Tønder Kommune opfordrer børn og unge til gode klimagerninger
Fra den 24 oktober og to uger frem kan alle kommunens grundskoleelever deltage i en konkurrence om at gøre gode klimagerninger og vinde en klassetur. Den klasse, der i løbet af perioden fra den 24. oktober til den 8. november udfører flest gode klimagerninger, vinder en klassetur med bus til Marsk Camp med entré til Marsktårnet, minigolf og frokost til hele klassen.
Idéen til konkurrencen er opstået i forbindelse med kommunens arbejde med klimahandleplanen. Håbet er at involvere flest muligt borgere. I forvejen er der blevet holdt offentlige møder, opstillet flaskepost til indsamling af gode klimaideer, afviklet events og seneste skud på stammen er nu denne konkurrence.
- Vi ved, at klimadagsordenen også fylder hos børn og unge. Vi vil med konkurrencen opfordre alle elever til at bidrage. På den måde får vi sat gang i samtalerne hjemme og i skolerne. Vores håb er, at fantasien slippes løs, og at udbyttet bliver noget, vi ikke selv har tænkt på. Sammen bliver vi meget klogere. Vores ønske er, at forældrene bakker op om tiltagene og motiverer deres børn og unge, siger Kim Printz Ringbæk, formand for Børn- og Skoleudvalget i Tønder Kommune.
Klima på dagsordenen
Ønsket er at få borgerne til at tale om klimaet. Vi står midt i den største energikrise siden 70’erne, og derfor er det i forvejen et samtaleemne i mange hjem. Samtidig er Tønder Kommune i gang med at udarbejde en klimahandleplan og ønsker så mange input som muligt. Klimagerningerne behøver ikke at være energirelaterede men kan være alt, der er godt for klimaet. De fleste gode klimagerninger vil også være gode for familiernes økonomi. For eksempel vil kødfrie måltider være billigere end måltider med kød, og korte brusebade være billigere end lange karbade.
- I det daglige arbejde med klimahandleplanen, ønsker vi at involvere så mange som muligt og få alle gode idéer med. Klimahandleplanen skal hverken udarbejdes eller udføres af kommunen alene men er derimod noget, vi skal løfte i fællesskab. Børn og unge skal involveres, da vi ved at de har mange gode og innovative idéer, siger Eva Duedahl, klimakoordinater hos Tønder Kommune.
Sådan skal grundskoleeleverne gøre
Fra uge 43 bliver der delt klimabeviser ud på skoler, biblioteker og ved borgerservice. Derefter skal grundskoleeleverne udføre de gode klimagerninger og udfylde et bevis. Når de udfylder beviset, skal eleverne skrive, hvilken klimagerning de har udført. De skal udfylde et bevis for hver gode klimagerning, de udfører. Når konkurrencen slutter bliver klimabeviserne talt op, og gevinsten afleveres til den vindende klasse inden 1. december.
Kontakter
Kim Printz RingbækFormand for Børn og SkoleudvalgetBørn og Skoleudvalget
Tlf:20 58 70 58Tlf:20 58 70 58kpr@toender.dkEva DuedahlKlimakoordinator, Plan & Udvikling
Tlf:74928450Tlf:29348442evadue@toender.dkInformation om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Erhvervsvenlighed: Tønder Kommune går frem og tilbage4.9.2025 13:17:36 CEST | Pressemeddelelse
DI’s erhvervsundersøgelse sender Tønder syv pladser ned, men placerer kommunen som nr. 1 i konkurrenceudsættelse af byudvikling og infrastruktur.
Bredt budgetforlig for 2026: Fokus på ansvarlighed, velfærd og udvikling3.9.2025 21:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 3. september 2025 har alle partier i Tønder Kommunes Kommunalbestyrelse indgået aftale om budget 2026 samt overslagsårene 2027–2029. Aftalen tager afsæt i en økonomisk sund og velkonsolideret kommune og viser et stærkt sammenhold omkring et budget, hvor der både er plads til ansvarlig økonomistyring og investeringer, som styrker den borgernære velfærd og den fortsatte udvikling i Tønder Kommune. Kommunalbestyrelsen har især lagt vægt på at prioritere de områder, der er tættest på borgerne.
Tønder Kommune sætter ind ved overkørsler uden bomme28.8.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye advarselsskilte og rumlestriber skal øge sikkerheden og mindske risikoen for ulykker ved jernbaneoverkørsler.
16 elever dimitterede fra PAU Merit27.8.2025 09:39:41 CEST | Pressemeddelelse
Lokalt uddannede pædagogiske assistenter skal styrke dagtilbud, skoler og sociale tilbud i kommunen.
Ballast lukker i Tønder – midlertidig aftale sikrer de unge en tryg afslutning26.8.2025 15:00:26 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2016 har KFUM’s Sociale Arbejde drevet tilbuddet Ballast, hvor tilbuddet kom til Tønder Kommune i 2020. Ballast har givet børn og unge fra misbrugsramte familier et frirum og professionel støtte i en svær hverdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum