Obligatorisk seksualundervisning på gymnasierne er en kæmpe sejr for de unge
4.10.2022 17:51:38 CEST | Sex & Samfund | Pressemeddelelse
Gymnasieforligskredsen - regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er i dag blevet enige om at gøre seksualundervisning obligatorisk på gymnasieelevernes skoleskema efter sommerferien 2023.
”Det her er en kæmpe sejr for de unge, som har kæmpet længe for dette. Vi står klar til at støtte op og udbrede viden,” siger Sex & Samfunds generalsekretær Majbrit Berlau.
Under årets Uge Sex i februar strejkede 2000 elever på i alt 22 gymnasier for at følge en virtuel undervisningsseance om samtykke og sex organiseret af Sex & Samfund og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Budskabet for strejken var manglende obligatorisk seksualundervisning på ungdomsuddannelserne og foregik på Christianshavns Gymnasium foran et live-publikum.
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mødte uanmeldt op til strejken og lovede eleverne at følge deres ønske, som nu bliver til virkelighed på landets gymnasier.
”Seksualundervisning- og oplysning skal ikke ende efter sidste skoledag i grundskolen. Mange unge har nemlig først deres seksuelle debut derefter. Den nye aftale kommer til at gøre en stor forskel for gymnasieeleverne, men det er meget vigtigt, at vi også får erhvervsuddannelserne og Forberedende grunduddannelse (FGU) med.” siger Majbrit Berlau.
Kontakter
Pernille Buch
Tlf:29714222pb@sexogsamfund.dkInformation om Sex & Samfund
Sex & Samfund kæmper for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vil og få de børn, de ønsker.
Det har vi gjort i mere end 60 år. Men kampen fortsætter, fordi fordomme, diskrimination, sexsygdomme, uønskede graviditeter og mødredødelighed stadig ødelægger alt for mange liv både i Danmark og verden rundt.
Rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet er en holdningsmæssig og politisk kampplads. Sex & Samfund står som del af en stærk global bevægelse forrest i kampen for disse rettigheder og for at skabe opbakning i Danmark og i verden.
Følg pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Sex & Samfund rykker ud på sommerens festivaler med 70.000 kondomer og samtaler om samtykke18.5.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2026 forventer Sex & Samfund at uddele 70.000 kondomer og tale med 40.000 unge om sex, grænser og samtykke på over 12 danske festivaler og folkemøder. Det hele starter med Jelling Musikfestival på torsdag, hvor mange unge har deres festivaldebut. Derfor har Sex & Samfund også en opfordring til forældrene.
Barnevognsmarch 2026: Gå for verdens mødre i 15 danske byer5.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Globalt dør 712 kvinder hver dag i forbindelse med graviditet og fødsel. Derfor forventes over tusind forældre og børn igen i år at gå med i Barnevognsmarchen for at støtte kampen mod mødredødelighed. Det foregår på Mors Dag d. 10. maj i Aalborg, Aarhus, København, Odense, Vejle, Horsens, Randers, Viborg, Gentofte, Helsingør, Hillerød, Ølstykke, Jyllinge, Holbæk og Slagelse. For hver deltager går 100 kroner til sagen.
Ny undersøgelse: Danskerne er de dårligste i Norden til at bruge kondom28.4.2026 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens kondombruget stiger i resten af Norden, går udviklingen den modsatte vej i Danmark – og tilbagegangen er størst blandt danske unge. De fleste danskere ser ellers positivt på, at en sexpartner tager initiativ til kondom – men i praksis sker det for sjældent. Det viser ny nordisk undersøgelse fra RFSU.
Nye aborttal: Flest tidlige aborter og færre blandt unge22.4.2026 13:56:48 CEST | Pressemeddelelse
De nyeste aborttal viser en mindre samlet stigning i antallet af aborter på 1,7 procent fra 2024 til 2025. Langt de fleste aborter foretages fortsat tidligt i graviditeten og færre unge får abort. Samtidigt er der en stigning i antallet af aborter mellem 12. og 17. graviditetsuge blandt voksne kvinder. Sex & Samfund peger på, at der er tale om mindre udsving over en længere periode, men vurderer samlet set, at den nye abortlov virker efter hensigten.
Uge Sex 2026: Puberteten udfordrer trivslen hos de 10-15-årige2.2.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Når kroppen forandrer sig, bliver hverdagen sværere for de 10-15-årige. Mere end tre ud af fire oplever at have pubertetstegn, de ikke kan lide. Næsten tre ud af fire sammenligner deres krop med andres. Det påvirker deres følelser og deltagelse i fællesskaber negativt. Derfor sætter Sex & Samfunds kampagne Uge Sex i år fokus på puberteten og kroppens betydning for børns trivsel og adfærd – og hvordan man som voksen kan starte den måske akavede, men vigtige samtale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
