11 nationale cykelruter får egen hjemmeside
5.10.2022 06:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed

I 1990’erne blev Danmark det første land i verden til at få et sammenhængende net af nationale cykelruter. Siden er stort set hele Europa fulgt med og har udviklet tilsvarende nationale cykelruter. Det danske rutenet har tilmed været forbillede for det europæiske rutenet, EuroVelo, der i dag forbinder Europa i et netværk af cykelruter fra nord til syd og fra øst til vest.
I ”Cyklens år 2022” har Vejdirektoratet rettet et særligt fokus på de 11 nationale cykelruter.
Transportminister Trine Bramsen siger:
”Vi skal gøre det så nemt som muligt at tage cyklen. Både til hverdag og til oplevelser i hele landet. De nationale cykelruter forbinder Danmark på kryds og tværs. De viser det bedste frem, som cykeldanmark har at byde på. Og med den nye hjemmeside bliver det meget lettere at planlægge cykelturen på en af de smukke cykelruter i Danmark.”
En del af midlerne skal blandt andet gå til at løfte den digitale formidling af de nationale cykelruter. Det er foreningen Dansk Cykelturisme, der har fået til opgave at udvikle og drive den nye hjemmeside.
Direktør Jesper Pørksen, Dansk Cykelturisme, siger:
”Det er rigtig gode nyheder for den stigende gruppe af cyklister, som gerne vil opleve Danmark fra en cykelsadel. Vi har nu mulighed for at lave en hjemmeside, der samler al relevant information om de 11 nationale ruter – og som samtidigt skal inspirere endnu flere til at komme afsted. Det fortjener både ruter og brugere.”
Inden næste cykelsæson for alvor begynder til foråret, vil cyklister derfor kunne finde de nationale cykelruter samlet i ét univers. Her vil der være adgang til rutebeskrivelser, download af GPS-spor, gode råd til cykelturen og meget mere.
Hjemmesiden forventes at være færdig i begyndelsen af det nye år, og det er planen, at den senere skal udbygges med øvrige ruter og turforslag.
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet, siger:
”Danmark har et stort potentiale som international cykeldestination, men god infrastruktur gør det ikke alene. Det er derfor vigtigt, at vi får fortalt om alle de skønne cykeloplevelser, vi har i landet. Det kan den nye digitale formidling af de nationale cykelruter være med til at løfte.”
De nationale cykelruter er Vestkystruten fra Rudbøl til Skagen (560 km), Hanstholm-København (420 km), Hærvejsruten mellem Padborg og Frederikshavn (450 km), Søndervig-København (310 km), Østkystruten fra Sønderborg til Hulsig (650 km), Esbjerg-København (330 km), Sjællands Odde-Rødbyhavn (240 km), Østersøruten, der er inddelt i 14 små etaper (820 km), Helsingør-Gedser (290 km), Bornholm rundt (105 km), Limfjordsruten, der går rundt om Limfjorden (610 km)
Nøgleord
Kontakter
Marianne Foldberg SteffensenAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:22 38 32 22mast@vd.dkJesper PørksenDirektørDansk Cykelturisme
Tlf:27 83 76 73jesper@cykelturisme.dkTransportministeriets pressetelefon:
Tlf:33 11 00 14Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
Natarbejde på Dronning Margrethe II’s Bro21.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udføre vibrationsmålinger på bærekablerne på Dronning Margrethe II’s Bro. Arbejdet udføres om aftenen og natten, og broen lukker for biltrafik fra kl. 19-05, når der måles.
Vejdirektoratet bygger rundkørsel i Ringsted om til signalreguleret kryds21.9.2026 10:44:52 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med ombygningen af rundkørslen ved Bragesvej, Næstvedvej og Ahorn Allé i Ringsted fra den 5. oktober. Rundkørslen bliver bygget om til et signalreguleret kryds, der skal give bedre fremkommelighed og en mere sikker trafikafvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum