Skal det være en nydelse at gå på museum?

Over 100 internationale museumsformidlere fra hele verden mødes i denne uge på Moesgaard Museum for at diskutere med hinanden og lade sig inspirere af forskellige måder at formidle for museumsgæster på. De deltager fra torsdag 6. oktober – lørdag 8. oktober i en konference, som er arrangeret af den internationale museumsorganisation ICOMs formidlingskomité, CECA.
Her er Wencke Maderbacher repræsentant for Europa og til daglig er hun leder af formidlingsafdelingen på Moesgaard Museum. Det er derfor hende, der har stået for at samle det indholdsmæssige program, som de mange museumsfolk kan gå på opdagelse i under konferencen.
”Der har simpelthen været så mange, der gerne ville byde ind med spændende workshops og indlæg, så det bliver svært at udvælge dem, som jeg gerne selv vil opleve. Men man kan ikke nå det hele, så det gælder om at vælge med omhu”, siger Wencke Maderbacher, der glæder sig til at vise sine kolleger fra hele verden både Moesgaard og de øvrige museer i Aarhus, som konferencedeltagerne også får mulighed for at besøge.
Formidlingskonferencen får deltagere fra de fleste europæiske lande og også så langt væk fra som bl.a. Japan, Indien, Taiwan, Canada og USA.
Konferencens overordnede tema er, Power of Enjoyment, som kan oversættes til styrken ved nydelse, fornøjelse eller glæde. Men skal det være så sjovt og ligefrem en nydelse at gå på museum?
”Enjoyment kan på dansk oversættes til mange ting, men ja, det må gerne være sjovt og fornøjeligt at gå på museum. Og interessant, spændende, lærerigt og en oplevelse. Det er noget vi lægger stor vægt på på Moesgaard Museum, og noget, som mange andre museer også arbejder seriøst med. På mange forskellige måder. Det handler ikke om, at museumsbesøg skal gøres til en Tivolitur men om, at man som gæst både føler sig mødt, underholdt, inspireret og får ny viden med hjem,” siger Wencke Maderbacher.
Det samme håber hun, at alle konferencedeltagerne vil føle, når de bliver præsenteret for hinandens projekter, forskning og ”best practises”.
Konferencens oplæg og workshops foregår på Moesgaard Museum torsdag og fredag, mens deltagerne lørdag slutter af med at besøge både kunstmuseet ARos, Den Gamle By, Naturhistorisk Museum i Aarhus og Museum KØN.
Nøgleord
Kontakter
Wencke MaderbacherLeder af formidling, Moesgaard Museum
Tlf:24791779wma@moesgaardmuseum.dkBilleder



Information om Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Moesgaard inviterer pressen til åbning af ny særudstilling20.8.2025 10:34:27 CEST | Presseinvitation
Den 8. oktober markerer Moesgaard åbningen af den nye særudstilling 'Kelternes verden.' Journalister er velkomne mod tilmelding.
Oplev vikingetiden til Moesgaard Vikingedage15.7.2025 13:36:40 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Vikingedage vender tilbage til Moesgård Strand den 24.–27. juli 2025 og byder på en autentisk vikingeverden. Her kan både børn og voksne fordybe sig i spændende aktiviteter, stemningsfulde fortællinger og håndværk fra en svunden tid.
Vikingegravplads fundet nord for Aarhus17.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Arkæologer fra Moesgaard har fundet en gravplads fra vikingetiden ved Lisbjerg nord for Aarhus. I gravene er fundet en række spektakulære genstande, som kan tyde på forbindelser til den danske kongemagt.
Moesgaard løfter sløret for de kommende særudstillinger8.5.2025 11:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Gæster på Moesgaard kan se frem til tre år med fokus på tre fascinerende verdenshistoriske temaer, som geografisk strækker sig fra Europa til Centralamerika, og som dækker et tidsspænd på mere end tusind år.
Moesgaard modtager stor fondsbevilling til at formidle verdenshistorien31.3.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden har netop bevilliget sammenlagt 24 millioner kroner til at støtte udviklingen af Moesgaards indhold igennem de næste tre år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum