Kolding: Fuldt hus til gratis førstehjælp

- På trods af den alvorlige baggrund var der en god stemning, og deltagerne var virkelig opsatte på at lære noget. Mange var nervøse for, hvordan de skal reagere, hvis de kommer i en situation, hvor en person falder om med hjertestop – og der fik de nogle gode redskaber på kurset, fortæller Jesper Momsen Bertelsen fra GF TrekantOmrådet og fortsætter:
- Jo flere, der kan førstehjælp – des større er chancen for, at der er en førstehjælper i nærheden, hvis en person får hjertestop. Derfor er vi glade for at være med til at give flere danskere muligheden for at lære førstehjælp med dette tilbud.
Cirka 5000 danskere får hvert år hjertestop uden for hospitalerne. Det er baggrunden for, at GF Fonden er gået sammen med Røde Kors om at udbrede kendskabet til førstehjælp.
Hvis bare man kan hjælpe én….
En af deltagerne ved førstehjælpskurset var landmand Brian Nordahl Simonsen, og han havde stor gavn af kurset.
- Jeg er helt grøn inden for førstehjælp, så jeg er her, da det jo er godt at få det lært. Derfor er det jo rigtig godt, at der så er sådan et arrangement her. Det er jo godt for alle at lære det, for kan man redde bare en enkelt person, så er det jo givet godt ud, siger han.
GF Forsikrings nye kontor i Kolding lagde lokaler til kurset, hvor der i alt var 16 deltagere.
Arbejder for en mere sikker hverdag
GF Fonden har fokus på forebyggelse og arbejder med at yde nærhjælp og gøre hverdagen mere sikker for danskerne. I den kontekst passer samarbejdet med Røde Kors godt ind.
- Her taler vi nærhed i ordets mest bogstavelige forstand. Ved i samarbejde med de lokale GF-kontorer, som fx her i Kolding, at udbyde lokale førstehjælpskurser til danskerne kan vi lynhurtigt opbygge et netværk af lokale nærhjælpere. Det mener vi vil skabe tryghed og bidrage til at mindske konsekvenserne af de mange hjertestop, siger Jesper Momsen Bertelsen.
Udover tilbuddet om førstehjælpskurser går samarbejdet ud på at styrke indsatser i grundskolen ved hjælp af interaktive førstehjælpsfilm og gennemføre en årlig landsdækkende kampagne, som kulminerer med uddelingen af Skolernes Førstehjælpspris. Endelig vil GF Fonden afholde webinarer i samarbejde med Røde Kors om blandt andet førstehjælp, så budskabet kan nå bredt ud til den danske befolkning.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationskonsulent
Tlf:+45 26 79 96 73presse@gfforsikring.dkBilleder


Information om GF Fonden
Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Danske bilister er vrede i trafikken – men der er håb for fremtiden6.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
TRAFIKADFÆRD: Bilkørsel og aggressiv adfærd er et helt almindeligt fænomen, det slår en ny undersøgelse fast. GF Forsikring opfordrer danskerne til at kigge indad og påtale vejvrede for at undgå skader.
Hvordan får vi danskerne til at cykle mere? Fond deler penge ud til gode initiativer8.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
TRAFIKADFÆRD: Nu kan borgergrupper, private og offentlige institutioner få gode ideer ført ud i livet. GF Fonden åbner i dag den 8. januar for en pulje på i alt 600.000 kroner til projekter i hele landet, som styrker trafiksikkerheden og får flere op på cyklen.
Nordbyskolen i Nykøbing Falster vinder Skolernes Førstehjælpspris17.12.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udskolingen på Nordbyskolen i Nykøbing Falster bliver kåret til vinder af Skolernes Førstehjælpspris samme dag, som eleverne afholder førstehjælpsdag.
Herstedlund Skoles mellemtrin vinder Skolernes Førstehjælpspris12.12.2024 13:33:42 CET | Pressemeddelelse
På Herstedlund Skole i Albertslund har skolens 4. årgang undervist skolens mindste klasser i førstehjælp. Derfor vinder de nu Skolernes Førstehjælpspris, som blev overrakt af byens borgmester og Røde Kors’ generalsekretær mandag den 7. december.
Skoleelever fra Helsinge vinder Skolernes Førstehjælpspris for indskolingen12.12.2024 13:22:04 CET | Pressemeddelelse
1.C på Bjørnehøjskolen i Helsinge har klædt eleverne godt på til at kunne førstehjælp efter et undervisningsforløb i børnehøjde. Derfor vinder de nu Skolernes Førstehjælpspris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum