Nytænkende kystsikringsprojekt vinder årets Sweco Transform Award
Det kræver nye ideer, nye visioner og tværfagligt samarbejde, hvis bygge- og anlægsbranchen skal løse samfundets udfordringer og skabe en mere bæredygtig fremtid. Og det kræver, at de skarpeste hoveder – unge som erfarne – deler viden, erfaringer og ideer.
Med det afsæt lancerede Sweco tidligere på året prisen Sweco Transform Award målrettet afgangsstuderende blandt arkitekter og ingeniører samt andre byggefaglige specialister på deres afsluttende studieår. Og nu er den første vinder af den nystiftede pris fundet.
Vinderen blev Jacob Matthiesen Jørgensen, nyuddannet landskabsarkitekt fra Arkitektskolen Aarhus.
I sit ambitiøse afgangsprojekt har Jacob arbejdet med en bæredygtig transformation af den jyske vestkyst. Projektet tager afsat i de udfordringer, som Thorsminde og Nissum Fjord står overfor grundet klimaforandringer og fremtidige havvandsstigninger. I sit speciale beskriver Jacob en række scenarier for kystens og fjordens tilpasning til stigende havvand, og han rejser en kritik af den nuværende kystsikringsstrategi med kontinuerlig sandfodring. I stedet foreslår han en adaptiv og dynamisk kyst- og fjordsikring, der skaber synergi mellem fremtidsprognoser, økonomiske forhold og aktuelle klimainitiativer.
Jacob løb med sejren efter præsentationsrunder fra fem veloplagte finalisthold og grundig votering fra en skarp jury af Sweco CEO Dariush Rezai samt anerkendte bæredygtighedsprofiler og eksperter:
- Harpa Birgisdóttir, professor i bygningers bæredygtighed på BUILD AAU
- Dan Johannes Pham, medstifter og bæredygtighedsekspert hos ejendomsudviklingsselskabet Home.Earth
- Johan Hallgren Madsen, bæredygtighedschef hos NREP
- Frederik Waitz Søborg, vicedirektør hos Green Building Council Denmark.
Som begrundelse for vinderprojektet udtalte juryen:
”Vi var fascineret af Jacobs måde at udfordre vores normale tilgang til at sikre og klimatilpasse vores byer, kyster og fjorde. Med Thorsminde og Nissum Fjord som omdrejningspunkt gjorde han op med vanetænkningen om at kystbeskytte for enhver pris. I stedet viste han gennem nytænkende scenarier, hvordan vi kan invitere vandet indenfor og bruge det aktivt som ressource i et kyst- og fjordlandskab, som historisk alligevel har været foranderligt. Samtidig leverede Jacob en professionel og overbevisende pitch på scenen i Swecos atrium onsdag aften.”
De andre fem finalister i årets Sweco Transform Award var:
Christian Simon Reese Reinholdt Andersen
Arkitektskolen i Aarhus, Sustainability: Material matters – Making in a fragile World
”A Non-Linear Land of Human Beings (Inuit Nunaat), The Inter-Connection of Trash and Treasure”
Christians projekt er et eksemplarisk afgangsprojekt, der giver en løsning på en lokal problematik set i en global kontekst af bæredygtigt forbrug og klimabelastning. I sit visionære og ekstremt velgennemarbejdede projekt, udforsker Christian ideen om, hvordan man kan gentænke Grønlands fødevareforsyning ved at dyrke fødevarer i den barske grønlandske natur og dermed reducere klimabelastningen ved transport af fødevarer og flytte fødevareproduktionen tættere på den grønlandske forbruger.
Ideen udfoldes ud fra devisen om, at en organismes affald er en andens næring. Projektet er samtidig smukt illustreret i både tegninger, modeller, billeder og 1:1 eksperimenter, og man mærker tydeligt Christians oprigtige ambition om at bruge sin faglighed som arkitekt til at understøtte en bæredygtig udvikling.
Morten Stistrup og Leo Gamborg Heinzl
Aarhus Universitet, Civil and architectural engineering
”LCA tool for mass modelling – research and framework”
Morten og Leo har med udgangspunkt i hver deres faglige speciale – Morten i Energi og Indeklima og Leo med speciale i Bærende Konstruktioner – brugt deres speciale til at udtænke og udvikle et innovativt digitalt værktøj, der adresserer én af tidens vigtigste agendaer – CO2-udledningen fra byggematerialer.
På den baggrund har de skabt et LCA-estimeringsværktøj, der skal understøtte en multidisciplinær dialog om materialevalg allerede i de tidlige designstadier. Udviklingen af værktøjet er sket i samarbejde med praktiserende arkitekter og ingeniører, og i projektet præsenteres vi således for et værktøj, der understøtter, supplerer og styrker den proces, som arkitekter og ingeniører i forvejen praktiserer.
Karoline Østergaard, Lis Dall og Katrine Mitzi
Aalborg Universitet, Architectural Engineering
”Frederiksberg Hospital. Socially and environmentally sustainable transformation of existing buildings”
Karoline, Lis og Katrine har i deres grundigt udarbejdede afgangsprojekt taget udgangspunkt i planerne for transformationen af Frederiksberg Hospital til en ny bydel. Hovedfokus for de tre forfattere har været at undersøge, hvordan man kan transformere bygninger, som er over 100 år gamle til moderne, nutidige funktioner samtidig med, at man bevarer de arkitektoniske kvaliteter og opnår et energiforbrug og indeklima, der modsvarer nutidige standarder.
Til formålet har de udviklet en relevant ’renoveringsmatrix’, der taler ind i et vigtigt element i den grønne dagsorden – nemlig bæredygtig renovering. Et område med stort potentiale, da den eksisterende bygningsmasse i vores byer og samfund for alvor er kommet i fokus i bæredygtighedsagendaen i disse år.
Sune Lund Bunke og Frederik Lykkeberg
Det Kongelige Akademi, Arkitektur
”P2X Rødbyhavn – ved vejs ende”
Sune og Frederik giver med deres afgangsprojekt et overbevisende bud på et nyt bæredygtigt energianlæg. Afgangsprojektet arbejder i et kæmpe spænd fra stor til lille skala og bearbejder bl.a. det igangværende Femern-forbindelsen øst for Rødby Havn. Her gives et bud på, hvordan det gigantiske infrastrukturprojekt kan få et arkitektonisk løft, der samtidig tilgodeser stedets landskabelige og bymæssige kontekst.
Projektet fremstår ekstremt ambitiøst og adresserer både de store samfundsmæssige problemstillinger som den grønne omstilling samtidig med, at det rummer et konkret oplæg til, hvordan vi kan indpasse vores infrastruktur og særligt energiinfrastruktur som arkitektoniske bygningsværker i vores landskaber.
Om Sweco Transform Award
Sweco Transform Award har til formål at anerkende og synliggøre et speciale eller afgangsprojekt, der bidrager med inspiration og nytænkende løsninger til en bæredygtig transformation af vores byer og samfund.
Alle afgangsstuderende på en kandidatuddannelse, professionsbachelor, diplomingeniøruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse i Danmark kan indstille deres afgangsprojekt eller speciale til prisen. Det eneste krav er, at projektet beskæftiger sig med den bæredygtige transformation af vores byer og samfund.
Der åbnes for indstillinger til næste års Sweco Transform Award i april 2023.
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder
Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 18.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 23 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Danske virksomheder åbner øjnene for biodiversitetens forretningsværdi30.6.2025 09:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Selvom biodiversitet har stor betydning for økonomien og for mange virksomheders driftsbetingelser, er der stadig for få, der anerkender tabet af natur som en reel økonomisk risiko. Det viser en ny rapport fra Sweco. I Danmark er der dog tegn på bevægelse – og byggebranchen kan spille en positiv rolle ved bl.a. at fremme renovering og genbrug.
En halv million parcelhuse kan skifte hænder – nyt projekt skal skabe flyttekæder23.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt sætter fokus på de tusindvis af danske parcelhuse, som bebos af par eller enlige, hvor børnene er flyttet hjemmefra – de såkaldte empty-nesters. Målet er at opbygge viden om, hvorhen og hvorfor denne gruppe flytter, så man kan udvikle attraktive alternativer og skabe nye flyttekæder, der frigiver kvadratmeter til næste generation.
Sweco vinder konkurrence om at designe ny ankomst til Himmelbjerget1.5.2025 09:28:04 CEST | Pressemeddelelse
Skanderborg Kommune har valgt Sweco til at designe den nye ankomst til Himmelbjerget fra søsiden. Projektet "Himmelbroen" bliver et rekreativt mødested, hvor arkitektur og natur mødes. Anlægget skal løfte oplevelsen for de op mod 300.000 årlige besøgende.
Stærk start på året for Sweco Danmark29.4.2025 09:50:15 CEST | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leverer et regnskab for første kvartal, der viser finansiel fremgang og øget efterspørgsel.
Sweco udvikler regenerativt egnshus i Skive27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Spottet i Skive er et pionerprojekt om fremtidens bæredygtige byggeri og arealomlægning. Med 40 boliger, fælles kontorfaciliteter, værksteder og et stort samlingsrum skal egnshuset fremme grøn teknologi og byggeri, der giver mere tilbage, end det tager. Sweco og Det Planetære Projekt spiller en central rolle i udviklingen af byggeriet og området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum