Haveaffald bliver til klimavenlig og sikker fjernvarme i Silkeborg Kommune
Grene og træ fra private haver og fra offentlige arealer i Silkeborg Kommune vil fra 2025 blive omdannet til en mere klimavenlig og endnu mere sikker forsyning af fjernvarme.
Det er resultatet af en beslutning i Silkeborg Forsynings bestyrelse, der den 3. oktober har bestemt at udbygge fjernvarmeværket i Silkeborg Forsyning med et såkaldt biomasseanlæg, der kan omdanne have- og parkaffald til fjernvarme.
I dag forsynes omkring 53.000 forbrugere i Silkeborg Kommune med fjernvarme og varmt brugsvand fra Silkeborg Forsyning. Omkring 70 procent af varmebehovet kommer fra naturgas, som forsyningsselskabet har en klar målsætning om at udfase senest i 2030, hvor fjernvarmeproduktionen skal være CO2-neutral. De resterende 30 procent kommer i dag primært fra et solfangeranlæg samt fra en elkedel og overskudsvarme.
Biomasseanlægget vil - sammen med en elkedel mere og et varmepumpeanlæg, der også er på vej - samlet set nedbringe CO2-udledningen fra varmeproduktionen i Silkeborg med 83 procent målt fra 2015.
Derudover gør det varmeproduktionen endnu mere fleksibel. Det er nemlig vigtigt for forsyningssikkerheden, at fjernvarmen kan produceres på flere typer brændsler, pointerer formand for Silkeborg Forsynings bestyrelse, Søren Kristensen:
”Det er helt afgørende, at vi kan være fleksible i vores varmeproduktion. Energimarkederne har udviklet sig i en mildt sagt ekstrem retning, det mærker vi alle. Derfor er det en god dag for både vores fjernvarmekunder og for klimaet. Biomasseanlægget vil være med til at sikre, at vi kan levere en sikker forsyning af fjernvarme til den lavest mulige pris til vores kunder i mange år frem. Samtidig indkasserer vi en markant CO2-gevinst,” siger han.
Cirkulær fjernvarme: Aflever dit haveaffald på genbugspladsen og få varme i radiatoren
Ud over at producere fjernvarme ejer og driver Silkeborg Forsyning også kommunens fire genbrugspladser, der hvert år modtager tonsvis af haveaffald fra kommunens borgere. Haveaffaldet bliver i dag lavet om til kompost og jordforbedring samt solgt til varmeproduktion i andre kommuner.
Men når biomasseanlægget er kommet i gang, vil den del af haveaffaldet, der egner sig til varmeproduktion, i stedet blive kørt op til kraftvarmeværket i Silkeborg og brændt af i biomasseanlægget og på den måde indgå i fjernvarmeproduktionen.
Helle Gade, borgmester i Silkeborg Kommune der ejer Silkeborg Forsyning, er glad for nyheden fra forsyningsselskabet:
”Det er helt fantastisk, at vi har et visionært og fremsynet forsyningsselskab, der tænker ud af boksen for at imødekomme de udfordringer med energi, vi har lige nu som samfund. At vi snart kan tage vores eget haveaffald, køre det hen på genbrugspladsen og derefter lave klimavenlig fjernvarme ud af det - findes der noget mere lækkert end det? Der er en cirkulær tanke i det, som jeg virkelig bakker op om,” siger hun.
Silkeborg Forsynings fire genbrugspladser modtager hvert år omkring 13.000 tons have-parkaffald. Biomasseanlægget kan ikke umiddelbart brænde alt have-parkaffald af, det skal først omdannes til egnet have-parkbrændsel. Hvert år kan Silkeborg Forsyning omdanne have-parkaffald svarende til omkring 6.000 tons have-parkbrændsel. Biomasseanlægget skal bruge omkring 32.000 tons have-parkbrændsel om året, og det øvrige brændsel køber Silkeborg Forsyning i det midtjyske lokalområde. Hvis der i perioder ikke kan skaffes have-parkbrændsel nok, bliver anlægget suppleret med bæredygtig, lokal flis.
Silkeborg Forsynings affaldsafdeling arbejder på at øge mængden af egnet brændsel fra have-parkaffald, så endnu mere af borgernes træ og grene i fremtiden kan bruges til varmeproduktion. Silkeborg Forsyning mangler stadig den endelige kontraktindgåelse med en leverandør af biomasseanlægget, men forventer at kontrakten falder på plads inden årsskiftet.
FAKTA: På vej mod CO2-neutral fjernvarme
- Biomasseanlægget indgår som en del af arbejdet med at gøre fjernvarmen CO2-neutral og styrke forsyningssikkerheden.
- 50 MW elkedel sættes i drift i slutningen af 2022.
- 20 MW luft til vand varmepumpe sættes efter planen i drift i slutningen af 2024.
- Biomasseanlægget forventes i drift samtidig med varmpumpen i slutningen af 2024.
- De nye tiltag supplerer solfangeranlægget, der blev etableret i 2016 og elkedlen, der blev etableret i 2015 samt røggaskondenseringsanlægget fra 2019.
Se mere om planerne for CO2-neutral fjernvarme på
Nøgleord
Kontakter
For yderligere kommentarer og spørgsmål.
Bestyrelsesformand i Silkeborg Forsyning.
Søren Kristensen. 61265729 / Soren.Kristensen@silkeborg.dk
For spørgsmål af teknisk karakter og planerne for CO2-neutral fjernvarme.
Projektchef i Silkeborg Forsyning.
Mogens Lyhne. 89206541 / ml@silkeborgforsyning.dk
Brug for billeder eller andet.
Kommunikationsansvarlig i Silkeborg Forsyning.
Bjørn K. Lærkedahl. 23118534 / bkl@silkeborgforsyning.dk.
Billeder
Links
Information om Silkeborg Forsyning
Silkeborg Forsyning
I Silkeborg Forsyning er vi omkring 140 kompetente og engagerede medarbejdere, der i samarbejde med eksterne leverandører hver dag leverer komfortabel, stabil og konkurrencedygtig fjernvarme og rent og velsmagende drikkevand til mange tusinde kunder i Silkeborg Kommune. Vi står også for den miljøbevidste håndtering af affald og spildevand i hele Silkeborg Kommune.
Samlet set når vi alle Silkeborg Kommunes omkring 100.000 borgere med en eller flere af vores ydelser.
Vi lytter til vores omverden og skaber innovative forsyningsløsninger i samspil med vores kunder og interessenter med fokus på miljø, klima og forsyningssikkerhed.
www.silkeborgforsyning.dk
Følg pressemeddelelser fra Silkeborg Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Silkeborg Forsyning
Nu åbner tilmeldingen til fjernvarme syd for Silkeborg1.11.2024 12:06:43 CET | Pressemeddelelse
Beboerne i Virklund, Sejs-Svejbæk, Them, Salten og Knudlund kan nu tilmelde deres hjem den nemme, konkurrencedygtige og mere klimavenlige fjernvarme til en særlig kampagnepris. Områderne skal samlet set opnå en tilslutning på mindst 65 procent inden den 30. april 2025, før fjernvarmeprojektet kan gå videre til anlægsfasen.
Skraldival: En festival med noget på hjerte2.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til Skraldival i uge 38 sætter vi fokus på affaldsminimering og genbrug. Oplev Signe Wenneberg til genbrugsfestivalen, hvor vi debatterer bæredygtigt byggeri og giver dig muligheden for selv at bygge nyt med genbrug.
Resenbro og Skærbæk siger ja til fjernvarme7.8.2024 14:36:13 CEST | Pressemeddelelse
Takket være stor lokal opbakning i Resenbro og Skærbæk kan Silkeborg Forsyning nu fortælle, at tilslutningen til fjernvarmeprojektet er over målet om de minimum 60 procent.
Silkeborg Forsynings CO2-udledning er den laveste siden 201827.6.2024 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år udledte Silkeborg Forsyning den laveste mængde CO2, siden det første officielle klimaregnskab blev lavet i 2018. Det viser det netop udgivet klimaregnskab. Og endnu mere klimavenlig fjernvarme er på vej med nye produktionsanlæg, som vil sænke CO2-udledningen fra fjernvarmeproduktionen markant.
Resenbro, Skærbæk og Øster Bording kan nu tilmelde sig fjernvarme15.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 15. april åbner tilmeldingen for borgere i Resenbro, Skærbæk og Øster Bording, som ønsker at få fjernvarme fra Silkeborg Forsyning. Områderne kan skifte gaskedlerne ud og blive koblet på fjernvarmen, hvis der er tilstrækkelig opbakning blandt borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum