Østjyske mæglere bliver ’bortført’ og skal finde boligens ’hjem’
3.10.2022 12:50:29 CEST | home a/s | Pressemeddelelse

Første episode af ’Sæt boligen på kortet’ blev udgivet på TV2 Play den 5. juli 2022. Nu er der fire nye afsnit klar. I programmet medvirker fire ejendomsmæglere fra forskellige mæglerforretninger i Østjylland.
”Det er et nyt og anderledes boligprogram. Vi skal ikke kloge os på priser men i stedet på, hvor godt vi egentlig kender Østjylland,” fortæller én af de østjyske mæglere i programmet, Sofie Vogt fra Home Grenaa, og supplerer med, at ’Sæt boligen på kortet’ er dét program produceret af TV2 Østjylland, som blev streamet mest i sommermånederne.
Tv-programmet er tilgængeligt på TV2 Play, hvor det er muligt at streame gratis uden abonnement. Derudover vises programmet nogle lørdage aftener i forlængelse af de regionale udsendelser – dog i en kortere version.
”Fordi det både er flow-TV og streaming rammes forskellige målgrupper. Vi er i øjeblikket ved at optage flere episoder, som bliver udgivet her til efteråret – og det glæder jeg mig til,” fortæller Sofie, som foreløbigt har medvirket i to episoder.
Boligerne i programmet er nøje udvalgt - fællestrækket er liebhaveri i Østjylland.
Med bind for øjnene og rundt på gulvet
Første gang Sofie blev kørt væk med bind for øjnene, var hun en smule skeptisk.
”Jeg tog mig selv i at tænke: Ja, ja, når vi kører fra TV2 Østjylland ude i Skejby og drejer til højre, så kommer vi på motorvejen og så videre. Men jeg blev klogere. Efter fire sving med bind for øjnene, så var jeg helt rundt på gulvet,” fortæller Sofie og tilføjer, at de tidsmæssigt heller ikke har noget at gætte ud fra.
”Jeg er selvfølgelig glad for at kunne repræsentere Home i programmet,” fortæller hun.
I programmet er der taget højde for, at mæglerne ikke deltager i episoder med boliger i deres eget nærområde, da det vil være for oplagt. Der er to mæglere i hvert program, som dyster i at gætte boligens beliggenhed.
I øjenhøjde med seerne
37-årige Sofie, der er mor til to og datter af en ejendomsmægler, har tidligere medvirket i tv-programmet Hammerslag på DR.
”Programmerne har særligt én ting til fælles. Nemlig det faktum, at jeg selvfølgelig gerne vil gætte ’spot on’, men at det faktisk er en mindre detalje. På den lange bane husker seerne i højere grad, at de har set mit ansigt og fået et indtryk af mig som person,” fortæller Sofie.
”Særligt én ting er dog vigtig for mig. Nemlig at jeg er mig selv og ikke viser et poleret billede,” udtaler Sofie og tilføjer, at hun ønsker at være i øjenhøjde med seerne.
Næste episode med Sofie og hendes tre kolleger udkommer på TV2 Play lørdag den 8. oktober og de efterfølgende tre lørdage.
Nøgleord
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse
Tlf:2043 3514hehj@home.dkBilleder

Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
homes vision:
"At gentænke boligprocessen ved at kombinere digital innovation med personlig service, så vi skaber en enestående og enkel oplevelse for vores kunder og leverer tryghed og kvalitet i hver eneste fase af rejsen."
Se mere om homes strategi 'forandring.sammen'28
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 900 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 170 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** jan 2026
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Boligmarkedet går stærkt ind i foråret4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
home Boligbrief for februar viser flere handler og stigende priser – men køberne mangler boliger at vælge imellem
Boligdrøm stiger i Hovedstaden: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: Flere vil købe bolig end for et år siden i Region Hovedstaden, hvor to landsdele trækker op ifølge nyt køberbarometer fra home
Boligdrøm stiger på Sjælland: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: I Region Sjælland vil flere købe bolig end for et år siden, hvor Vest- og Sydsjælland trækker op ifølge nyt køberbarometer fra home
Boligdrøm stiger i Midtjylland: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: Fremgang i boligkøbere - i Østjylland vil 12,5 % købe bolig og 8,7 % i Vestjylland ifølge nyt køberbarometer fra home
Boligdrøm stiger i Syddanmark: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: Fremgang i boligkøbere - i Sydjylland vil 13,8 % købe bolig og 13 % på Fyn ifølge nyt køberbarometer fra home
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
