Fødevaredistributører advarer - Nye begrænsninger i natkørsel giver flere lastbiler på vejene og øget CO2 udledning

Øget CO2 udledning, færre friske fødevarer i supermarkederne og flere lastbiler på vejene.
Det kan blive konsekvensen af nye arbejdstidsregler for lastbilchauffører, som begrænser chaufførers muligheder for at køre natkørsel.
Den nye kontrol af chaufførers arbejdstid blev vedtaget tidligere på året og betyder bl.a., at lastbilchauffører maksimalt må køre 10 timer, hvis en del af kørslen sker om natten - ellers risikerer man bødestraf.
Men det vil gå hårdt ud over distributionen af friske fødevarer i Danmark. For størstedelen af de fødevarer, som distribueres til landets supermarkeder og grossister, køres ud om natten, så de kan at ligge klar i supermarkederne 24-48 timer efter de er produceret.
Og med en begrænsning på 10 timers natkørsel er det svært at få transporteret friske fødevarer f.eks. fra Østdanmark til Vestdanmark, da det vil kræve flere lastbiler og chauffører. Det kan også betyde øget kørsel i dagtimerne, hvor der i forvejen er trængsel.
Og i en tid med historisk stor chaufførmangel, kommer reglerne på et meget uheldigt tidspunk, lyder det fra fødevaredistributøren Fogtmann.
– Det er jo svært. For det er en umulighed allerede at skaffe flere chauffører, og især gode chauffører. Og det skader også klimaet, at transporten nu bliver mindre effektiv. For os betyder det cirka 10-11 procent flere lastbiler, siger direktør Klaus Fogtmann til ITD-magasinet.
Også fødevaretransportøren Nagel Group, som er en af Europas største distributører af fødevarer, ser store problemer i de nye arbejdstidsregler.
Virksomheden anslår, at man skal til at bruge 20 - 25 procent flere chauffører til natkørsel, hvilket er en stor udfordring i en tid med chaufførmangel.
-Det betyder mindre optimal logistik og en regning til forbrugerne i sidste ende, siger transportdirektør i Nagel Group, Jens Olesen, til ITD Magasinet.
Det nye nummer af ITD Magasinet kan læses her:
Billeder
Information om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Inger Støjberg gæster ITD’s vognmandsarrangement21.3.2025 07:28:31 CET | Pressemeddelelse
Når ITD – International Transport Danmark – den 24. maj slår dørene op for årets første Åbent Vognmandsmøde, bliver det med prominent politisk deltagelse. Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, er hovedtaleren og vil adressere de udfordringer, transportbranchen står over for.
Vejafgift: ITD klager til EU-kommissionen over ulovlig bødepraksis18.3.2025 14:25:11 CET | Pressemeddelelse
Siden den nye kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft, har staten spyttet uretmæssige bøder ud i hobetal. ITD – International Transport Danmark – kan nu offentliggøre, at praksissen bag bødeudstedelsen de facto er ulovlig. ITD’s direktør, Stefan K. Schou, kalder bruddet på EU-lovgivning for en skandale.
Vejafgift: Vognmænd oversvømmes af bøder12.2.2025 22:40:34 CET | Pressemeddelelse
En aktindsigt fra Færdselsstyrelsen viser, at der i perioden fra den 9. til 14. januar er udstedt 2.978 bødeforlæg for ikke korrekt betalt vejafgift i Danmark. ITD – International Transport Danmark – råber alarm og påpeger, at systemfejl kvæler vognmændene.
Få nu fjernet 11 kilo-reglen for varebilstransport3.7.2024 12:34:42 CEST | Pressemeddelelse
International Transport Danmark ønsker fair og lige vilkår på transportområdet. Brancheorganisationen opfordrer derfor Christiansborg-politikerne til enten at få ændret eller helt fjernet reglen, der placerer transport med varebiler i en gråzone, hvor chaufførerne konkurrerer med fragt- og vognmænd på ulige vilkår.
ITD Arbejdsgiver fik ikke medhold i Strasbourg26.6.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil ikke behandle ITD Arbejdsgivers klagesag. Dermed er de juridiske muligheder for at ophæve 3F’s monopol på det danske arbejdsmarked udtømte for ITD Arbejdsgiver. Arbejdsgiverforeningen overvejer nu sin fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum