Engang stod vi i Europas forgård – i dag kan Danmark fejre Guldbryllup med Det Europæiske Fællesskab
![Jens Otto Krags underskrift på slutakten til Danmarks tiltrædelse af Romtraktaten 22. januar 1972. Kreditering: Julie Avery, Rigsarkivet](/data/images/00331/c8fad467-0c81-4e8c-a53a-dbd20cd555d4-w_720.jpg)
I mange år stod Danmark i Europas forgård. Vejen ind i Det Europæiske Fællesskab var lang og den danske regering måtte søge om optagelse hele tre gange. Først i 1972 kunne Jens Otto Krag sætte den danske underskrift på traktaten og dermed var ventetiden slut.
I Rigsarkivet har man i forbindelse med Guldbrylluppet klargjort en lang række centrale dokumenter med analyser og notater fra ministre og embedsmænd, der enten sad i udenrigsministeriet eller havde deres daglige gang på ambassaderne i Europa. De er digitaliseret og lagt online. En del af materialet har tidligere været stemplet fortroligt og det giver et helt unikt indblik i de frustrationer og bekymringer om Danmarks fremtid, som de danske ministre og embedsmænd sad med.
"I dag ved vi, hvordan det gik, men kilderne viser, at historien var åben og der var mange handlingslinjer. Danmarks vej ind i EF var en ørkenvandring, som kunne have endt et andet sted. Kilderne åbner mulighed for at gå på opdagelse i et hidtil ukendt materiale, der åbner op for mange nye erkendelser," fortæller seniorforsker i Rigsarkivet, Steen Andersen.
Et nyt kig på det historiske regnebræt
Det centrale materiale indeholder også spørgeskemaundersøgelser, der viser, hvordan den danske befolkning forholdt sig til spørgsmålet om optagelse i EF. Her er tale om et materiale, der først nu, 50 år efter, er blevet gjort tilgængeligt i sin helhed.
"Det betyder, at man som forsker, studerende, historiker, journalist eller bare almindeligt interesseret, kan få helt ny viden om denne afgørende skillevej i Danmarks historie, og lave nye analyser på dansk udenrigspolitik i perioden op til 1972," fortæller Steen Andersen. "På den måde kan vi på 50 års afstand forsøge at gøre det historiske regnebræt op. Hvad var man bekymret for, hvad opnåede Danmark, hvad mangler vi at nå og hvad blev ændret undervejs?”
Yderligere oplysninger
FAKTABOKS
I forbindelse med udvælgelsen af dokumenter til de det digitale datasæt, en såkaldt kildepakke, har Rigsarkivet også inviteret Lykke Friis fra Tænketanken Europa og professor på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen på besøg i Rigsarkivet til en snak om "guld-dokumenterne". Det er blevet til fem korte film, der giver hver deres side af historien.
Se filmene her
Find EF-kildepakken her
Yderligere oplysninger og interview:
Seniorforsker og arkivar i Rigsarkivet, Steen Andersen, tlf. 41 71 72 79,
stan@sa.dk
Presse- og TV-ansvarlig i Rigsarkivet, Julie Avery, tlf. 41 71 72 41
Nøgleord
Billeder
![Jens Otto Krags underskrift på slutakten til Danmarks tiltrædelse af Romtraktaten 22. januar 1972. Kreditering: Julie Avery, Rigsarkivet](/data/images/00331/c8fad467-0c81-4e8c-a53a-dbd20cd555d4-w_240.jpg)
![Referatet fra de første forhandlinger om Danmarks forsøg på optagelse i EF i 1961. Kreditering: Rigsarkivet](/data/images/00892/6b486b74-aa49-4f75-89cf-54f4d777e269-w_240.jpg)
![Et af de centrale dokumenter fra Udenrigsministeriets økonomisk-politiske afdeling 1961. Kreditering: Rigsarkivet](/data/images/00100/04e6271d-6203-46cd-a1bc-997feec9860e-w_240.jpg)
![Rigsarkivet er Danmarks fælles hukommelse og har originale data om hele Danmarks historie. Kreditering: Rigsarkivet](/data/images/00084/edb01d59-acd3-425e-ac92-731a67405fbb-w_240.jpg)
![Højlagermagasin i Rigsarkivet København.Kreditering: Rigsarkivet](/data/images/00820/df9abbad-4cdd-4273-81f1-8c7a9d8ed935-w_240.jpg)
![Slutakten for Danmarks tiltrædelse af Romtraktaten 1972. Kreditering: Rigsarkivet](/data/images/00606/d9a694fa-b1bd-4a00-9326-1fe8cc321402-w_240.jpg)
Information om Rigsarkivet
Rigsarkivet er Danmarks hukommelse
Rigsarkivet er videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale arkivalier og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og kaster lys over, hvad du og vores samfund er rundet af. Vi har omkring 470 hyldekilometer arkivalier på papir og 300 terabyte digitalt skabte arkivalier - og samlingen vokser hele tiden.
Vores data er din og min fælles hukommelse. Når vi deler data og viden med dig og andre offentlige og private aktører, skaber vi nye indsigter og forståelser om vores samfund.
Dét er vores bidrag til at løse aktuelle udfordringer og til at understøtte en informeret debat om vores fælles fremtid.
Følg pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Grundlovens skjulte symbolik3.6.2024 11:51:42 CEST | Pressemeddelelse
Hver udgave af grundlovene fra 1849 og frem repræsenterer et særligt øjeblik i Danmarks historie, og der er brugt ekstra kræfter på at tilkendegive betydningen gennem design, form og symboler. Grundlovene bliver dermed øjeblikbilleder på den stilistiske tidsånd, der prægede Danmark i perioden.
Vidste du det om grundloven?30.5.2024 13:54:02 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af 175-året for Danmarks første grundloven har Rigsarkivet og en række eksperter set nærmere på grundlovene, som til dagligt opbevares i Rigsarkivet. Test din viden om Danmarks grundlove fra 1849 og frem til den nuværende grundlov af 1953.
Kom bag om grundlovens hemmeligheder30.5.2024 11:01:21 CEST | Pressemeddelelse
Grundloven af 1849 har gemt på en række hemmeligheder og ubesvarede spørgsmål, som man er blevet klogere på efter, at den i omkring et år har været væk fra sine hjemlige rammer i Rigsarkivets kølige magasiner. I stedet har grundloven, der nu kan fejre 175 år, befundet sig hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling blandt moderne lysapparater, kameraer og kyndige eksperter.
Overdragelse af vigtige brikker til Ukraines historie9.4.2024 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Over 100 år gamle rapporter fra Røde Kors’ udsendte i Ukraine, udgør i dag centrale kilder til Ukraines historie. Tiden efter 1. Verdenskrig var præget af skiftende frontlinjer, krig og svær hungersnød. Den 9. april overdrager Rigsarkivet de historiske dokumenter i en digital kopi til Ukraines ambassadør i Danmark, Andrii Yanevskyi, og senere på foråret til det ukrainske Nationalarkiv.
Dokumentation af reaktioner på klimaforandringer21.3.2024 13:35:57 CET | Pressemeddelelse
Med en bevilling på mere end 1 mio. støtter Augustinus Fonden en tværgående indsats mellem flere danske kulturarvs- og bevaringsinstitutioner, der skal dokumentere danske reaktioner på klimaforandringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum