Kroggårdsskolen vinder GF Fondens cykelturnering

”Kom så Emiiiiil!”
”Træd til, Ida!”
”Det er kun dig, der er på banen, Magne!”
Der blev ikke sparet på hverken hep, jubel eller banken på banderne, da fire odenseanske 8. klasser tørnede sammen til finalen i GF Fondens store cykelturnering torsdag formiddag.
Og den store opbakning fra klassekammeraterne havde tilsyneladende effekt. En af klasserne cyklede nærmest fejlfrit igennem forhindringsbanen, og så slog Ida Dam Fialla fra Tingløkkeskolen rekord på 750 meter på cykelbanen.
Og vinderen er…
Hele formiddagen knoklede de fire 8. klasser sig igennem en række forskellige cykeldyste, som til sammen afgjorde, hvem der kunne gå hjem med sejren. Dystene var 750 og 250 meter tidskørsel, balancekørsel, præcisionskast og virtuel bjergcykling findes.
Konkurrencen var hård og tæt, men til sidst var det 8.b fra Kroggårdsskolen, der kunne løfte deres arme i jubel og tage imod både guldmedaljer, en glitrende pokal og 1500 kroner til klassekassen.
- Det var virkelig fedt at vinde. Jeg har helt ondt i hænderne af at heppe og klappe, siger Lucas Christian Larsen, der foruden at være elev i vinderklassen, også vandt titlen som årets fighter.
Fokus på trafiksikkerhed
GF Forsikrings fond, der arbejder aktivt med trafiksikkerhed, har gennem seks år været hovedsponsor bag cykelturneringerne på cykelbanen i Odense.
Derfor har der i løbet af konkurrencedagene været stort fokus trafiksikkerhed, og de 40 8. klasser har alle været igennem en forhindringsbane, hvor de blandt andet har øvet præcisionskast, balance og skarpe sving.
– Det har simpelthen været så inspirerende at se den glæde og entusiasme, som eleverne har udvist i dag. De har bare haft ja-hatten på og været suverænt dygtige til især forhindringsbanerne. Den ro og kontrol, som de har på cyklerne her på cykelbanen, kan de i høj grad også bruge ude på vejene, siger Claus Hanfgarn fra GF Forsikrings lokale afdeling på Fyn.
Sammen med formanden for Dansk Idrætsforbund, Hans Natorp, og OL-sølvmedalist i banecykling Rasmus Lund Pedersen, havde den lokale GF-formand fået æren af at overrække pokaler, diplomer og medaljer til de fire finaleklasser.
Første-, anden-, tredje- og fjerdepladsen blev desuden belønnet med hhv. 1500, 1000, 750 og 500 kroner.
I alt har hele 40 8. klasser fra skoler i og omkring den fynske hovedstad deltaget i GF Fondens cykelturnering i løbet af august og september.
Kontakter
Rikke Stange LaursenJournalist og kommunikationsmedarbejderGF Fonden
Tlf:+45 28 10 83 23risl@gfforsikring.dkBilleder






Information om GF Fonden
GF Fonden er sponsor for cykelturneringerne for elever i 5., 6., 7. og 8. klasse. Cykelturneringen skal bidrage til, at en masse børn får større cykelsikkerhed og cykelglæde og dermed blive bedre og mere sikre cyklister.
GF Fonden er en almennyttig erhvervsdrivende fond, der arbejder med trafiksikkerhed og forebyggelse af skader. Se mere på www.gffonden.dk.
Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Mere cykelglæde til børn i Tønder30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/TØNDER: Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat kunne Tønder BMX Klub torsdag den 26. juni indvie deres nye pumptrack. Banen skal styrke balance, cykelglæde og ikke mindst trafiksikkerheden hos de yngste cyklister i byen.
Veteraner i sadlen: Cykler styrker både krop, sind og sammenhold26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BRABRAND: Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat har Veteranhjem Aarhus købt lånecykler, der skal styrke fællesskabet og bane vejen for bedre trivsel blandt hjemvendte soldater. Tirsdag den 24. juni blev legatet overrakt, og de nye cykler taget i brug.
Cykelfest i børnehøjde23.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ØSTOFTE: Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat har Møllebakken Børnehave kunnet udvide antallet af tohjulede, så endnu flere børn kan lære at cykle. Fredag den 20. juni blev de nye cykler afsløret og indviet på børnehavens trafikbane.
Mere hjælp til selvhjælp i Cykeltutten20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SVENDBORG/BILLEDREPORTAGE: Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat kan Cykeltutten på Frederiksø fortsætte arbejdet med at give udsatte børn og voksne både et transportmiddel og et stærkt fællesskab – hjulpet godt på vej af frivillige og genbrugte cykler.
Hjul under drømmene: Trafiklegat giver livskvalitet for unge med funktionsvariationer28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/SLANGERUP – Mandag den 26. maj modtog Bofællesskabet Lykke Marie GF Fondens Trafiklegat. Støtten går til indkøb af endnu en ladcykel med plads til kørestol, som gør det muligt at tage på cykelture for at få et fysisk og mentalt boost.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum