Spansk tortilla med tomatpesto og friterede løg: Nanna vinder DM i overskudsretter
Med duften af flamberede bananer og tomatpesto, god energi og tre finalister i topform blev der onsdag aften afholdt DM i overskudsretter - med madspild som det helt store omdrejningspunkt.
Under åben himmel i Storms Pakhus i Odense dystede tre hverdagskokke om at kreere den mest kreative ret baseret på overskudsvarer. Det er tredje år i træk, at Too Good To Go og Lidl afholder arrangementet.
Finalisterne var Pernille Redder fra Odense, Nanna Buch Pedersen fra Aarhus og Niklas Leonardo fra Skanderborg, og vinderen blev højskolelærer Nanna Buch Pedersen, der lavede spansk tortilla med tomatpesto, friterede løg og grønt. Hun var både glad og stolt over at kunne tage fra Storms Pakhus med den nye titel som danmarksmester i overskudsretter:
“Jeg havde slet ikke regnet med, at jeg ville vinde, for jeg var oppe imod nogle rigtig dygtige konkurrenter. Jeg har uden tvivl fået meget mere mod på at inspirere andre til, hvordan man kan mindske madspild, og nu hvor jeg har vundet et års forbrug af Too Good To Go, så bliver der endnu mere mulighed for det.”
Rub og stub blev spist op
Anders Lund Madsen tog finalister, dommere og publikum kærligt og kyndigt gennem aftenens program, som blandt andet bød på en madspildsquiz. Sideløbende var de tre finalister i køkkenet, og her havde årets dommerpanel bestående af håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen, influencer Julie-Elsebeth og kagenørd og influencer Jasmin Gabay mulighed for at gå rundt og se til hvordan overskudsretterne tog form, og de var meget imponerede.
“Alle finalisterne har lavet nogle meget lækre retter. Vi har spist alt op, og man kan mærke, at der virkelig er tænkt over ingredienserne. Der er blevet brugt mange af de råvarer, som ofte ender hjemme i danskernes skraldespande,” fortæller Jasmin Gabay.
Vinderen af Danmarks bedste overskudsret blev som nævnt Nanna Buch Pedersen, og hendes ret fik stor ros af dommerpanelet, og Julie-Elsebeth uddyber:
“Alle retterne smagte fantastisk. Nannas spanske tortillas var bare lige det bedre, for hun havde i den grad formået at smage retten til. Hun havde også brugt både ost og tomater i flere elementer i retten, hvilket passer perfekt i hele vores tankegang om at mindske madspild. Det viser et stort overskud i en overskudsret.”
Udover titlen kunne Nanna også tage fra arrangementet med et gavekort på 10.000 kroner til Lidl og et års forbrug af Too Good To Go.
Få Nannas vinderopskrift på spansk tortilla med tomatpesto, friterede løg og grønt
Det skal du bruge til de spanske tortillas:
- 8 æg (tip: Du kan lave flyde-testen for at teste, om æggene er for gamle)
- 400 g økologiske kartofler
- ½ løg
- 2 spsk rapsolie
- 30 g revet parmesan
- Flagesalt
- Friskkværnet peber
Det skal du bruge til tomatpesto:
- 300 g cherrytomater
- 2 fed hvidløg
- 50 g ristede solsikkekerner
- 50 g revet parmesan
- 2 dl rapsolie
- Saften fra ½ citron
Det skal du bruge til de friterede løg:
- ½ løg
- 1 æg
- Rasp
- Rapsolie
- Flagesalt
Servering:
- Grønt - feldsalat, hjertesalat el. lign.
- Friske cherrytomater
Sådan gør du:
Halvér tomaterne og bag dem i ovnen i 30 minutter på 170 grader varmluft på en bageplade med lidt rapsolie.
Skær et halvt løg i ringe og kom dem over i en skål med vand. Kom godt med olie i en pande og varm ved jævn varme. Når olien begynder at syde, kommes løgene over i en sigte. Herefter dyppes løgene i pisket æg og derefter rasp. Løgene friteres i tre portioner. Når de er gyldne og sprøde, lægges de over på en tallerken med køkkenrulle og drysses med flagesalt.
Skær kartoflerne i små tern og hak løget fint. Kom herefter rapsolie på panden og svits løgene i et par minutter. Tilsæt derefter kartoflerne. Lad det stege i ca. 5 minutter, mens du jævnligt rører rundt.
Pisk æg, parmesan, salt og peber sammen i en skål. Fordel det på panden og lad pandekagen stege i ca. 20 minutter ved lav varme med låg på.
Tag tomaterne ud af ovnen og lad dem afkøle i et par minutter. Blend alle ingredienserne til tomatpestoen sammen, indtil du får en ensartet masse.
Vend forsigtigt æggekagen over på en tallerken og anret med tomatpesto, grønt, friterede løg og cherrytomater.
Velbekomme.
Nøgleord
Kontakter
Anna Bjerager, PR praktikant hos Too Good To Go, tlf. 21 24 45 41, abjerager@toogoodtogo.dk
Thomas Sejersen, presseansvarlig hos Lidl, tlf. 76 35 00 10, presse@lidl.dk
Billeder
Information om Too Good To Go ApS
Om Too Good To Go
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i Danmark i 2016, og de nu over 64 mio. brugere har siden da reddet mere end 164 millioner lykkeposer med overskudsvarer, hvilket svarer til over 411.000 tons sparet CO2e. Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 17 lande, hvor appen er aktiv. I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. bagerier, supermarkeder, restauranter, kantiner og producenter.
Too Good To Go har sideløbende iværksat en række oplysningstiltag for at fremme viden om madspild - bl.a. datomærkningskampagner og en række uddannelsestiltag.
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
10.345 skoleelever deltog sidste år: 'Smag på Overskuddet' skal uddanne flere børn i madspild i 202422.10.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Smag på Overskuddet, et undervisningsinitiativ udviklet af Madkulturen, Too Good To og Lidl, vender tilbage i 2024 med ambitionen om at nå endnu flere børn og skoler. Initiativet, der debuterede i 2023, med en flot tilslutning på 16% af de danske folkeskoler, har til formål at bekæmpe madspild ved at engagere skoleelever i kreativ og madspildsreducerende madlavning.
Kan man klare en uge uden at smide mad ud? Too Good To Go dedikerer en hel uge til at ændre danskernes madspildsvaner20.9.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Too Good To Go inviterer danskerne til at deltage i Uge Uden Madspild, der lanceres den 23. september. Initiativet, som rulles ud i ni lande, har til formål at skabe konkrete forandringer i vores daglige vaner og give deltagerne de nødvendige redskaber til at reducere madspild.
Madspildsskolen vender tilbage for femte år i træk: Børnefamilier kan lære af tidligere generationers forhold til madspild18.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det vellykkede initiativ, Madspildsskolen, der er skabt i samarbejde mellem Too Good To Go, Arla, Arla Fonden og føtex, sætter i efterårsferien i år fokus på at bruge tidligere generationers viden og madkultur i nutidens køkkener.
Kun 32% skolebørn spiser op: Nyt initiativ fra Lidl og Too Good To Go skal bekæmpe madspild i børns madpakker11.9.2024 12:12:33 CEST | Pressemeddelelse
Lidl og Too Good To Go er gået sammen om et spændende nyt tiltag under konceptet "Hver Bid Tæller", der skal hjælpe danske familier med at mindske madspild i børns madpakker.
Madspild holder ikke ferie: Too Good To Go vil hjælpe danskerne med at redde måltider i udlandet4.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye funktion, City Guides, vil Too Good To Go guide danskerne til konkrete spisesteder og butikker, der gør det muligt at tage ambitionen om at bekæmpe madspild med på ferie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum