Vaccination tæt på borgerne: Bliv vaccineret ved lægen, på apoteket eller i et vaccinationscenter
27.9.2022 16:00:28 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Efteråret er begyndt, og vejret bliver koldere. Den nationale vaccinationsindsats er samtidig skudt i gang, så Danmark er forberedt på en køligere sæson, hvor smitten med covid-19 og influenza kan stige.
Fra midten af september begyndte de første plejecenterbeboere og borgere på 85 år og derover at blive vaccineret mod covid-19, og indtil videre har ca. 5500 ældre modtaget et 4. stik.
Snart skal endnu flere vaccineres, og regionsrådsformanden i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S), glæder sig over, at borgerne – ligesom tidligere - vil have et stort udvalg af mulige vaccinationssteder. Det store udvalg gør, at borgere kan blive vaccineret det sted, som falder dem mest naturligt.
”Vi skal tilbyde vaccination tæt på borgerne. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi sammen med de praktiserende læger og apotekerne kan tilbyde vaccination på tværs af hele regionen,” siger han og tilføjer:
”Derudover tilbyder vi fra oktober et samlet vaccinationstilbud, så borgere, der er i målgruppen, kan få flere forskellige vacciner samtidig. Det er et rigtig godt tilbud, som forhåbentligt vil gøre det nemt og overskueligt at blive vaccineret for alle, der ønsker det,” siger Lars Gaardhøj.
Få flere vaccinationer samtidig
Fra d. 1. oktober bliver alle på 50 år og derover tilbudt vaccination mod covid-19, mens alle på 65 år og derover tilbydes vaccination mod influenza og eventuelt pneumokok, som gives hver 6. år. Derudover vil andre grupper også blive tilbudt vaccination, heriblandt gravide, udvalgt sundhedspersonale m.fl. Borgere, der er i målgruppen for flere vaccinationer, kan benytte sig af tilbuddet om at få flere stik på en gang.
Ældre borgere kan allerede nu blive vaccineret mod covid-19 i vaccinationscentre og ved praktiserende læge.
”For mange borgere er det trygt og nemt at bestille en tid til vaccination hos sin praktiserende læge, så derfor tilbyder flere end 500 af vores lægeklinikker gerne vaccinationer,” Peder Reistad, formand for PLO-Hovedstaden (Praktiserende Lægers Organisation Hovedstaden).
Fra oktober bliver det også muligt at gå på apoteket og blive vaccineret. Der vil være omkring 80 apoteker, fordelt på alle kommuner i regionen, som tilbyder vaccination.
"På apotekerne har man siden 2015 kunnet blive vaccineret mod influenza, så apotekernes vaccinatører har solid erfaring med at vaccinere. Foruden patientsikkerhed har vi stor fokus på at overvåge antallet af vaccinerne og den mængde, som vi dagligt bruger på apotekerne, så vi bedst muligt undgår spild, - og så er vi til stede og tilgængelige, der hvor borgerne færdes,” siger Apotekerforeningens formand Jesper Gulev Larsen.
Find vaccinationssteder her.
Læs mere om vaccination i Region Hovedstaden her.
Fakta
- Borgere kan blive vaccineret i et af regionens fem vaccinationscentre.
- Over 500 lægepraksisser er klar til at vaccinere borgere.
- Omkring 80 apoteker vil tilbyde vaccination, og det vil være uden tidsbestilling, så borgere kan komme ind fra gaden og blive vaccineret.
- Borgere i målgruppen kan få vaccination mod covid-19, influenza og pneumokok i vaccinationscentrene, hos almen praksis og på apotekerne.
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden samler Europa om cirkulært byggeri og råstoffer31.3.2026 09:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. april mødes europæiske beslutningstagere, byer og erhvervsliv i København for at sætte cirkulært byggeri og råstoffer øverst på EU’s dagsorden.
Forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge får historisk løft26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elsass Fonden donerer 77 millioner kroner til forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge. En donation som skal løfte behandlingen i Danmark og internationalt.
Moderne og trygge rammer til patienter i psykiatrien på Bispebjerg Hospital20.3.2026 15:35:05 CET | Pressemeddelelse
Større hensyn til patienternes behov, mere plads og bedre muligheder for aktiviteter. Det er nogle af de fordele, som 126 patienter får glæde af, når sidste etape af byggeriet af Region Hovedstadens største psykiatriske center på Bispebjerg Hospital slår dørene op den 15. april.
Vejen til høj patienttilfredshed kan også gå gennem skærmen18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt Region Hovedstadens patienter er langt overvejende positive. Det viser den årlige status på patienttilfredsheden på landets hospitaler og sygehuse. Tilbud om digital konsultation skal spare patienterne tid og besvær – og øge tilfredsheden yderligere
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
