Forskere enige: Malkekvæg har det dårligere end kødkvæg
27.9.2022 07:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

“Vi håber, at resultaterne af studiet kan bidrage til et mere bæredygtigt og ansvarligt fødevareforbrug,” siger postdoc Roi Mandel Briefer fra Københavns Universitet.
Selvom man skulle tro, at det forholdt sig lige omvendt, har malkekvæg det rent faktisk dårligere end deres artsfæller i kødkvægbesætninger.
Det viser et nyt internationalt studie foretaget af Roi Mandel Briefer fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet i samarbejde med forskere fra Wageningen Livestock Research, Royal Veterinary College i London, University of Bristol og Humboldt-Universität i Berlin.
Forskerne bad 70 af verdens førende eksperter i kvægvelfærd bedømme dyrevelfærden i de produktioner, der er mest udbredt i deres land.
”Kvæg i almindelige malkekvægbesætninger har ringere velfærd end kvæg i almindelige kødkvægbesætninger. Det strider imod den opfattelse, der har været gængs i mange år,” siger Roi Mandel Briefer.
Det er første gang nogensinde, der er forsket i disse opfattelser.
Forskernes vurdering er baseret på de vigtigste velfærdsparametre, herunder dyrenes generelle fysiske og psykiske trivsel og deres evne til at opføre sig, som kvæg nu engang gør fra naturens side.
”Det er ikke kun malkekøer – som er den betegnelse, man bruger om en malkeko fra første gang, den kælver – men også deres kalve, der har det dårligere. Ifølge eksperterne har kalve fra malkekvægbesætninger større risiko for mistrivsel end kalve fra kødkvægbesætninger, og det uanset, hvilken type kødproduktion der er målet,” siger Roi Mandel Briefer.
Forskerne regner med, at det samme gælder for økologiske kvægbesætninger, idet økologisk malkekvæg også bruges til mere end blot mælkeproduktion, som er hovedårsagen til den dårligere trivsel.
Hvis man forbedrer forholdene for malkekvæg, kan man øge dyrenes velfærd på en række punkter, siger Roi Mandel Briefer:
”Men hvis man ligeledes forbedrer forholdene for kødkvæg, vil de stadig have den højeste velfærdsstatus,” siger han.
En mere omskiftelig tilværelse
Når han skal forklare, hvorfor dyrevelfærden ser ud til at være lavere for malkekvæg, henviser Roi Mandel Briefer til, at en malkekos tilværelse er langt mere omskriftelig og påvirket af flere indgreb, idet den skal levere mælk til forbrugerne, ikke kun til sin egen kalv, hvilket er tilfældet i kødkvægbesætninger.
Malkekvæg producerer betydeligt mere mælk end kødkvæg, og mælken afhentes en til tre gange i døgnet ofte 305 dage om året eller mere. Det påvirker den måde, hvorpå dyrene og deres kalve avles og håndteres. I malkekvægbesætninger bliver kalvene for eksempel typisk skilt fra moren meget tidligt.
Studiet peger ligeledes på, at mange års genetisk udvælgelse af de køer, der producerer mest mælk, er en af hovedårsagerne til dårlig dyrevelfærd. Det har vist sig at føre til sundhedsmæssige problemer såsom lamhed, brystkirtelbetændelse, reproduktions- og stofskifteforstyrrelser.
”Ved at ændre eller – hvor muligt – helt at afskaffe driftsmetoder, som vi i mange år har vidst, påvirker dyrevelfæren hos både køer og kalve negativt, herunder tidlig adskillelse af ko og kalv, kan man mindske velfærdsforskellene mellem kødkvæg og malkekvæg,” siger Roi Mandel Briefer.
”Samtidig kan man øge den generelle velfærd i begge sektorer ved for eksempel at sørge for bedre uddannelse af de mennesker, som håndterer dyrene. I mange dele af verden kræver det desværre ingen uddannelse at arbejde med dyr. Andre steder kunne man indføre tvungen efteruddannelse.”
Forskerne bag studiet understreger, at resultaterne ikke betyder, at dyr født i malkekvægbesætninger altid og i alle typer af driftssystemer vil have det dårligere end dyr født i kvægbesætninger.
”Men når der skal træffes politiske eller fødevarebeslutninger på basis af ekspertvurderinger af dyrevelfærden, viser vores studie, at der er belæg for at ændre den gængse opfattelse af malkekvægproduktion versus kødkvægproduktion,” siger Roi Mandel Briefer.
”Vi håber, at vi ved at skabe opmærksomhed omkring det faktum, at mælkebedrifterne også leverer kød, samt at mælkeproduktionen påvirker malkekøernes trivsel negativt, kan bidrage til mere bæredygtigt og ansvarligt fødevareforbrug. Første skridt i den retning kunne være et krav om, at det fremgår af emballagen, hvor kødet kommer fra (kødkvæg/malkekvæg).”
Læs hele pressemeddelelsen her.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Animal.
Kontakt
Postdoc Roi Mandel Briefer
Tlf. 50 24 37 03
roi.briefer@sund.ku.dk
Kontakter
Søren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkBilleder

Links
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Ekstremismens to ansigter: Derfor støtter nogle mennesker vold mellem grupper31.3.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Menneskers tilbøjelighed til at støtte vold mod andre grupper skyldes ikke en enkelt tankegang: To grundlæggende motivationer og forskellige personlighedstræk er afgørende for volden. Det afslører en ny videnskabelig undersøgelse, der omfatter 58 lande.
4.000 år gamle lertavler gemte på magiske besværgelser… og ølregninger30.3.2026 08:28:11 CEST | Pressemeddelelse
På Nationalmuseet har der i over 100 år ligget en stor samling skrifttavler fra de tidligste civilisationer i Mellemøsten – mange over 4.000 år gamle og skrevet på nu uddøde sprog. Tavlerne har levet et stille liv, men nu har forskere tydet dem og fundet fascinerende tekster om magi, konger og godt gammeldags bureaukrati.
Drenge dropper bøgerne, når skolen holder lukket – piger bliver ved med at læse27.3.2026 08:56:13 CET | Pressemeddelelse
Når en ferie eller en pandemi lukker skolen, forstærker det kønsforskellene i børns læsning: Drengene falder fra, mens pigerne fortsætter med at læse, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Det peger på, at drenge er mere afhængige af skolens faste rutiner og forventninger, mener forskerne.
Fugleinfluenza truer danske kvæg. Nyt værktøj kan advare landmænd, før smitten spredes19.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fugleinfluenza kan smitte både køer og mennesker. Forskere fra Københavns Universitet har udviklet et værktøj, som kan forudse, hvor og hvornår smitterisikoen er størst.
Fortidens massive hvalfangst truer fremtidens grønlandshvaler17.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kommerciel hvalfangst har gjort grønlandshvalen sårbar 1.000 år ud i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
