Energiforbrugerne får en nødvendig hjælp til at komme gennem vinteren
23.9.2022 09:41:58 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Partierne bag aftalen har besluttet at sænke elafgiften til EU’s minimumssats i seks måneder. For en gennemsnitlig familie svarer det til en besparelse på 1.800 til 2.000 kroner. Det vil samtidig give elselskaberne øget likviditet, når de ikke skal agere mellemmand mellem virksomhederne og staten i forhold til elafgiften.
- Det er en mærkbar besparelse for den enkelte familie, og samtidig er det med til at understøtte den grønne omstilling. Grøn strøm er fremtiden, og nu bliver det mere attraktivt at bruge el i stedet for andre energikilder, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Elforbrugerne kan vælge at udskyde betalingen af den del af elregningen, som er over 0,8 kroner pr. kWh i ren elpris. Under de politiske forhandlinger er der fundet en model, som er mulig at administrere for elselskaberne – uden at de skal lave deres it-systemer grundlæggende om.
- Elhandlerne vil rigtig gerne hjælpe, hvor de kan. Allerede i dag bliver der gjort meget for at give henstand til de kunder, som har svært ved at betale de høje regninger, og der er ekstra bemanding i kundecentrene. Muligheden for at udskyde betalingen er en god hjælp til mange familier og virksomheder, siger Kristian Jensen.
- Det danske samfund viser igen sin styrke ved, at vi er i stand til at finde løsninger på tværs af de politiske partier - og på tværs af offentlige myndigheder og private virksomheder. Og det ovenikøbet i et valgår.
Det bliver en kæmpe opgave for elhandlerne at administrere alle de regninger, som skal betales senere og især at tilpasse IT-systemerne.
- Der er stadig detaljer, som skal på plads. Derfor vil vi også fortsætte den konstruktive tilgang i det videre arbejde med at implementere ordningen, siger Kristian Jensen.
Green Power Denmark opfordrer elkunderne til at holde igen med at kontakte deres energiselskab om indefrysningsordningen. Selskaberne ventes at kommunikere ud til deres kunder så hurtigt som muligt i samarbejde med myndighederne.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkInformation om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Energibranchen fremlægger køreplan til kommende regering26.2.2026 13:54:09 CET | Pressemeddelelse
Energipolitik spiller en helt afgørende rolle for, hvordan vi kan indrette vores samfund. Green Power Denmark fremlægger seks konkrete forslag, som en kommende regering bør gennemføre for at bevare dansk velstand og sikre, at Danmark bliver uafhængige af energi fra ustabile regimer.
Green Power Denmark: En kæmpe tak til Jesper Hjulmand6.2.2026 13:10:15 CET | Aktuelt
Jesper Hjulmand, adm. direktør i Andel, har meddelt, at han stopper som leder af bestyrelsen i Green Power Denmark i forbindelse med den kommende generalforsamling. – Vi skylder Jesper Hjulmand en kæmpe tak for at have taget lederskabet i at etablere én fælles forening for den grønne energisektor og for at have styret foreningen gennem de første fire år, siger adm. direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen.
Green Power Denmark: Dansk-tysk samarbejde om Energiø Bornholm styrker Europa26.1.2026 18:09:04 CET | Pressemeddelelse
Energiøen cementerer det grænseoverskridende energisamarbejde og styrker både energiuafhængigheden i Europa og Danmarks forsyningssikkerhed, vurderer Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Energinet skal i offensiven23.1.2026 09:21:09 CET | Pressemeddelelse
Energinet erkender åbent, at de ikke har udbygget deres del af elnettet – transmissionsnettet – i takt med behovet. Det får klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til at samle branchen for at se på udfordringer og muligheder. Green Power Denmark har længe advaret om, at det går for langsomt med at udbygge transmissionsnettet. Vi glæder os derfor over den politiske handling.
Mette Rose Skaksen får nyt job uden for Green Power Denmark12.1.2026 16:01:50 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen stopper i Green Power Denmark ved udgangen af februar. Hun skal være adm. direktør i Energi Fyn. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, takker Mette Rose Skaksen for indsatsen: - Hun har leveret et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark på kort tid har etableret sig som en stærk erhvervs- og interesseorganisation, siger han.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
