Ikke plads til flere katte: Internater mangler desperat adoptionsfamilier
Normalt ville sommerens højsæson for svigtede kæledyr synge på sidste vers, men travlheden er ikke blevet mindre på Dyrenes Beskyttelses ti internater. Der er på nuværende tidspunkt så mange katte og killinger der venter på nye hjem, at flere af internaterne har måttet lukke for, at private kan indlevere deres katte.
- Vi har altid et par nødpladser hvis der kommer katte ind akut, dem afviser vi selvfølgelig ikke, men ud over det kan hverken Roskilde, Fyn eller Fuglebjerg Internat tage imod flere katte lige pt. Nordjyllands Internat er også tæt på at lukke for flere katte og Brande har pt. over 100 katte siddende, som er klar til nye hjem, så der er virkelig tryk på, fortæller Karina Fisker, Internatchef ved Dyrenes Beskyttelse.
Det er dog ikke antallet der bekymrer Karina Fisker mest, men mere det faktum at familierne der skal adoptere kattene på nuværende tidspunkt, kommer sjældnere. Kattene sidder meget længere tid og venter på deres nye hjem.
Energikrisen kan blive en kattepine
Dyrenes Beskyttelse frygter, at adoptionsfamilier udebliver på grund af energikrisen og stigende inflation.
- Vi er bekymrede for, at folk vælger kæledyrene fra på grund af økonomien. Priserne stiger på det meste på nuværende tidspunkt og et kæledyr er bestemt ikke gratis, hverken at anskaffe eller have. Desværre kan det på sigt blive kritisk for de katte, vi har siddende, som venter på nyt hjem. Så vi håber virkelig, at folk vil tænke på deres lokale internat, hvis familien skal forøges med en kat, siger Karina Fisker.
Det vælter stadig ind med kattekillinger som er i akut nød, men for at have plads til de mange svigtede og dumpede killinger og katte, er der brug for, at nogle af dem, der allerede er klar til adoption, får nye hjem. Internaterne har lige nu taget alle deres afdelinger i brug for at huse de mange beboere.
- Vi håber bare, at energikrisen ikke bliver en kattepine, afslutter Karina Fisker.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Bredt flertal af befolkningen vil forbyde lange dyretransporter: Kom så politikere12.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
78 procent af befolkningen – på tværs af køn, alder, landsdel eller politisk ståsted – vil have sat en stopper for dyretransporter over otte timer. Dyrenes Beskyttelse opfordrer regeringen til at lytte og sætte dyrevelfærd højt på dagsordenen under det kommende EU-formandskab.
Rigsrevisionens undersøgelse kan afsløre årtiers svigt af grise11.6.2025 09:27:31 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen igangsætter nu en længe efterspurgt undersøgelse af kontrollen med dyrevelfærden i danske svinebesætninger. Det kan blive begyndelsen på et opgør med et kontrolsystem, der i praksis ikke beskytter grisene, mener Dyrenes Beskyttelse.
Svigtede dyr vælter ind: Dyreinternater gør klar til travl sommer10.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse har modtaget over 2.800 dyr i årets første måneder, og antallet forventes at stige eksplosivt hen over sommeren. Organisationen forbereder sig på en sæson med overfyldte internater.
Nye regler skal sætte stop for syg hundeavl – men lader andre kæledyr i stikken3.6.2025 08:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver det forbudt at avle hunde med dårlige hofter, åndedrætsbesvær og ryglidelser. Dyrenes Beskyttelse kalder det et vigtigt skridt mod bedre hundevelfærd, men undrer sig over, at andre kæledyr ikke får samme beskyttelse.
Hæv straffen: 68 procent af danskerne vil slå hårdere ned på dyremishandling2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På tværs af køn, alder, politisk overbevisning og bopæl er danskerne enige. Strafferammen for dyremishandling skal hæves fra to til seks år, viser ny meningsmåling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum