Trecifret milliondonation fra BESTSELLER til bæredygtige forandringer

Over de kommende fem år donerer BESTSELLER yderligere 175 mio. kr. til godgørende formål og tiltag, der kan gøre en forskel ude i verden. Det sker gennem BESTSELLER fonden, BESTSELLER Foundation, som især fokuserer på at fremme cirkulær økonomi på det afrikanske kontinent, men også støtter ansvarlighedstiltag verden over.
– Den yderligere støtte giver os en enorm mulighed for at øge vores indsats. Vi er ydmyge over for opgaven, og samtidig meget optimistiske for potentialet i cirkulær økonomi på tværs af en række sektorer. Ikke mindst i Afrika og ikke mindst inden for mode og tekstil, siger Jannek Egerrup-Hagen, direktør i BESTSELLER Foundation.
– I Afrika samarbejder vi aktuelt omkring tekstil-genanvendelse i Kenya, og vi støtter blomstrende designere med fokus på bæredygtighed. Vi samarbejder også med en række iværksættere lige fra Rwanda til Sydafrika, der transformerer affald til modeprodukter. I tillæg til fondens investeringer yder vi støtte til fremme af innovation og bæredygtigt iværksætteri til gavn for natur og miljø, jobskabelse og bedre levevilkår, uddyber han.
En nødvendig forpligtelse
Donationen til BESTSELLER Foundation vil i de kommende fem år komme direkte fra BESTSELLER. Det betyder, at tøjkunder i blandt andet NAME IT-, JACK & JONES- eller ONLY-butikker er med til at skabe mulighederne for at give et positiv bidrag.
– Vi har et ansvar for den verden og det samfund, vi er en del af. Vi er glade for, at vi kan sende en del af vores overskud videre til meningsfulde formål og projekter, som skal gøre en reel forskel. Behovet for at vi alle og i fællesskab bidrager til bæredygtige forbedringer, bliver ikke mindre i de kommende år. Derfor forpligter vi os målrettet til at hensætte konkrete midler til opgaven, siger Thomas Børglum Jensen, direktionsmedlem i BESTSELLER.
Siden 2015 har BESTSELLER Foundation investeret og doneret mere end 200 millioner kroner til initiativer, der har til formål at bringe varig forandring og bæredygtige forbedringer.
Billeder
Information om Bestseller A/S
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLERs jubilæum markeres med 50 millioner til 50 organisationer3.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledningen af modevirksomhedens 50-års jubilæum donerer BESTSELLER Foundation 50 millioner kroner til udenlandske og danske organisationer. Herhjemme sikrer det blandt andet, at BørneMobilen kommer tilbage på vejene, støtte til sårbare grupper og til naturen, mens Københavns nye hospital får en indendørs kunsthave.
BESTSELLER fortsætter støtten til lokale projekter i Brande14.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For syvende år i træk uddeler BESTSELLER midler til lokale projekter, der bidrager positivt til udviklingen i Brande, hvor modevirksomheden har sit hovedsæde. Ansøgningsvinduet er nu åbent.
BESTSELLER lancerer designkonkurrence for internationale talenter20.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 fejrer den danske modevirksomhed 50-års jubilæum. Det markeres blandt andet med en designkonkurrence, hvor internationale designstuderende og talenter inviteres til at skabe en særkollektion, som fortolker design gennem de seneste fem årtier.
BESTSELLER indleder byggeriet af logistikcenter i Holland27.1.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
BESTSELLER har netop taget første spadestik til et logistikcenter i Holland, tegnet af arkitektvirksomheden Henning Larsen. Med 155.000 m2 og 1400 robotter skal de nye faciliteter bringe modevirksomhedens forsyningskæde endnu tættere på de største markeder i Europa.
Ung para-længdespringer vinder BESTSELLERs Olympiske Håb4.1.2025 21:36:47 CET | Pressemeddelelse
For 16. gang har BESTSELLER tildelt prisen 'BESTSELLERs Olympiske Håb' til en talentfuld, spirende dansk atlet, der spås en stor fremtid inden for sin sport. I år er det den 23-årige para-længdespringer Emilie Aaen, som løber med titlen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum