Air Greenland opretter en rute til Billund Lufthavn

Den 29. marts 2023 lander Air Greenland for første gang i Billund Lufthavn med en direkte rute mellem Grønland og Danmark.
– Air Greenland har på baggrund af samtaler med rejsebureauer og analyse af kundernes rejsemønster vurderet, at en rute fra Grønland til Vestdanmark vil give et bedre produkt. Med etableringen af ruten vil den samlede rejsetid blive forkortet, og mange af kunderne kan undgå at overnatte i forbindelse med rejsen fra og til Grønland, siger Air Greenlands kommercielle direktør, Henrik Søe.
Billund Lufthavn har lavet understøttende analyser, der bl.a. viser, at tæt på 15 procent af alle personerne i Billund Lufthavns optageområde har en relation i form af enten familiemedlemmer eller venner på Grønland. Så Jan Hessellund, adm direktør i Billund Lufthavn, er stolt af at lægge lufthavn til, at Air Greenland åbner deres anden rute til Danmark.
– Det er en fantastisk nyhed, at Air Greenland har valgt at åbne en rute til Billund Lufthavn. Det bliver en succesfyldt rute, fordi vores område har et stort grundlag for at fylde flyene. Der bor mange herboende grønlændere i vores optageområde, men her er ligeledes mange, der har andre relationer dertil – eller blot ønsker at besøge og opleve den smukke natur. Så det er en yderst attraktiv rute, som vi er stolte af at præsentere sammen med Air Greenland, siger Jan Hessellund.
Tidstabel
Ruten, der flyves, er mellem Kangerlussuaq Airport og Billund Lufthavn, og flyvningen bliver første gang 29. marts i forbindelse med påsken. Ruten vil blive opereret af Jettime med flytypen Boeing 737-800 som har plads til 189 passagerer. Billetterne bliver sat til salg inden for 14 dage. Hold øje med Air Greenlands hjemmeside.
For yderligere information kontakt Air Greenlands Kommunikations- og Marketingchef, Katja Vahl. Tlf.+ 299 34 34 51.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder

Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Wizz Air markerer 10 års jubilæum i Billund Lufthavn med markant kapacitetsløft19.6.2025 09:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Siden første afgang 19. juni 2015 har selskabet udviklet sig til en væsentlig aktør i lufthavnens netværk – med tæt på 2 millioner passagerer transporteret til og fra det vestdanske trafikknudepunkt.
Nye ruter og flere afgange fra Billund Lufthavn i de kommende uger2.6.2025 10:41:57 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren byder på nye rejsemuligheder – og et par danske favoritter er med på listen
Fremgang i årsresultat for Billund Lufthavn26.5.2025 11:01:55 CEST | Pressemeddelelse
Billund Lufthavn når målsætning om overskud i 2024 og styrker fundamentet for fremtidig vækst
Fortsat masser af fly fra Billund Lufthavn1.5.2025 14:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes feriefavoritter og Europas store lufthavne hitter – flere flyselskaber udvider mulighederne for rejsende fra Vestdanmark.
Flere fly fra Billund til Europas største lufthavn1.4.2025 12:31:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er kommet en god håndfuld nye ruter i Billund Lufthavn. Flere flyselskaber står bag flysæderne, og et nyt land er nu for første gang kommet på rutekortet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum