Kom med til 3F’s sjette ordinære kongres
19.9.2022 10:55:34 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Kongressen åbner lørdag den 24. september kl. 13.00 og ca. kl. 15.50 holder 3F’s formand Henning Overgaard sin beretning for de godt 700 delegerede.
Et hovedtema på kongressen er den voksende gruppe af prekært ansatte kolleger i atypiske jobs – med nultimers-kontrakter eller som tidsbegrænset ansatte, som falske soloselvstændige.
Gæstetalere ved kongressen vil bl.a. være:
- formand for FH Lizette Risgaard (tirsdag kl. ca. 13.00).
- formand for Ukraines maritime transportarbejderforbund, Oleg Grygoriuk (søndag kl. ca. 13.45).
Ved kongresvalg til 3F’s forbundsledelse tirsdag eftermiddag genopstiller forbundsformand Henning Overgaard, næstformand Tina Christensen og Søren Heisel, den ene af to forbundssekretærer. Der skal nyvælges en hovedkasserer og en forbundssekretær til forbundsledelsen.
Onsdag er der gruppekonferencer for 3F’s seks medlemsgrupper inden for hhv. industri, transport, byggeri, privat service hotel & restauration, offentlig sektor samt det grønne område.
Torsdag den 29. september har 3F’s a-kasse delegeretmøde i forlængelse af forbundets kongres. Forretningsfører Eva Obdrup holder sin beretning kl. ca. 11.25.
Under kongressen overrækkes følgende priser:
- Søndag kl. ca. 13.00 overrækkes Basel Kamals mindepris (som påskønnelse for en særlig indsats for integration, inklusion og mangfoldighed i det danske samfund).
- Tirsdag kl. ca. 9.15 er der prisoverrækkelse til årets tillidsvalgte – en tillidsrepræsentant/arbejdsmiljørepræsentant fra hver region, som har gjort en særlig indsats for kollegerne på arbejdspladsen.
- Tirsdag kl. ca. 13.15 præsenteres de tre finalister til årets arbejdsplads og vinderen kåres – kun 3F’s medlemmer kan indstille (deres egen arbejdsplads) og en dommerkomite vurderer herefter indstillingerne og besøger de tre nominerede med fokus på arbejdsmiljø, uddannelse mv.
- Torsdag kl. ca. 14.45 uddeles 3FA-prisen, der går til en eller flere personer, der har gjort en forskel for 3FA’s medlemmer.
Informationer om kongres og delegeretmøde, program, den skriftlige beretning for kongresperioden 2019-22 samt live-streaming fra kongres og delegeretmøde vil være tilgængelig på https://www.3fkongres.dk/
Repræsentanter for medierne er velkomne til at overvære hele eller dele af kongressen og delegeretmødet.
Det vil være en stor hjælp i forhold til de praktiske forhold og lette ens adgang ved kongressen (udlevering af personligt adgangskort), hvis man på forhånd melder sin ankomst (navn, medie og hvilke dage, man forventer at være til stede).
Det gøres ved at sende en mail til pressekonsulent i 3F Mads Mose Vikkelsø, mads.vikkelso@3f.dk
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F sænker prisen med 100 kroner23.10.2026 09:00:20 CEST | Pressemeddelelse
3F-medlemmer får en månedlig besparelse på 100 kroner. Det lavere kontingent er en del af en større indsats for at styrke fagforeningen og gøre medlemskabet mere attraktivt.
Vaskeri i Holbæk kåret til Årets Arbejdsplads21.10.2026 17:47:27 CEST | Pressemeddelelse
Titlen som "Årets Arbejdsplads" og "Årets Tillidsvalgte" blev onsdag uddelt, da fagforbundet 3F afholdt et større arrangementet i København.
Tre virksomheder kæmper om titlen som Årets Arbejdsplads20.10.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejderne fortæller om godt arbejdsmiljø, gode udviklingsmuligheder, tryghed og gode ledere, og vinderen belønnes med 25.000 kroner – ubeskåret til personalekassen.
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
