Elgiganten A/S

Elgiganten og Microsoft lancerer verdensomspændende ’Urban Miner’ samarbejde

Del
I denne uge lanceres unikt samarbejde med miljø og genbrug i centrum og med Minecraft, verdens mest spillede spil, som arena. Ønsket er at motivere de yngre generationer og deres familier til at genbruge og genanvende elektronik til fordel for en mere bæredygtig fremtid.

Udtjent elektronik kan nu blive til nye Minecraft skins og verdener i Elgiganten

Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, har glædet sig til at løfte sløret for det unikke samarbejde: ”Jeg har været meget spændt på at dele den gode nyhed. Ved at arbejde sammen med Microsoft er jeg overbevist om, at vi når en masse unge – og får deres øjne op for de mange fordele, der er ved at genbruge frem for at smide ud. Ikke mindst fordi udtjent elektronik nu kan veksles til ’mine coins’, der igen kan blive til nye Minecraft skins, texture packs og verdener i Elgiganten.”

De fleste har en rodeskuffe eller et skab i hjemmet fyldt med småelektronik som telefoner, tablets, kameraer og pc'er. ”Vi ved, at mange produkter ryger direkte i skraldespanden og skrottes på lossepladser eller forbrændes. Det betyder, at vigtige metaller og mineraler, som produkterne indeholder, ikke udvindes og går tabt. Der ligger derfor et stort potentiale her, hvis vi vælger at sende elektronikken til genbrug,” fortæller Peder.


Millioner af elektronikprodukter samler støv i danske hjem

Danskere elsker elektronik, men når det kommer til at sende udtjent elektronik til genbrug, har vi et stort forbedringspotentiale. Ifølge Global E-waste Monitor 2020 er 11 ud af 72 elektronikprodukter i en gennemsnitlig europæisk husholdning ikke længere i brug eller gået i stykker. Hvert år opbevares mellem 4 og 5 kg ubrugt elektronik i Europa, før det smides ud – per person.

 

Værdifulde ressourcer forsvinder

Tal fra Elgiganten viser, at kun hver tiende mobiltelefon bliver leveret til genbrug. Det har større konsekvenser end mange tror. ”Jorden er langt fra uudtømmelig, og alt, hvad der produceres, kræver naturressourcer. Gammel elektronik indeholder værdifulde mineraler som kobolt, nikkel, litium, kobber, guld, sølv - plus plastik, glas og andre materialer, der også kan genbruges. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi bliver bedre til at genanvende de materialer, der findes i fx smartphones og anden elektronik. Mit håb er derfor, at alle vil aflevere udtjent eller ødelagt elektronik som telefoner, pc'er og tablets til genbrug hos os,” opfordrer Peder.

Baggrundsinformation:

  • Minecraft er verdens mest spillede spil og ejes af Microsoft. Kampagnen "Urban Miner" er udviklet af Elkjøp Nordic, Microsoft og Nord DDB, og er et unikt samarbejde på verdensplan.
  • I Elgiganten genanvendes på nordisk plan omkring 30.000 tons e-affald hvert år.
  • Ca. 82% af de produkter, der indsamles, genbruges som råvarer til at fremstille nye produkter.
  • For mere information om kampagnen fra og med i dag: https://www.elgiganten.dk/baeredygtighed/urban-miner

Kontakter

Billeder

Links

Information om Elgiganten A/S

Elgiganten A/S
Elgiganten A/S
Arne Jacobsens Allé 16, 2
2300 København S

http://elgiganten.dk

Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S

Indfører streng mærkning10.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Fra den 20. juni 2025 indfører EU nye krav til energimærkning af smartphones og tablets. Denne mærkning, som vi allerede kender fra hårde-/hvidevarer, vil nu også omfatte vores mest brugte elektroniske enheder. Det vigtigste: mærkningen skal også vise produktets reparerbarhed og holdbarhed. Det stiller strenge krav til producenterne, som gennem EU’s økodesignforordning nu skal være betydeligt mere gennemsigtige. Mærkningen vil gøre det lettere for kunderne at træffe oplyste valg og sikrer produkter, der er nemmere at reparere og som holder længere. Det gavner både forbrugerne og miljøet.

Elgiganten klar til storslået åbningsfest i Kolding Storcenter den 30. maj19.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Fredag den 30. maj kl. 07.00 slår Elgiganten dørene op til et brag af en åbning af det nye varehus i Kolding Storcenter. Varehuschef, Thomas Lykke Nielsen og Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, vil klippe den røde snor og byde kunderne velkommen indenfor. Begge bliver flankeret af 80 medarbejdere, som vil stå klar til at byde kunder indenfor til en festlig åbningsweekend.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye