Fik million-opkald fra Danske Spil: ”Jeg var lige ved at køre ind i en mur!”
19.9.2022 11:41:31 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Når en heldig dansker vinder en større milliongevinst i Lotto eller Eurojackpot, ringer Danske Spil som oftest og overbringer det glade budskab. Og det kan godt være en lidt chokerende oplevelse.
Det kan en folkepensionist fra Nordsjælland skrive under på. Han blev nemlig ringet op, da han sad bag rattet i sin bil på vej mod en aftale. Og da han hørte, at det var Danske Spil, der ringede, så gættede han straks, hvad der kom – og glemte næsten at holde bilen på rette kurs. Inden det gik helt galt, trillede han forsigtig bilen ud i vejkanten med ordene:
’Jeg var ved at køre ind i en mur! Så kom med det!!’
Andenpræmie til 1,3 mio.
Manden griner ved tanken og fortæller videre:
”Ja, og så sagde manden fra Danske Spil: Der er fire vindere, der skal dele andenpræmien i Eurojackpot, og du er en af dem: Du har vundet 1,3 millioner kroner!”
Eller mere præcist 1.269.427 gode, danske kroner. Det krævede lige, at han sad lidt i vejkanten og sundede sig.
”Og så satte jeg min lille bil i første gear og sagde til mig selv: ’Det er løgn! Tænk, at jeg er så møgheldig, at jeg på mine gamle dage vinder så mange penge, at det kan forsøde mine dage’,” siger han.
Det er planen, at pengene skal bruges så fornuftigt, at de kan forsøde pensionisttilværelsen i nogle år endnu. En lille smule luksus bliver det dog til. Den nordsjællandske folkepensionist har nemlig tænkt sig at bruge en sjat af gevinsten på en luksusrejse med tog til Sydeuropa: En rejse af den slags, der både indbefatter limousine, hotelværelser, flybilletter og et luksustog med panoramaudsigt.
Det kan der nok lige blive råd til.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil: ”Holger Rune er giga-favorit i sit comeback"17.9.2026 14:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Holger Rune har ikke spillet tennis i 11 måneder, men alligevel gør eksperterne hos Danske Spil den danske tennisstjerne til kæmpe favorit i comebacket i morgen.
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
Weekenden bød på nye millionærer fra Danske Spil – se hvor de bor14.9.2026 09:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil fandt i weekenden tre vindere af milliongevinster – to af vinderne ved det måske ikke endnu. Se her, hvor gevinsterne blev vundet.
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

