Vandt over 70.000 kroner ved en ’fejl’: ”Jeg troede, jeg havde spillet på Sevilla!”
16.9.2022 08:00:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

”Tjah… man ville vel kalde mig en heldig kartoffel!”
Sådan siger en mand fra Sydjylland, da han skal forklare, hvordan han onsdag aften fik vekslet en 50’er til ikke mindre end 71.345 kroner.
Det gjorde han ved at gætte udfaldet af tirsdagens ni kampe i Champions League. Eller… sådan da.. for da først kampene var i gang, så var han helt sikker på, at han havde sat kryds ud for Sevilla i opgøret mod FC København i Parken.
”Ja, det var jeg sikker på. Jeg sendte også en sms til en kammerat, som var i Parken for at se kampen, at jeg håbede på Sevilla, ’for dem har jeg på Oddset’.”
Kampen mellem FC København og Sevilla endte dog ikke med spansk sejr, men derimod uafgjort 0-0 – og det viste sig altså, at ’den heldige kartoffel’ i et øjebliks klarsyn havde satset på uafgjort, da han udfyldte kuponen.
Gik tidligt i seng
Og det endte altså med at sikre ham 71.345 kroner, hvilket han i øvrigt først opdagede onsdag morgen, da han fik direkte besked fra Danske Spil. Til meget stor overraskelse for manden:
”Jeg tjekkede kuponen lidt over 22 i aftes, og der var den ikke i nærheden af at gå hjem, og så gik jeg i seng klokken 22.30, længe før kampene var færdige,” fortæller han.
Efter sengetid skete der imidlertid ting og sager: Real Madrid bragte sig foran mod RB Leipzig med en sen scoring, Manchester City scorede endda to gange og vendte dermed et truende nederlag til en sejr, og i Parken faldt der altså ingen scoringer, hvilket jo også var ret heldigt for manden fra Sydjylland.
Vinderkuponen:
Indskud 50 kroner
Samlet odds: 1426,91
Gevinst: 71.345,50
AC Milan-Dinamo Zagreb 1
Shakhtar Donetsk-Celtic X
Chelsea - RB Salzburg X
Real Madrid – RB Leipzig 1
Manchester City – Dortmund 1
Juventus – Benfica 2
FC København – Sevilla X
Rangers – Napoli 2
Maccabi Haifa – Paris Saint Germain, handicap-1, 2
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vinder million i Lotto og får endelig drengedrømmen opfyldt26.3.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Bilglad mand fra Vejle får endelig lejlighed til at købe den bil, han har drømt om det meste af livet.
Danske Spil: ‘Umuligt at stave til regering uden M’23.3.2026 15:03:45 CET | Pressemeddelelse
Ifølge Danske Spil er Moderaterne det eneste parti, der er med i samtlige de mest sandsynlige regerings-sammensætninger. “Folket har talt! Lars Løkke Rasmussen ligner mere og mere en mand, man ikke kan komme udenom.”
Tjek din kupon: To danskere vandt en million i weekenden23.3.2026 09:20:13 CET | Pressemeddelelse
Solen skinnede over det meste af landet i weekenden – men to steder regnede det med millioner fra Lotto. Landede de hos dig?
FodboldtrøjeFredag slutter med rekord: 18,2 millioner kroner til børn med kræft20.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har endnu en gang trukket i fodboldtrøjen for en god sag. Danske Spil og Børnecancerfondens FodboldtrøjeFredag har sat ny indsamlingsrekord, og efter at alle donationer er gjort op, lyder det samlede beløb på hele 18.152.523 kroner til børn med kræft.
Danske Spil om X Factor: ”Måske klarer han den mod alle odds”20.3.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hvem ryger ud af X Factor i aften? Danske Spils oddsætter har et godt bud - men åbner op for, at der kan ske overraskelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

