Hver tredje virksomhed har oplevet målrettet cyberangreb: Nu får SMV’erne en hjælpende hånd med cyberinvesteringer

Hver anden virksomhed har været udsat for mindst en sikkerhedshændelse, mens over en tredjedel har oplevet et eller flere målrettede cyberangreb mod deres virksomhed i form af bl.a. phishing- eller ransomwareangreb, viser PwC’s seneste Cybercrime Survey. SMV:Digital har netop åbnet op for, at over 250 små og mellemstore virksomheder kan søge om et særligt tilskud på 50.000 kr. til at forbedre deres digitale beredskab og håndtering af data.
“Cybersikkerhed kræver løbende investeringer, men det kan blive langt dyre ikke at have sikkerheden på plads, hvis uheldet er ude. Det er ikke kun de store virksomheder i københavnsområdet, der bliver ramt af cyberangreb. Det sker også for virksomheder i Aarhus og ofte skyder de kriminelle med spredehagl i håb om, at der bare er én uopmærksom medarbejder i et udvalg af virksomheder, som bider på,” siger Mads Meldgaard, partner i PwC i Aarhus, og fortsætter:
“Hvis virksomheden ikke allerede har investeret i cybersikkerhed, er der nu en oplagt mulighed for at komme i gang. Det er en god idé, når virksomhederne i Region Midtjylland ansøger om at få del i den digitale tilskudspulje, at man på forhånd har dannet sig et overblik over, hvor man står rent cybersikkerhedsmæssigt, og hvilke projekter eller certificeringer tilskuddet kan bidrage til.”
Høj grad af digitalisering og øget trusselsniveau
Mange danske virksomheder arbejder digitalt eller har digitaliserede arbejdsgange, og det er med til at øge trusselsniveauet:
“Den høje grad af digitalisering gør danske virksomheder særligt sårbare, da de kriminelle dermed har flere muligheder for at få adgang til virksomheden. Derudover har Center for Cybersikkerhed for nyligt hævet trusselsniveauet for flere sektorer i Danmark. Det understreger, hvor vigtigt det er for virksomhederne at have et velfungerende cyberberedskab, herunder medarbejdere, som løbende bliver trænede i at undgå cyberangreb,” fortæller Mads Meldgaard.
Virksomhederne kan søge tilskuddet fra SMV:Digital sideløbende med øvrige tilskudsordninger, og derudover er det først-til-mølle for de virksomheder, der gerne vil i betragtning til de 50.000 kr.
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
To østjyske virksomheder er finalister til Årets Temapris 20255.11.2025 19:04:01 CET | Pressemeddelelse
Mads Bygballe Christiansen fra Ruby Travel Group ApS og Jonas Byskov, Martin Byskov, Jacob Byskov og Anders Bjerregaard Henningsen fra Bedre Nætter ApS er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 i Østjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
Ledelse med mening og ambition: Claus Jørgen Larsen fra DMR vinder Årets Ejerleder 2025 i Østjylland5.11.2025 18:56:06 CET | Pressemeddelelse
Claus Jørgen Larsen fra DMR A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 i Østjylland. Som ejerleder er Claus inspireret af en værdibaseret og ansvarlig ledelsesstil, samtidig med at han har stået i spidsen for at udvikle virksomhedens vækststrategi. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Aarhus.
Forskudsopgørelsen åbner snart: Dét skal du være opmærksom på5.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 11. november kan du tjekke og rette din forskudsopgørelse for 2026. Det er ifølge PwC’s skatteekspert vigtigt at huske for at undgå restskat. Her er et overblik over de vigtigste fradrag.
To virksomheder fra Midt- og Vestjylland er finalister til Årets Temapris 20254.11.2025 18:49:02 CET | Pressemeddelelse
Peter Elberg Bech fra Kaj Bech A/S samt Rasmus De Klerk Jørgensen og Simon Haubjerg Jørgensen fra HV-Transport A/S er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
Vellykket generationsskifte i vækstfase: Sejer Pedersen og Mathias Sejer Pedersen vinder Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland4.11.2025 18:43:49 CET | Pressemeddelelse
Sejer Pedersen og Mathias Sejer Pedersen fra Sejer Pedersen A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland. De to ejerledere har i en vækstfase påbegyndt et generationsskifte, sikret en robust økonomistyring og tilpasset virksomheden til markedsvilkårene. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Herning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum