Norlys til Regeringen: Vi er klar til at tage ansvar, hvis I tager del i risikoen

Regeringen har netop lanceret et nyt forslag, som skal tage toppen af presset hos forbrugerne i en tid med rekordhøje energipriser. Alle danskere vil kunne tilmelde sig en henstandsordning og få udskudt den del af energiregningen på gas, el og fjernvarme, der overstiger den enhedspris, der var gældende i efteråret 2021, lyder regeringens forslag. Norlys bakker op om intentionen, men påpeger at forslaget bør målrettes det konkrete behov.
- Der er et kæmpe behov for at give henstand her og nu, ellers risikerer mange kunder ikke at kunne betale deres energiregning i løbet af vinteren. Derfor er regeringens udspil sympatisk. Men regeringens forslag er en ”one-size-fits-all”-model, som ikke er målrettet det konkrete likviditetsproblem, som særligt de mest udfordrede kunder oplever i disse dage. Det er det, vi bør fokusere på, siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning.
I Norlys’ energiforretning oplever man allerede, at langt flere kunder efterspørger afdragsordninger på deres energiregninger, fordi de ikke har råd til at betale hele regningen på en gang. Derfor hjælper Norlys allerede i dag kunderne med at opdele deres regning i mindre dele.
- Antallet af afdragsordninger i Norlys er mangedoblet i forhold til sidste år, men vi oplever desværre, at behovet er endnu større. Vi mener, at den bedste model er at lade energiselskaberne fortsætte med at indgå individuelle aftaler med kunderne, så behovet skræddersys den enkelte, trængte kunde. Det vil vi kunne gøre med ro i maven med en statslig garantistillelse i ryggen, siger Mads Brøgger.
I Norlys opleves behovet som akut, og derfor er tempo et nøgleord, hvis problemet ikke skal vokse sig endnu større. Norlys’ vurdering er, at regeringens forslag kræver tilpasninger af selskabernes IT-systemer, og der kan derfor gå flere måneder før ordningen kan træde i kraft.
- På den helt korte bane er der brug for en supplerende risikodækning, så vi kan være endnu mere imødekommende i dialogen med vores trængte kunder og indgå bedre og mere fleksible afdragsordninger. Uanset hvad politikerne beslutter sig for, vil Norlys dog indgå konstruktivt i dialog med myndighederne om at få en løsning som bedst muligt tilgodeser kundernes behov, siger Mads Brøgger.
Norlys modtager i forvejen rigtig mange opkald i øjeblikket og opfordrer derfor kunderne til at vente med at ringe for at blive en del af regeringens henstandsordning. Forslaget skal først vedtages i Folketinget, hvorefter der vil blive fastlagt en tilmeldingsløsning.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 42 44 68 46michal@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Husk at din mobil hyler og vibrerer i dag kl. 127.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj bliver Danmarks mobilbaserede varslingssystem S!RENEN, der udsender advarsler til telefonen ved ulykker og katastrofer, testet. Derfor kan Norlys’ og Call mes kunder opleve, at deres mobil blandt andet hyler og vibrerer klokken 12.
Norlys åbner nye lynladeparker på Sydsjælland6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag og torsdag åbner Norlys nye lynladeparker i Fuglebjerg og Næstved, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt og for bare 0 kroner.
Nyt navn i gadebilledet: Telia-butikker er blevet rød-hvide5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia er blevet til Norlys, og det betyder, at de mange Telia Danmark butikker i hele landet har fået en make-over, så det nu er Norlys’ rød-hvide logo, der pryder facaden og indretningen.
Nu sker det: Telia bliver til Norlys2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På mandag skal danskerne tage afsked med et af de ældste mobilbrands og vænne sig til et nyt navn på mobilmarkedet. Her skifter Telia nemlig navn til Norlys. Kunderne beholder de priser og produkter, som de har i dag.
Nu får 7.000 husstande flere valgmuligheder med Norlys’ fibernet29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter overtagelsen af fibernettet fra GEV åbner Norlys nu nettet, og derfor får borgerne i Grindsted fra 1. maj mulighed for at vælge mellem de 10 udbydere af internet og tv, der er aktive på Norlys’ fibernet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum