Corona gav rekordsalg af trampoliner: Kan føre til flere skader i efterårsstormen

Der skød usædvanligt mange trampoliner op i de danske villakvarterer under den første coronanedlukning.
Det bekræfter tal fra Coop Analyse, hvor salget af trampoliner steg ekstraordinært med 35 procent i 2020 i forhold til 2019. Salget slog rekord i marts 2020, hvor Danmark første gang lukkede ned.
Selvom flere børn har nydt hoppeture, så bekymrer de mange trampoliner skadesdirektør Henrik Bundgaard i Alm. Brand Group, nu hvor sæsonen for kraftig blæst og storme er gået i gang:
- Flyvende trampoliner er desværre en af de typiske årsager til skader ved kraftig blæst og storme. Når vinden får fat, flyver de rundt og rammer drivhuse, vinduer og biler for ikke at tale om personer. Det er decideret farligt.
Derfor opfordrer Henrik Bundgaard kraftigt til, at de danske børnefamilier får styr på trampolinen, inden det for alvor begynder at blæse:
- Med flere trampoliner i de danske haver er det endnu mere vigtigt, at trampolinen fastgøres forsvarligt eller pakkes helt ned nu, hvor sæsonen for storme er begyndt.
Sidste år blev det til 10.000 stormskader, der tilsammen kostede 219 mio. kr. ifølge brancheforeningen Forsikring & Pension. Det betragtes som en stille stormsæson sammenlignet med 2011, 2013 og 2015, hvor der var henholdsvis 57.000, 178.000 og 52.000 stormskader.
- Det er vigtigt, at vi forebygger skader. Ikke alene er det en voldsom oplevelse, når stormen rammer, men det kan betyde genhusning, hvis huset for alvor er ødelagt. Det bedste, man kan gøre, er at følge de gode råd om at fastgøre trampoliner, beskære træer tæt på huset og gennemgå tag for løse tagsten, siger Henrik Bundgaard.
Skader forvoldt af flyvende trampoliner ved storm dækkes som udgangspunkt af de fleste hus-, fritidsforsikringer, hvis der har været vindstød på over 17,2 m/sek. På forsikringsvejret.dk kan du se, om der har været storm på din adresse.
Sådan forebygger du stormskader
- Gennemgå dit hus - tjek, om tagsten ligger, som de skal, og om der er revner, sprækker eller utætheder i husets tag eller mure.
- Beskær træer, der står tæt på huset.
- Fastgør trampolinen med jordankre, der er lavet til stormsikring. Fjern eventuelt dugen eller pak trampolinen helt ned.
- Sæt grill, havemøbler og krukker indenfor, eller stil dem i læ. Læg også flagstangen ned, hvis det er muligt.
- Bor I tæt på vand, og har dit hus kælder, vil huset være i risiko for at få vand i kælderen, hvis det både regner og stormer. Så sørg for, at dine ejendele i kælderen ikke står direkte på gulvet.
Kilde: almbrand.dk
Nøgleord
Kontakter
Mikael Winkler
Tlf:+4520363831abmiwe@almbrand.dkBilleder

Links
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
5 ud af 10 danskere har ikke sikret boligen mod storm14.11.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efterår og vinter er de årstider, hvor Danmark typisk rammes af flest storme. Alligevel viser en ny undersøgelse fra Alm. Brands kundepanel, at over halvdelen af danskerne ikke har foretaget forebyggende tiltag for at beskytte deres bolig mod stormskader.
Forsikringsselskaber hjælper husejere med at holde rotten ude13.11.2025 07:28:17 CET | Pressemeddelelse
800 husejere får installeret rottespærrer som led i et nyt tilbud fra Alm. Brand og Codan, der skal hjælpe kunderne med at forebygge rotteangreb og undgå dyre skader på deres bolig.
Alm. Brand: Flere kunder forsikrer deres telefoner og computere6.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flere og flere kunder vælger at forsikre deres telefoner og computere. Nye tal fra Alm. Brand viser en stigning på 37 pct. i antallet af elektronikforsikringer fra 2021 til 2025.
Alm. Brand ser stor stigning i påkørsler af dyr2.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der sker hvert år tusindvis af påkørsler af dyr på danske veje. Nye tal fra Alm. Brand viser, at selskabet har oplevet en stigning fra knap 2.800 påkørsler i 2021 til omkring 3.200 i 2024. Det svarer til en stigning på cirka 14 procent på blot tre år.
Risiko for kraftig vind og masser af regn: Fem gode råd til boligejere24.10.2025 13:07:57 CEST | Pressemeddelelse
Et stormlavtryk har kurs mod Danmark, og DMI har udsendt varsel om vindstød af stormende kuling samt risiko for kraftig regn i Syddanmark. Forsikringsselskabet Alm. Brand kommer derfor med fem konkrete råd til at sikre boligen mod fredagens blæsende og våde vejr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
