Storebæltsbroen får ny asfalt
14.9.2022 09:09:26 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

I de kommende uger bliver der i aften- og nattetimerne arbejdet på Storebæltsforbindelsen med at udskifte det eksisterende asfaltslidlag til glæde for de mange trafikanter, der dagligt krydser forbindelsen. Den nye asfalt vil give en bedre kørekomfort og forøge levetiden på belægningen med forventeligt 15 år.
Arbejdet foregår om natten for at skabe et trafikfrit og sikkert område, som samtidig giver mulighed for at udføre asfaltudskiftningen hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne. Det betyder, at trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den modsatte side.
Mens der på Sprogø udlægges en klimavenlig type asfaltbelægning er der valgt en mere traditionel type asfalt til østbroen. Det er grundet broens svævende konstruktion ikke muligt at komprimere den klimavenlige asfalt tilstrækkeligt, sammenlignet med det faste underlag på land. Her er asfalttypen i stedet valgt ud fra en bredere vurdering af den samlede positive påvirkning af levetiden.
De nye asfaltslidlag betyder samtidig, at friktionen fra trafikken mindskes og dermed reducerer brændstofforbruget til gavn for klimaet.
Trafikrestriktioner for asfaltarbejder
I ugerne 38 – 40, startende søndag aften den 18. september, vil trafikken køre dobbeltrettet i aften- og nattetimerne mellem kl. 19.00 og 06.00. Dette gælder alle ugens dage, fredag og lørdag aften undtaget.
Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling vil ikke være tilladt. Der kan opstå kort ventetid under omlægning til dobbeltrettet trafik, da broen lukkes helt for biltrafik i ca. 30 minutter, mens trafikken omlægges, henholdsvis om aftenen og igen om morgenen.
Da det eksisterende asfaltslidlag skal fjernes, før der kan lægges nyt, vil der i perioden være strækninger med affræset slidlag, og derfor en hastighedsrestriktion til 80 km/t i dagtimerne også, på hele forbindelsen.
Opsætning af digitale skilte
Trafikanterne vil allerede fra torsdag aften opleve dobbeltrettet trafik i perioden kl. 20.30 – 05.30, hvor der udføres arbejder på vestbroen med opsætning af nye digitale skilte til optimering af trafiksikkerheden. Også her vil der forekomme kortvarige lukninger i forbindelse med omlægning af trafikken. Trafikken omlægges torsdag og fredag aften.
Læs mere om vejarbejderne og hvornår de præcist vil påvirke trafikken, på storebaelt.dk
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenChef for Koncernkommunikation
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder
Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sommerferietrafikken slog rekord på Storebælt13.8.2026 12:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange køretøjer krydset Storebælt i juli. I alt kørte 1.457.297 køretøjer over broen i juli 2026, hvor ekstra mandskab og Storebæltsbilletten bidrog til en smidig trafikafvikling.
Entreprenør nedsænker tredje element til Femern Bælt-tunnelen2.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Tredje tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu installeret i tunnelrenden ud for Lollands kyst.
Femern Bælt-projektet er med på Nordens største spejderlejr15.7.2026 10:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Spejdere fra Lolland-Falster opfører deres egen model af udsigtspunktet Pilen ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, når Spejdernes Lejr samler over 33.000 deltagere fra hele Norden i Hedeland fra 18. til 26. juli.
Natarbejde spærrer kortvarigt Øresundsmotorvejen13.7.2026 13:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nedtager skilteportaler på Øresundsmotorvejen i syv nætter i uge 29 og 30. Arbejdet foregår om natten for at begrænse generne, men trafikanter skal forvente kortvarige spærringer og risiko for kø, mens skiltene tages ned.
The Weeknd satte ekstra fart på weekend-trafikken10.7.2026 12:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken over Storebælt var samlet set stabil i andet kvartal af 2026. Men en travl weekend i juni skilte sig ud, da både The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Fyn sendte flere biler over broen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

