Ny Halloween-familieserie og børnebog vækker danske sagnvæsner til live
![Halloween-fortællingen 'Felix og Åmanden' er skabt i et samarbejde mellem YouSee, Gyldendal og Nationalmuseet med et fælles formål om på én gang at underholde og lære børn og unge noget om danske sagnvæsner. Foto: Per Arnesen.](/data/images/00238/f687fbd5-1c7b-4629-953b-ac86af7cf1eb-w_720.jpg)
Snart genopliver YouSee, Gyldendal og Nationalmuseet en del af dansk historie, når startskuddet lyder på et fælles halloween-univers om sagnvæsner målrettet de danske børnefamilier. Universet består bl.a. af serien ’Felix og Åmanden’, der handler om den 12-årige Felix og hans klassekammerat Siff, der på en klasseudflugt til Nationalmuseet ender med at blive hvirvlet ind i et spind af mystik, usynligheds-besværgelser og hypnotiserende fløjter. Serien udkommer op til halloween, og hos YouSee håber man, at den kan samle de danske familier om en højtid, der endnu ikke er skabt en tv-tradition om herhjemme.
”Felix og Åmanden er den første familieserie, YouSee producerer, og vi kom hurtigt frem til, at det kunne være spændende at arbejde med at overføre konceptet tv-julekalender til en ny højtid. Halloween er en højtid, vi de senere år har taget til os fra USA, men vi har kendt Allehelgensaften i Danmark i flere hundrede år. Derfor har det også været vigtigt for os, at fortællingen ikke kun bygger på en amerikansk Halloween-tradition, men er baseret på dansk kultur og historie,” fortæller Kim Poul Christensen, mediedirektør i Nuuday.
Se traileren til Felix og Åmanden her.
Et samarbejde mellem YouSee, Nationalmuseet og Gyldendal
Ønsket med samarbejdet har været at skabe et samlet Halloween-univers, der på én gang både kan underholde og lære børn og unge noget om en del af den danske kulturarv om sagnvæsner, der på mange måder er gået i glemmebogen. Mens YouSee altså har produceret serien, har Nationalmuseet bidraget med vigtig historisk rådgivning og lagt lokaler til, ligesom de afholder halloween-aktiviteter under samme tema, og en af Gyldendals bedste og mest populære børne- og ungdomsforfattere, Kenneth Bøgh Andersen, har skrevet både manuskript til tv-serien samt børnebogen ’Felix og Åmanden’.
”Med Felix og Åmanden har Kenneth Bøgh Andersen skabt et univers baseret på de danske gamle sagnvæsner med Åmanden i front, som uden problemer kan måle sig i uhygge med amerikanske Halloween-monstre,” siger Lotte Hjortshøj, forlagschef for Børn og Unge på Gyldendal og fortsætter:
”Samtidig har samarbejdet med Nationalmuseet og YouSee gjort det muligt at arbejde med flere aspekter af Kenneths historie om Felix og Åmanden og få den ud og leve i forskellige formater. Og det er det, vi som forlag er sat i verden for: at hjælpe med at få gode historier ud til børn og unge.”
Hos Nationalmuseet ser direktør Rane Willerslev frem til at bringe de danske sagnvæsner til live.
”Halloween, som vi kender det i dag, er en forholdsvis ny tradition i Danmark. Men det er ikke så længe siden, at vi troede på sagnvæsner, som vi lænede os op ad for at begribe døden, mørket og alt det, vi var bange for. Mange af væsnerne hører vi ikke så meget om længere, og det er en skam, for det er en vigtig del af vores kulturarv. Derfor er Halloween en oplagt lejlighed til at få helhesten, gravsoen, varulven og mange andre ud af gemmerne,” siger Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.
Om serien ’Felix og Åmanden’
Historien handler om den 12-årige Felix, der på udflugt til Nationalmuseet med sin 6. klasse ender sammen med klassekammeraten Siff nede i museets kælder. Her finder de et hemmeligt rum fyldt med alskens ting fra de sagnvæsener, man i Danmark engang troede på. Da Felix støder ind i en reol, falder en lille fløjte ned i hans taske uden han ser det. Først da Felix kommer hjem, opdager han fløjten og finder ud af, at han kan hypnotisere folk ved at spille på den - og vækker samtidig Åmanden fra 143 års dvale. Sammen må Felix og Siff prøve at stoppe ham, mens han med hastige skridt kommer nærmere og nærmere. Åmanden vil have sin fløjte tilbage, og så vil han hente 143 af byens borgere, én for hvert år, han ikke har spist et offer.
- Serien ’Felix og Åmanden’ får streamingpremiere hos YouSee den 3. oktober, mens bogen af samme navn udkommer hos Gyldendal den 29. september og Nationalmuseets aktiviteter starter fra den 16. oktober
- Serien består af seks afsnit af ca. 15-20 min. varighed
- Medvirkende: Noah Storm Otto (Felix), Ida Bendix Skelbæk (Siff), Victor Rosendahl Madsen (Tommy), Esben Dalgaard (far), Mathilde Norholt (mor), Jonas Schmidt (Carlo), Arthur Schmidt (Markus), Christina Bech (skolelærer), Wahid Sui (vagt), Vito Skjold Haven (Thorbjørn)
- Manuskriptforfatter: Kenneth Bøgh Andersen
- Instruktør: Christian Grønvall
- Executive producer: Amalie Jensen, Kim Poul Christensen og Keld Reinicke
- Produceret af Drive Studios ved producer Tanja Paik
- Shaka Loveless har produceret titelsangen til serien ”Øjne i natten” som udgives den 14. oktober, mens seriens score er lavet af komponist Nicklas Schmidt.
Pressekontakt hos YouSee: Celina Petersen Razavi, celra@nuuday.dk, +45 2939 4246
Pressekontakt hos Gyldendal: Karen Strandbygaard, kst@gyldendal.dk, +45 5175 5426
Pressekontakt hos Nationalmuseet: Karen Torp-Pedersen, karen.torp-pedersen@natmus.dk, +45 4120 6096
Billeder
![Halloween-fortællingen 'Felix og Åmanden' er skabt i et samarbejde mellem YouSee, Gyldendal og Nationalmuseet med et fælles formål om på én gang at underholde og lære børn og unge noget om danske sagnvæsner. Foto: Per Arnesen.](/data/images/00238/f687fbd5-1c7b-4629-953b-ac86af7cf1eb-w_240.jpg)
!['Felix og Åmanden' udkommer som bog på Gyldendal den 29. september. Foto: Per Arnesen.](/data/images/00097/df28394d-913e-4372-9a7d-f13eb71e4ad3-w_240.jpg)
!['Felix og Åmanden' udkommer som serie hos YouSee den 3. oktober. På billedet Noah Storm Otto (Felix) og Ida Bendix Skelbæk (Siff). Foto: Per Arnesen.](/data/images/00994/64c749d7-bae0-4858-b4fa-ec2a2506ff93-w_240.jpg)
Information om YouSee
Om YouSee
YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.
Læs mere om YouSee på yousee.dk.
Følg pressemeddelelser fra YouSee
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra YouSee
Når nye højder efter succeskoncerter: The Minds of 99 eksploderet på musiktjeneste3.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre koncerter i Parken og anmeldelser, der gik gennem loftet af begejstring, er The Minds of 99 eksploderet på YouSee Musik. Hver tredje bruger har således lyttet til det danske superband i juni, der er afspillet mere end dobbelt så meget som i måneden før. Fantastisk dobbelteffekt af livemusikken, siger musikredaktør.
Før det går løs på søndag: Her er den mest spillede danske EM-sang15.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmarks første EM-kamp mod Slovenien fløjtes i gang søndag, er der én fodboldsang, du bare skal kende. Og det er ikke en af de gamle kendinge som Re-Sepp-Ten, Danmarks Drenge eller Én For Alle, men derimod den mest afspillede danske fodboldsang den seneste måned.
Se her, hvordan du får adgang til alle sommerens store sportsoplevelser: Wozniacki og Rune skyder massiv tv-sportssommer i gang11.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
YouSees TV-pakkekunder kan kvit og frit se med, når Caroline Wozniacki og Holger Rune i dag på Kanal 5 skyder en fantastisk sportssommer i gang. Med otte nye kanaler fra Warner Bros. Discovery tilgængelige fra i dag har kunder hos YouSee mulighed for at opleve alle sommerens store sportsbegivenheder: EM, Wimbledon, Tour de France, Superliga, OL mm. Og interessen for at Danmarks bredeste underholdningsunivers nu bliver endnu større er overvældende.
Flere kanaler og mere indhold på vej til YouSee-kunder: YouSee og Warner Bros. Discovery udvider samarbejdet21.5.2024 11:31:53 CEST | Pressemeddelelse
YouSee og Warner Bros. Discovery udvider nu sit samarbejde til også at inkludere den spritnye tjeneste Max samt otte af Warner Bros. Discoverys lineære kanaler. Det betyder, at YouSees tv- og streaming-kunder får glæde af endnu flere store oplevelser og mere fantastisk indhold. Samtidig vil indhold fra Warner Bros. Discovery opnå endnu større rækkevidde i Danmark.
Mere end 76.000 danske husstande får nu mulighed for internet fra YouSee gennem GlobalConnect’s fibernet.18.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag er det nu muligt for 76.000 adresser, der er tilkoblet GlobalConnect netværk, at vælge YouSee som internetudbyder. Det fejrer YouSee med aktuel kampagne, hvor man kan få 1000 Mbit forbindelse inkl. deres nye YouSee Mesh Router til en attraktiv pris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum