De usynlige dyr i Folketinget

Ud af i alt 1.536 forslag i Folketinget siden valget i juni 2019 er der fremsat seks forslag til forbedringer af forholdene for landbrugsdyrene. Det viser Dyrenes Beskyttelses gennemgang af fremsatte lov- og beslutningsforslag. Ingen forslag om konkrete forbedringer blev vedtaget.

På den baggrund har Dyrene Beskyttelse spurgt Folketingets partier, hvad de har gjort for at forbedre livet for landbrugsdyrene.

”Spørgsmålet stiller vi på en nedslående aktuel baggrund. Over 200 millioner danske grise, køer, kalve, kyllinger og høns er indespærret i store produktionsstalde, hvor alt for mange dyr lever klemt sammen på alt for lidt plads. Kun 1,2 procent af grisene og kun to procent af kyllingerne i Danmark kommer ud i det fri. Landbrugsdyrene er ganske enkelt usynlige i landskabet og altså desværre også i Folketinget, selv om der er tale om så mange millioner dyr, der presses udover enhver rimelig grænse for at give animalske fødevarer til mennesker,” siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis og fortsætter:

”Fødevareproduktionens konsekvenser for dyr, natur, klima og mennesker er den altoverskyggende, fælles og mest presserende krise, som vores Folketing er valgt til at være med til at løse. Men vores gennemgang af lov- og beslutningsforslag siden sidste valg viser altså, at der har ikke været vilje i Folketinget til at gøre en reel forskel for landbrugsdyrene. Det er ikke alene helt utrolig forstemmende, det er også værd at huske på næste gang, vi skal stemme – for alt det og alle dem, som ikke har en stemme.”

[Fakta bag grafik i topbanner]

DYRENES BESKYTTELSES GENNEMGANG AF FORSLAG TIL BEHANDLING I FOLKETINGET SIDEN VALGET I 2019 VISER:

Forslag til forbedringer af landbrugsdyrenes levevilkår:

1 lovforslag ud af i alt 771 i perioden

5 beslutningsforslag ud af i alt 665 i perioden

0 forslag til vedtagelse ud af i alt 100 i perioden

Det vil sige seks forslag ud af i alt 1.536 forslag i Folketinget i perioden.

Forslagene er følgende:

L 80 Forslag til lov om dyrevelfærd

Fremsat 28-11-2019, vedtaget 6. februar 2020

Lov nr. 133 af 25-02-2020

For stemte 107 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT, NB og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

B 112 Forslag til folketingsbeslutning om udfasning af produktion af buræg.

Af: Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL), Henning Hyllested (EL) og Mai Villadsen (EL)

Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget

Samling: 2019-20

Status: Bortfaldet

B 17 Forslag til folketingsbeslutning om at udfase produktion af turbokyllinger

(Ross 308).

Af: Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL), Rosa Lund (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)

Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget

Samling: 2020-21

Status: Bortfaldet

B 16 Forslag til folketingsbeslutning om udfasning af produktion af buræg.

Af: Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL), Henning Hyllested (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)

Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget

Samling: 2020-21

Status: Bortfaldet

B 128: Forslag til folketingsbeslutning om indsats mod brud på brystbenet hos æglæggende høns

Fremsat af Carl Valentin og Rasmus Nordqvist (SF) den 25. februar 2022

1.behandlet/henvist til udvalg 12. maj 2022

B 104: Forslag til folketingsbeslutning om kvæg på græs.

Fremsat af Søren Egge, Peder Hvelplund, Henning Hyllested og Jette Gottlieb (EL) den 22. februar 2022

2. behandlet 19. maj 2022, forkastet

For: EL, RV, SF Imod: Resten af Folketingets partier

[fakta til grafik]

SVAR FRA POLITIKERNE

Spørgsmålet til partiernes ordførere lød:

Hvad har I som parti og som medlemmer af Folketinget konkret gjort for at forbedre livet for landbrugsdyrene siden valget i 2019?

Søren Egge, Enhedslisten:

Enhedslisten vil stramme lovgivning og bekendtgørelser, fordi frivillige handleplaner slet ikke er nok. Vi har stillet forslag i Folketinget, som har givet gode debatter, men det er meget svært at få noget vedtaget. Men vi fik forbedret dyrevelfærdsloven med ændringsforslag til dyrevelfærdsloven om, at dyr er levende sansende væsener.

Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti:

SF har rejst debatten om de forfærdelig vilkår i svineindustrien, stillet forslag om at hjælpe høns med brækkede brystben og kæmpet hårdt for at lukke minkproduktionen. Vi har også sikret en plantefond og mere plantebaseret mad i offentlige køkkener.

Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti:

Jeg har bl.a. kaldt fødevareministeren i samråd om manglende opfyldelse af handlingsplanen for svinevelfærd, stillet spørgsmål om kalves forhold under transport, hvor Rasmus Prehn lovede at rejse sagen I EU og stillet spørgsmål om brud på brystbenet hos æglæggende høns.

Susanne Zimmer, Frie Grønne:

Alle dyr bør have afgang til at udøve deres naturlige adfærd, og ingen dyr skal stå i små bure, bokse eller transporteres over lange distancer. Frie Grønne har stemt for alle lov- og beslutningsforslag, som fremmer dyrevelfærd og jeg har deltaget i jeres kampagner mod burhøns og mink.

Per Larsen, Det Konservative Folkeparti

Vi var med til at vedtage den nye dyrevelfærdslov. Vi har støttet og støtter fortsat udfasningen af buræg, hvor vi afventer ministerens initiativ, og så holder vi også et vågent blik på evalueringen af svinehandlingsplanen, hvor vi skal drøfte, hvordan vi i fællesskab med branchen finder løsninger, der skaber den forandring, som vi er enige om skal ske.”

Anders Kronborg, Socialdemokratiet

Jeg mener, at udviklingen for grisevelfærden, som jeg mener er helt uacceptabel. Fødevareministeren har haft en alvorssnak med erhvervet og udtalt den klare forventning, at udviklingen skal rettes op. Samtidig er der er taget initiativ til at skrue op for kontrolindsatsen fra fem til 10 procent af alle kvæg- og svinebesætningerne.

Zenia Stampe, Radikale Venstre

I store dele af det konventionelle landbrug bliver dyr behandlet som produktionsenheder. Desværre oplever vi, at de store partier på Christiansborg er mere optaget af at værne om landbrugets indtjening end at sikre acceptable forhold for dyrene. Derfor har vi siden 2019 ført en aktiv kampagne for at oplyse befolkningen om de faktiske forhold i det konventionelle landbrug, samtidig med at vi har tvunget regeringen til at forholde sig til forholdene.

Erling Bonnesen, Venstre

Dyrevelfærden skal være i orden, og i Danmark har vi generelt et godt niveau.  Vi deltager i flere aftaler. Nogle af de udfordringer, der arbejdes med i øjeblikket, er udfasning af buræg og forbedringer angående brystbenfrakturer.

[Faktaboks:]

De skjulte millioner

• 206 millioner fjerkræ, grise og kvæg i dansk fødevareproduktion blev slagtet eller eksporteret i 2021.
• Samtidig er der løbende, altså hvis vi talte dyrene op på ethvert givet tidspunkt i løbet af et år, er over en million søer, 1,5 millioner kvæg og 22 millioner fjerkræ. Det er blandt andet de søer, høns og malkekøer, som enten er mødre til grise, kyllinger eller kalve, der slagtes og eksporteres, eller lægger æg eller bliver malket. Alt sammen til produktion af kød, mejerivarer eller æg.
• Tallene er lavt sat, fordi de ikke indeholder de dyr, der hvert år findes selvdøde eller aflives og sendes til destruktion, eksempelvis dødfødte pattegrise og pattegrise, der dør umiddelbart efter fødslen.
• En slagtegris på 100 kilo har kun krav på et areal på 0,65 kvadratmeter, svarende til gulvarealet i en lille brusekabine.
• Danmark er det mest opdyrkede land i EU, og 80 procent af vores landbrugsareal bruges til dyrefoder.
• Hvis alle landbrugsdyrene fik lov til at komme udenfor, så ville det svare til, at der i løbet af et år var over 5.000 dyr pr. kvadratkilometer. Til sammenligning udgør den danske befolkning kun cirka 137 mennesker pr. kvadratkilometer.

[Faktaboks:]

Synlige og usynlige dyr

Grise

Kun cirka 400.000 grise i produktionen kommer udenfor hele eller dele af året. Det er forsvindende få af de 33 millioner grise, som blive slagtet eller eksporteret i løbet af et år, samt de over en million søer, der til enhver tid står inde i staldene for at føde grise.

Kyllinger

Økologiske kyllinger skal have adgang til at komme udenfor. Markedsandelen for økologiske kyllinger i Danmark udgjorde to procent af detailhandlens omsætning i 2020. I alt blev cirka 173 millioner danske fjerkræ slagtet eller eksporteret i 2021. Det er altså forsvindende få kyllinger, som i løbet af deres liv kommer ud af staldene.

Høns

Økologiske æg udgjorde cirka 30 procent af produktionen i Danmark i 2021. Ifølge kravene til økologiske æg, skal de æglæggende høner have adgang til det fri. Der var i 2021 cirka seks millioner æglæggende høner. Udover de høner, som lægger spiseæg, inkluderer tallet også høner, der lægger æg til udrugning af eksempelvis de mange slagtekyllinger.

Malkekøer

Kun 30 procent af de danske malkekøer kommer ud på græs enten hele eller dele af året.