Ny analyse slår fast: Der er et stort behov for udvidelse af Aarhus Havn
På baggrund af spørgsmål og ønsker fra borgere og interessenter har Aarhus Havn bedt Rambøll om at udarbejde en ny analyse af behovet for en udvidelse. Rambøll har blandt andet analyseret den forventede udvikling i godsomsætning på Aarhus Havn under tre forskellige fremtidige vækstscenarier. Uanset om der er tale om et scenarie med lav, basis eller høj vækst, vil der være behov for en udvidelse af arealet på Aarhus Havn for at kunne håndtere godset i fremtiden.
”Den nye analyse understreger grundlæggende, at behovet for en udvidelse er stort. Analysen peger mange år fremad og tager højde for konjunkturerne. Det er et vigtigt bidrag, når vi diskuterer etablering af Yderhavnen,” siger Thomas Haber Borch, der er CEO i Aarhus Havn, og fortsætter:
”Når vi kigger ud i verden, kan vi se, at andre konkurrerende havne forbereder sig på øgede godsmængder og er i gang med udvidelser. Hvis Aarhus Havn fortsat skal kunne være konkurrencedygtig samt kunne udbyde fremtidssikret og effektiv infrastruktur til Aarhus og hele Danmark, skal vi som havn og ansvarlig ledelse altid være lidt foran med kapaciteten”.
Aarhus Havn har en afgørende rolle i den grønne omstilling
Grønne brændstoffer på havnen er en forudsætning for søfartens grønne omstilling. Sådan lyder endnu en konklusion i den nye analyse fra Rambøll. Afviklingen af fossile brændstoffer i søfarten er en hel central del af den grønne omstilling. Men det kræver nye arealer, hvis Aarhus Havn skal kunne understøtte omstillingen.
”Flere af vores nuværende havnevirksomheder tester i øjeblikket grønne brændstoffer, og vi ved, at efterspørgslen vil stige markant de kommende år. Aarhus Havn har en helt unik mulighed for at gå forrest og drive den grønne omstilling fremad. Men det kræver mere plads til etablering af lager og anlæg til de grønne brændstoffer – og her er Yderhavnen helt afgørende,” siger Thomas Haber Borch.
Analyserne findes her: PowerPoint Presentation (portofaarhus.dk) og PowerPoint Presentation (portofaarhus.dk)
Kontakter
Daniel Møller JensenKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:41870824damj@portofaarhus.dkBilleder
Information om Aarhus Havn
Aarhus Havn er Danmarks største havn og en central del af den nationale og internationale kritiske infrastruktur. Havnen har på containerområdet en markedsandel på 72 pct. og er den største, offentlige bulkhavn. Det betyder, at meget store dele af de danske varer kommer ind i landet via Aarhus Havn, ligesom en markant del af dansk eksport afskibes fra havnen ud til hele verden. Aarhus Havn tilvælges desuden af flere og flere krydstogtskibe, der årligt medbringer mange tusinde turister til Aarhus om hele den østjyske region.
Aarhus Havn er derudover en betydelig færgehavn, som årligt betjener cirka 1.300.000 personbiler og mere end 3 mio. passagerer. Området på Aarhus Havn er et aktivt erhvervsområde med cirka 150 virksomheder. Aktiviteterne på Aarhus Havn skaber mere end 17.000 job og en årlig værditilvækst på hele 12,2 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
MSC Group etablerer ny containerterminal på Danmarks største erhvervshavn25.9.2024 11:15:29 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn har netop indgået en aftale med det globale containerrederi Mediterranean Shipping Company (MSC) om leje af areal på havnen i Aarhus, hvor rederiet vil etablere en ny containerterminal.
Aarhus Havns udvidelse på pause: - Det er en trist dag for dansk erhvervsliv19.6.2024 11:59:30 CEST | Pressemeddelelse
At udvidelsen af Aarhus Havn er sat på pause betyder, at de gevinster, der ellers ville komme erhvervslivet i både Aarhus og resten af landet til gode, risikerer at gå tabt.
Danmarks største erhvervshavn øger markedsandel i et udfordrende år1.5.2024 08:06:43 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn har i 2023 øget havnens markedsandel af det danske containermarked og sluttede året af med et overskud på 152 millioner kroner. Det er en stigning på over 30 procent i forhold til 2022.
Aarhus Havns bestyrelse vil omdanne Aarhus Havn til et aktieselskab27.11.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen hos Danmarks største erhvervshavn har anmodet byrådet i Aarhus om at vedtage en omdannelse af Aarhus Havn fra en kommunal selvstyrehavn til en aktieselskabshavn.
Aarhus Havn gør det dyrere for krydstogtskibe at fravælge landstrøm9.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der blev i sommer skrevet danmarkshistorie på krydstogtkajen i Aarhus, da Aarhus Havn kunne åbne Danmarks første landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Nu er havnen klar med en ny afgiftsmodel, der gør det dyrere for krydstogtskibe, der ikke kobler sig til anlægget, at anløbe Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum