Tag på opdagelse til åben byggeplads og erhvervshavn på Masnedø

Vil du udforske sten, mens du bevæger dig mellem kæmpe bjerge af skærver og sten på Råstofdagen? Er du nysgerrig på, hvad der egentlig foregår i de store produktionshaller på byggepladsen til den nye Storstrømsbro og se de cirka 4.000 tons tunge brodæk helt tæt på?
Eller vil du måske en tur på Vordingborg Havn og møde nogle af de virksomheder, der har deres dagligdag på havnen, og komme helt tæt på havneudvidelsen? Så skal du tage en tur til Masnedø, når øens virksomheder og arbejdspladser holder ekstraordinært åbent søndag den 18. september fra kl. 10.00 til 15.00.
Projektchef Niels Gottlieb, Vejdirektoratet, siger:
”Vi glæder os rigtig meget til at byde alle interesserede indenfor, så man kan få et indblik i, hvad der foregår på de forskellige arbejdspladser på Masnedø. Vi har sammensat et varieret program med mange forskellige aktiviteter, så nu håber vi selvfølgelig på, at vejret er med os, og at rigtig mange mennesker har lyst til at lægge vejen forbi. Pladsen kan hurtigt blive trang, så hvis man overhovedet har mulighed for det, opfordrer vi til, at man hopper op på cyklen i stedet for at køre. Der er også rig mulighed for at få nogle kilometer i benene, så tag endelig traveskoene på.”
Er man til store maskiner, så er Masnedø også det rette sted, for virksomheden M. J. Eriksson, der står for udvidelsen af Vordingborg Havn, kører i dagens anledning maskinparken med de store hestekræfter frem. SBJV, som bygger den nye Storstrømsbro, viser deres specialbåde og kraner frem, og hos Dansk Natursten vil man også kunne se en maskine eller to i aktion.
Husk på dagen
Som besøgende vil man frit kunne gå rundt både på byggepladsen til den nye Storstrømsbro, hos Dansk Natursten og på Vordingborg Havn. Det er vigtigt, at alle respekterer den skiltning, der er på stedet, og at man ikke bevæger sig uden for de forskellige afspærringer.
Der er bilparkering ved Masnedø Fortet, og cykel- og handicapparkering finder man tæt på Besøgscenteret til Storstrømsbroen.
Det er Vejdirektoratet, totalentreprenøren SBJV, Vordingborg Havn, Dansk Natursten og en række virksomheder på havnen, der står bag invitationen til borgere og andre interesserede.
Nøgleord
Kontakter
Niels GottliebProjektchefVejdirektoratet
Tlf:61 93 04 43ng@vd.dkBrian ChristensenKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:51 21 37 55bch@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
Ny asfalt på hovedvejen mellem Snoldelev og Solrød3.7.2025 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Roskildevej mellem Snoldelev og Solrød fra mandag 7. juli til torsdag 24. juli. Vejen er spærret i aften- og nattetimerne.
Spærringer ved kryds syd for Grindsted i sommer og efterår3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i gang med at ombygge krydset mellem Tingvejen og Søndre Ringvej/Vesterhedevej syd for Grindsted by ved Billund til en rundkørsel. I forbindelse med arbejdet er der behov for spærringer af bl.a. Søndre Ringvej, som spærres fra på mandag.
Trafiklys øger sikkerheden i T-kryds ved Stenlille2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
T-krydset mellem Merløsevej og Sorøvej er blevet ombygget til et lysreguleret kryds. Ombygningen skal forebygge ulykker med venstresvingende biler.
Byggeriet af motorvej i Nordsjælland rykker tættere på27.6.2025 12:29:24 CEST | Pressemeddelelse
I midten af juli ruller Vejdirektoratets entreprenør deres gravemaskiner ud på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Dermed er udbygningen til en ny motorvej for alvor i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum