Danmark bør gå rettens vej: EU overskrider rød linje
![](/data/images/00182/3cc2fd1b-ce5a-4323-85d8-4360f8feb3bb-w_720.jpg)
”EU-direktivet kan gøre uoprettelig skade på den danske arbejdsmarkedsmodel. Løn og overenskomster er et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter – ikke for politikere. Selvom vi i Dansk Metal bakker helhjertet op om det europæiske samarbejde, så overskrider det her direktiv EU-rettens røde linjer. Derfor opfordrer vi nu i samlet flok den danske regering til at klage til EU-domstolen,” siger Dansk Metals formand Claus Jensen.
Dansk Metal er meget tilfreds med, at en samlet fagbevægelse nu opfordrer den danske regering til at klage over direktivet til EU-domstolen for at få det annulleret. Den mulighed har medlemslandene, hvis direktivet er i strid med EU-traktaterne eller de grundlæggende rettigheder. Det er tilfældet her - det står nemlig klart og tydeligt i EU-traktatens artikel 153, stykke 5, at EU ikke kan blande sig i lønforhold. Alligevel går direktivet altså ind og lovgiver om mindstelønninger i EU’s medlemslande. Samtidig vil direktivet lægge en lovramme om blandt andet danske overenskomstforhandlinger.
Som en del af CO-industri har Dansk Metal været med til at få udarbejdet en række juridiske vurderinger af mindstelønsdirektivet siden 2019. Analyserne viser flere sprængfarlige elementer ved direktivet.
"Det er alvorligt. Den danske aftalemodel kan komme i fare, hvis Danmark stiltiende accepterer mindstelønsdirektivet. Vi mener, det er helt afgørende, at løn og overenskomster forbliver et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter. Men som EU-tilhænger er jeg også optaget af, at vi skal kunne stole på de løfter og garantier, der bliver givet i traktater og ved folkeafstemninger,” siger Claus Jensen.
Historisk har det været vigtigt for Danmark at undgå EU-indblanding i afgørende forhold på arbejdsmarkedet. Danske politikere slog for eksempel fast i det såkaldte nationale kompromis i 1992 (der ledte til Danmarks tiltrædelse til Maastricht-traktaten), at det havde afgørende betydning for Danmark at bevare aftalesystemet på det danske arbejdsmarked.
Et annullationssøgsmål kan som udgangspunkt kun anlægges af den danske regering. Når direktivet bliver offentliggjort, har den danske regering to måneder til at beslutte, om man vil anlægge et annullationssøgsmål.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30767127raly@danskmetal.dkBilleder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 108.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Historisk aftale for Danmarks fødevare- og landbrugsproduktion24.6.2024 20:48:01 CEST | Pressemeddelelse
I den grønne flerpart har Dansk Metal arbejdet for, at vi får rettet op på miljøkatastrofen, og at Danmark undgår unødige tab af arbejdspladser.
Anbefalinger om uddannelse for ledige fejler24.6.2024 12:03:20 CEST | Pressemeddelelse
Rettigheder og muligheder for borgerne fjernes på bekostning af harmonisering og forenkling til glæde for systemet. Balancen mellem ret og pligt tipper derfor helt skævt i den nye rapport fra ”Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats”, mener Dansk Metal.
Iværksætterstrategi er rygstød til nye teknologier12.6.2024 12:44:12 CEST | Pressemeddelelse
Det er positivt, at regeringen vil mindske bureaukratiet for iværksættere, så der kan sættes endnu mere skub i udviklingen af nye teknologier. Det mener Dansk Metal.
Dansk Metal: Investeringer i erhvervsuddannelserne er godt nyt7.6.2024 14:17:55 CEST | Pressemeddelelse
Det er kærkomment, at der nu er landet en aftale, der skal tiltrække flere faglærte til den grønne omstilling gennem blandt andet investeringer i udstyr og lærerkompetencer på erhvervsskolerne.
Dansk Metal: Godt udgangspunkt for flere faglærte unge3.6.2024 10:31:40 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens udspil om fritidsjob giver unge faglærte en stor skattelettelse. Dansk Metal forventer, at udspillet samlet set kan føre til flere faglærte - men det kræver, at politikerne åbner mere op for fritidsjob i industrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum