Rekordmange deltager i Maddag
14.9.2022 08:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Der bliver travlt på stuer og i køkkener i landets daginstitutioner, når Maddag 2022 løber af stablen 21. september. 31.538 børn deltager fordelt på i alt 327 institutioner i hele landet. Sammen skal de hylde de mange fantastiske madordninger, og sætte fokus på de mange fordele, der er ved madordninger. Madordninger er nemlig et vigtigt skridt på vejen til lighed i sundhed, da alle børn er sikret ordentlige måltider, der både er varierede og i overensstemmelse med De officielle Kostråd, der er gode for både sundhed og klima.
Det er Rådet for Sund Mad, FOA samt Kost og Ernæringsforbundet, der står bag Maddag. Årets tema er farven grøn. Temaet handler om at få lavet kreative, grønne retter men ikke mindst om at have fokus på sunde og bæredygtige retter i madordningerne.
- Madordninger har så utrolig mange gevinster. For det første er måltiderne i daginstitutionen et oplagt sted at opleve, lege med og lære om råvarer, tilberedning og madkultur. Jo mere børn ved om mad, jo større er sandsynligheden for, at de træffer bevidste og sunde valg senere i voksenlivet. Maddagen herudover en hyldest og anerkendelse af vores dygtige og engagerede medlemmer, som hver dag tilbereder sund og god mad til vores allermindste, siger Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet.
- Fællesspisning giver så meget mere end mætte maver. Sund og velsmagende mad i institutionerne har stor betydning for børns sundhed og trivsel. Og madordninger i daginstitutioner er et skridt på vejen til mere lighed i sundhed. Måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen, og har indflydelse i voksenlivet. Og så bidrager de fælles måltider også til at udligne sociale forskelle. Det er simpelthen en fornuftig investering, siger Pia Heidi Nielsen, sektorformand, Kost- og Servicesektoren, FOA.
Fakta
Børn får dækket op til 70 procent af deres daglige madindtag i daginstitutionen. Kilde: DTU Fødevareinstituttet.
47 procent af alle børnehaver har en madordning. Kilde: Danmarks Statistik
Madordninger er mest udbredt hovedstadsområdet. 69 procent af børn i Region Hovedstaden har frokostordning, mens det kun gælder 35 procent i Region Syddanmark, 48 procent i Region Midtjylland, 43 procent i Region Nordjylland og 31 procent i Region Sjælland. Kilde: Danmarks Statistik
Om Maddag 2022
Maddag arrangeres af Kost og Ernæringsforbundet og FOA, hvis medlemmer typisk er dem, der har ansvaret for madordningen i den enkelte institution.
Herudover deltager en projektgruppe bestående af BUPL, Rådet for Sund Mad, Landbrug & Fødevarer, FOLA – Forældrenes Landsorganisation, Komiteen for Sundhedsoplysning og Fødevarestyrelsen.
Nøgleord
Kontakter
Kost og Ernæringsforbundet:
Ghita Parry, formand, via pressechef: Tenna Hjortnæs: tlf. 4159 4446
FOA:
Pia Heidi Nielsen, sektorformand, Kost- og Servicesektoren: tlf 2014 9386
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
Mona Striib: Værdig og retfærdig pension er afgørende for ny regering5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil får stor ros fra Danmarks tredjestørste fagforbund. Det giver håb om, at vi kan skabe et mere retfærdigt pensionssystem, siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
FOA-formand: Godt forlig i regionerne med reallønsfremgang og mere fleksibilitet2.3.2026 18:10:27 CET | Pressemeddelelse
Der er netop indgået forlig for de regionalt ansatte. FOAs forbundsformand Mona Striib er meget tilfreds med resultatet, der giver reallønsfremgang, en fritvalgsordning og styrkede vilkår for børnefamilier.
FOA-formand: Vi lander et stærkt forlig for de ansatte i kommunerne25.2.2026 18:03:21 CET | Pressemeddelelse
Efter langstrakte forhandlinger er der onsdag indgået forlig for de kommunalt ansatte. FOAs forbundsformand Mona Striib kalder det et stærkt forlig, og fremhæver blandt andet reallønsfremgang, fritvalg og bedre vilkår for børnefamilier.
FOA: 2035-planen sikrer ikke vores velfærd i fremtiden24.2.2026 11:15:36 CET | Pressemeddelelse
I regeringens 2035-plan følger pengene til velfærden ikke med velstandsudviklingen i samfundet - i modsætning til regeringens hidtidige linje. Det er en fejl, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

