Problemer med at få MitID: Nu tilbyder Borgerservice hjemmebesøg
9.9.2022 09:54:28 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Hjælp til MitID hjemmebesøg er tiltænkt borgere, som ikke har fysisk mulighed for at besøge Borgerservice for at få hjælp til oprettelse af MitID eller for at få foretaget genvalidering af deres identitet.
”Borgerne skal ringe til os på forhånd, så vi sammen i telefonen kan få afklaret, om borgere skal have besøg eller om der er andre muligheder,” forklarer Jan Gammelgaard Mortensen, kontorchef i Borgerservice.
Få et hjemmebesøg
Hvis du har behov og brug for hjælp til oprettelse af MitID eller hjælp til genvalidering, men ikke fysisk kan møde i Borgerservice, så kan du ringe på telefon: 7616 1616
Her vil Borgerservice stille dig nogle spørgsmål for at afklare, om et hjemmebesøg er den rette løsning for dig, eller om der kunne være andre muligheder.
Sammen aftaler I en dag, hvor du får besøg af to medarbejdere fra Borgerservice i dit hjem for at hjælpe dig med oprettelsen.
Borgerservice medbringer det nødvendige udstyr, så oprettelsen kan gøres helt færdig under besøget.
FAKTA
Før du bestiller et hjemmebesøg, skal du opfylde følgende:
- Du kan selv administrere brugernavn og adgangskoder, og du kan selv tilgå og anvende MitID og dine identifikationsmidler.
- Du har på forhånd forsøgt at gennemføre overgangen fra NemID til MitID, men det er ikke lykkedes fx på grund af manglende pas, pas uden chip eller ældre telefon.
- Du har forsøgt at oprette MitID med hjælp fra en andens MitID app på en telefon eller Ipad/tablet med anvendelse af de nye ID-funktioner i MitID-app.
Kontakter
Jan Gammelgaard Mortensen, kontorchef i Borgerservice, mail: jam14@esbjerg.dk, mobil: 5123 9950
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Tre projekter gør området fra Kongensgade til Havnegade grønnere31.3.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i anlægsfasen. I uge 16 går arbejdet i gang med både Kleveparken, Stormgades grønnere profil og den vestligste del af Kongensgade.
Flere plejefamilier søges – mød os til åbent hus27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du overskud, omsorg og lyst til at gøre en forskel for et barn? Så inviterer Familieplejen i Esbjerg, Varde og Vejen Kommuner til åbent hus om livet som plejefamilie.
Festugens musikprogram vokser: Seks nye koncerter på plakaten27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge udvider musikprogrammet med seks nye navne, og publikum kan glæde sig til, at både kendte artister, nye stemmer og lokale kræfter går på scenen.
Esbjerg Kommune byder stor international datacenterinvestering velkommen26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg tiltrækker endnu en international milliardinvestering og styrker sin position som digitalt knudepunkt.
Vær med til at skabe sommerliv i Esbjerg Kommune25.3.2026 09:20:59 CET | Pressemeddelelse
Foreninger, kulturinstitutioner og andre med gode idéer til spændende kulturarrangementer opfordres til at søge støtte fra Esbjerg Kommunes Sommerlivspulje. 150.000 kr. er klar til at blive fordelt som støtte til gratis arrangementer for store og små i hele kommunen i perioden 27. juni til 12. august 2026. Ansøgningsfristen er 5. april 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

