Opråb fra 20 globale brændpunkter: Behovet for nødhjælp har aldrig været større

Fødevarekrisen rammer hele verden og forstærkes af klimakrise, flygtningekrise, de afledte økonomiske effekter af coronakrisen, demokrati- og menneskerettighedskrise.

Hyperinflation og fødevarepriser på himmelflugt på grund af krigen i Ukraine skubber yderligere 95 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom og 50 millioner ud i alvorlig sult.

”Derfor har efterspørgslen på internationalt samarbejde og udviklingsbistand historisk set aldrig været større. Men de mange kriser betyder, at bistanden bliver smurt stadig tyndere ud, og der er et kæmpe behov for at tænke nyt for at hjælpe så mange som muligt,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

En ny rundspørge, som vi har foretaget blandt Folkekirkens Nødhjælps 20 landekontorer i Afrika, Mellemøsten og Asien, bekræfter både fødevarekrisens alvor og de afledte problemer med dybere fattigdom, dårligere sundhed, stigende ulighed, flere konflikter og udhuling af udviklingsbistanden. Men rundspørgen peger også på, at der lokalt i landene findes de løsninger, der skal til for at sikre fødevaresikkerhed for alle – og det er de løsninger, vi skal støtte og skrue op for, uddyber Birgitte Qvist-Sørensen: 

”Vi skal først og fremmest styrke udviklingen af lokale samfund og lokal fødevareproduktion, der hverken ødelægger klima og miljø eller skaber afhængighed af import og det globale marked. Det kræver vilje til at investere i nye ideer. Og så har vi brug for styrkede partnerskaber mellem stater, civilsamfund, private virksomheder og universiteter – der gør os i stand til at skabe grønne og bæredygtige fødevareløsninger.” 

”Vi kommer ikke uden om, at der også mangler finansiering. Hyperinflation og voldsomme prisstigninger udhuler de humanitære bevillinger, der skal afbøde konsekvenserne af de mange kriser - og udviklingsbistanden er ikke inflationssikret,” siger Birgitte Qvist-Sørensen. 

Når Folkekirkens Nødhjælp uddeler kontanter til flygtninge og internt fordrevne på Afrikas Horn, rækker pengene ganske enkelt ikke så langt, som de gjorde tidligere. Købekraften udhules, og det samme gør Folkekirkens Nødhjælp lokalt ansattes lønninger og omkostningerne til logistik. I nogle lande, er arbejdet også ramt af den høje dollarkurs.  

En anden kæmpe udfordring ifølge generalsekretæren er, at de internationale donorer i stigende grad vender blikket væk fra Afrika, Mellemøsten og Asien – og mod Europa til Ukraine. Derfor mangler der finansiering til verdens andre store kriser. Det gælder for eksempel til de 900.000 rohingyaer, der er flygtet fra Myanmar og nu bor i lejre i Bangladesh. Det gælder i det nordlige Uganda, hvor World Food Programme har måtte beskære fødevarehjælpen med 40 procent. Og i Syrien, hvor finansiering af humanitær hjælp til de mange millioner internt fordrevne er voldsomt beskåret.   

”Jeg forventer ikke, at disse tal bliver dominerende i den hjemlige valgkamp, men jeg forventer, at politikerne holder fast i Danmarks forpligtelse til at bruge udviklingsbistanden på 0.7 procent af BNI på verdens fattigste og ikke mindst på at bekæmpe sult. Og ikke på fx energisamarbejde med Kosovo, myndighedssamarbejde i Latinamerika og nu – med regeringens finansforslag - 3 milliarder kroner til ukrainske flygtninge, som ingen ved kommer.

Hvordan og hvad fremtidens udviklingsbistand og nødhjælp skal indrettes, diskuteres i dag på en stor konference på Christiansborg i anledning af Folkekirkens Nødhjælps 100 års jubilæum.

Konference: Fremtidens Nødhjælp i en Verden i Brand - noedhjaelp.dk - Folkekirkens Nødhjælp