Handicaprådet efterlyser kandidater til Tønder Kommunes Handicappris 2022
20.9.2022 09:00:00 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Formålet med prisen er at påskønne den forening, arbejdsplads eller frivillige person, der gør et ekstraordinært godt arbejde for personer med handicap og deres vilkår i Tønder Kommune.
Det kan også være foreninger og foreningens frivillige ledere, som forsøger at integrere personer med handicap i foreningens aktiviteter.
Det kunne også være en handicappet borger, der på trods af ét eller flere handicap, har bevaret et aktivt liv, og som gennem sit eksempel, hjælper andre i samme situation.
Virksomheder, erhvervsdrivende eller institutioner som ansætter og beskæftiger personer med handicap eller har medvirket til at skabe tilgængelighed for personer med handicap kan også indstilles til prisen.
Kommunalt ansatte kan dog ikke indstilles som kandidat i forbindelse med deres ansættelse hos Tønder Kommune.
Sidste år gik prisen til SIND-huset, og der har de seneste 11 år været en række forskellige prisvindere, der alle har det til fælles, at de har ydet en ekstraordinær indsats for borgere med et handicap i Tønder Kommune.
Modtagere af prisen de seneste 11 år har været:
2021 – SIND-huset
2020 - Rosenvængets Venner
2019 - Laust Mensel
2018 - Randi Petersen
2017 - Støtteforeningen for Toftlund Biograf
2016 - Musik og Gøgl festivalen
2015 - Charlotte Larsen
2014 - Lundens Bondegårdsferie
2013 - Anne Hvidberg
2012 - Idrætsforeningen Rend og Hop
2011 - Tønder Handicap idrætsdag
Forslag til kandidater skal sendes til Anette Sloth på as6@toender.dk eller til Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder, Att: Anette Sloth.
Husk at skrive din begrundelse for indstillingen samt e-mail og adresse.
Det er Handicaprådets medlemmer, som beslutter, hvem der skal modtage Tønder Kommunes Handicappris 2022. Prisen er på 5.000 kroner og uddeles ved et arrangement på Tønder Rådhus onsdag den 30. november 2022.
Kontakter
Anette SlothProjektassistentPolitik og Udvikling
Tlf:74 92 95 39as6@toender.dkInformation om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Nu skal kæmpebjørnekloen bekæmpes19.5.2026 11:10:27 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er over os, og det betyder, at det igen er tid til at tage kampen op mod kæmpebjørnekloen – inden den når at blomstre og smide frø i løbet af sommeren.
Tidligere skole i Skærbæk sættes til salg13.5.2026 09:54:45 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune vil skabe nyt liv i centralt område med boliger, grønne løsninger og fokus på genbrug
Presseinvitation: Børn mødes om vild kunst på tværs af grænsen12.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn fra Deutscher Kindergarten Tondern og Ørsted Danske Børnehave i Tyskland mødes mandag den 2. juni ved Natureventyrruten i Tønder. Her skal de sammen gå på opdagelse i naturen og arbejde kreativt med et vildkunstprojekt som en del af et dansk-tysk samarbejde.
Din idé kan være med til at forme fremtiden11.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune vil høre dine idéer til udvikling af lokalområdet og hele kommunen frem mod 2030.
Rettelse til udsendt pressemeddelelse. Indvielsen finder sted tirsdag den 19. maj. Nye vandreruter indvies i Brede Ådal11.5.2026 08:51:49 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 19. maj kl. 16.00-18.30 inviteres borgere og naturelskere til indvielse af de nye vandreruter Skovstien og Ådalsstien i Brede Ådal ved Ellum. Arrangementet begynder ved Trælborgvej 2 i Ellum ved BMX-banen. Det er her, begge ruter starter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
