Skærbæk Distriktsskole snart klar til indflytning
Byggeriet af den nye Skærbæk Distriktsskole nærmer sig målstregen og er klar til den aftalte aflevering den 15. december 2020. Der skal efterfølgende være en gennemgang af byggeriet for at sikre sig, at alt er som det skal være, før eleverne rykker ind i deres nye rammer.
Der har været nogle bump på vejen, så nu glæder jeg mig rigtig meget til, at vi kan komme i gang og få afsluttet de afsluttende procedurer, så eleverne i Skærbæk kan tage deres nye, flotte skole i brug, fortæller formanden for Børn og Skoleudvalget, Kim Printz Ringbæk.
De forskellige tjek og kontroller af byggeriet skal være klar ultimo januar 2021. Når disse er på plads, kan arbejdet med selve flytningen gå i gang. Planen er, at man går i gang med at flytte fra uge 4, og at det hele så skal være på plads og stå klar til, at eleverne er tilbage fra vinterferie i uge 8.
Det bliver en stor dag, når skolen kan slå dørene op og byde eleverne velkommen. Der er gået cirka syv år, fra dengang Kommunalbestyrelsen begyndte at drøfte mulighederne for at bygge en ny skole i Skærbæk, til den nu endelig ved at stå klar. Jeg tror, vi er mange - ikke mindst eleverne - der glæder os rigtig meget til, at skolen nu er ved at være klar til at blive taget i brug, siger borgmester Henrik Frandsen.
Den officielle indvielse af skolen bliver først efter børnene er startet, og er foreløbig planlagt til den 26. februar - som er fredagen efter vinterferien. Hvordan den store dag skal markeres kommer til at afhænge af, hvordan Covid-19 situationen til den tid.
Det var oprindeligt planen at den nye skole i Skærbæk skulle være færdig, og klar til at blive taget i brug efter sommerferien 2020. Desværre viste vinterhalvåret 2019/2020 sig fra sin værste side, med meget store mængder vand. Det betød, at det ikke var muligt at lukke og udtørre bygningen. Det har givet anledning til væsentlige udfordringer og dermed forsinkelser.
Det er ikke første gang, at et stort anlagt byggeri bliver forsinket. Det er altid træls, når de oprindelige planer ikke holder, men lige om lidt står den nye skole klar til at blive taget i brug og danne rammerne for nuværende og kommende elever de næste mange, mange år - og det er værd at glæde sig over, fortæller Kim Printz Ringbæk.
Der gå i øjeblikket godt ca. 520 elever på Skærbæk Distriktsskole.
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Hurtig indsats mod olieforurening: Oprensning i gang på Rømø12.6.2025 19:54:46 CEST | Pressemeddelelse
To traktorer med strandrensere arbejder i disse timer intenst på Lakolk Strand for at fjerne de olieperler, som tidligere på dagen blev konstateret på kysten.
Olie på Rømø – strandene er afspærret12.6.2025 13:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Der er konstateret olieforurening langs stranden fra Lakolk og hele vejen ned til sydspidsen af Rømø. Det er små olieklumper, der ligger i plamager tæt ved vandkanten.Derfor er strandene i området lige nu spærret – og badning er forbudt. Beredskabet er på stedet og samarbejder tæt med politiet, Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Vi holder øje med situationen og gør, hvad vi kan for at begrænse skaderne. Vi opfordrer alle til at respektere afspærringerne.
Tre bygninger hædret ved årets bygningspræmiering i Tønder Kommune6.6.2025 14:09:01 CEST | Pressemeddelelse
Bygninger i Tønder, Højer og Skærbæk præmieres for at bidrage til kulturarv, byforskønnelse og nytænkning i byggeriet.
Faglærte blev hyldet som fremtidens stjerner ved festlig fejring i Tønder5.6.2025 08:53:51 CEST | Pressemeddelelse
Der var smil, musik og bifald, da Tønder Kommune onsdag holdt "Fest for Fremtidens Faglærte" på Campus Tønder. Her blev Denice Gjerdrum, tjenerelev på Schackenborg Slotskro, kåret som Årets Lærling/Elev 2025 og TA Elteknik løb med titlen som Årets Læreplads.
Badehotellet på Lakolk er sat på pause20.5.2025 17:42:29 CEST | Pressemeddelelse
Planerne om et badehotel ved Lakolk på Rømø bliver ikke realiseret på nuværende tidspunkt, men er sat på pause. Heimathafen Hotels har, via deres danske selskab Behotel Rømø ApS, meddelt Tønder Kommune, at man trækker sig fra den betingede købsaftale om det areal, hvor hotellet var planlagt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum