Tønder Kommune

Tønder er med i nyt netværk der skal arbejde for festivaler

Del
Tirsdag den 1. december mødtes Tønders borgmester, Henrik Frandsen med borgmestrene i Vejle, Ålborg, Roskilde og Skanderborg for første gang i et nyt netværk. Formålet var at drøfte, hvordan de fem kommuner i fællesskab kan bakke op om de festivaler, der har hjemsted i deres respektive kommuner og som alle har en helt særlig ting til fælles: De er alle skabt af lokale foreninger og baseret på stærke lokale samarbejder og dyb lokal forankring og opbakning fra borgere.

Anledningen for mødet og det nye netværk er den alvorlige situation, som festivalerne står i pga. Covid-19. Tønder Festival er ligesom festivalerne i Jelling, Nibe, Roskilde og Skanderborg almennyttige festivaler, og har derfor ikke samme mulighed for at spare op, som hvis de var kommercielle, og de rammes derfor særligt hårdt.

Udover de fem borgmestre deltog direktørerne for festivalerne også i mødet. For Tønder Festivalens direktør, Kirstine Uhrbrand er det nye netværk et godt redskab, når der skal findes løsninger på de udfordringer, som festivalerne står med efter Covid-19.

Vi er enormt glade for, at Tønder er blevet en del af det nye netværk af kommuner med foreningsbårne festivaler. Jeg er sikker på, at vi vil få stor glæde af den vidensdeling, der lægges op til i netværket. Og samtidig er det vigtigt, at der bliver sat fokus på festivalerne og lokalsamfundenes vigtigt kulturelle, sociale og økonomiske betydninger for hinanden, fortæller Kirstine Uhrbrand..

De fem kommuner understreger samtidig, at det ikke kun er festivalerne, der rammes hårdt af Covid-19. Festivalerne har tradition for på forskellig vis at bakke op om og støtte de lokale initiativer i de respektive kommuner- derfor rammer det dobbelt så hårdt lokalt, når festivalerne aflyses - både økonomisk og socialt.

Der er ingen tvivl om, at der ligger nogle store udfordringer for vores festivaler. På vores første møde i går fik vi først og fremmest drøftet og vendt, hvordan vi ude i kommunerne kan bakke op om festivalerne i deres nuværende svære situation og hvilke muligheder der er for et samarbejde mellem de fem kommuner, fortæller Tønder Kommunes borgmester, Henrik Frandsen, og tilføjer, at det på sigt også er tanken at se på, hvilke potentialer, der kan være for samarbejde, videns- og erfaringsudveksling m.m.

Information om Tønder Kommune

Tønder Kommune
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder

+45 74 92 92 92https://www.toender.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye