Borgmestre holder møde med Transportudvalget i dag
Det kommer til at foregå virtuelt, når Esbjergs kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen, Tønder Kommunes Henrik Frandsen og Erik Buhl fra Varde Kommune i dag mødes med transportudvalget.
Og dagsordenen ligger helt fast - de tre borgmestres ønske om en udbygning af strækningen A11, der løber fra grænsen og op langs den jyske vestkyst.
A11 er en trafikmæssig hovedåre for gods- og persontransport samt ikke mindst turismeindustrien, som de senere år har oplevet stor vækst. I 2018 havde de vestjyske kommuner således mere end 8 mio. overnatninger alene fra tyske og hollandske turister.
Men i takt med at strækningen bliver stadig mere brugt, så er en række udfordringer dukket op i forhold til de trafikale forhold på A11 - udfordringer der kun forventes at blive større de kommende år.
Samtidig har man på den tyske side af grænsen besluttet at udvide B5 på strækningen fra Tønning til Husum.
Dermed mangler der kun stykket fra Husum til grænsen, før den tyske opgradering af infrastrukturen fra Hamborg til Danmark via vadehavskysten er helt på plads, hvilket betyder yderligere pres på A11.
Der investeres massivt i hele vores område som turismedestination, for eksempel Nationalpark Vadehavet, Tøndermarsk Initiativet, Tirpitz og Naturkraft. Det er der rigtig god grund til at glæde sig over. Men det betyder også, at satsningerne vil medføre en øget tilstrømning af turister og derved mere trafik på A11, fortæller Tønder Kommunes borgmester Henrik Frandsen.
Samtidig forventes en ny færgeforbindelse mellem Rømø-Sylt forventes også at medføre flere turister der tager turen forbi Danmark, og i alt forventes der en stigning i vestkystturismen på 40 procent frem mod 2025.
Strækningen er ved at blive opgraderet omkring Ribe og regeringen lægger også op til, at en del mere skal opgraderes. Det er helt sikkert positivt, men for at opnå den fulde effekt af opgraderingerne så er resten af A11 nødt til at følge med, så ruten ikke blot sander til et andet sted. Det er afgørende med en solid samlet infrastruktur langs vestkysten hele vejen fra Hamburg, understreger Henrik Frandsen.
Tønders borgmester kvitterer for, at regeringen i sidste uge fremlagde sin plan for de kommende års udvikling af den samlede infrastruktur - et udspil, hvor de tre vestjyske kommuner dog ikke fyldte meget.
Regeringens udspil er jo ikke skrevet i sten, men er et forhandlingsoplæg, som hele Folketinget skal ind over. Derfor er jeg glad for, at vi nu får lejlighed til at mødes med Transportudvalget i morgen, så vi kan få lejlighed til at uddybe problematikken omkring A11 overfor udvalgsmedlemmerne, fortæller Henrik Frandsen.
Mødet med Folketingets Transportudvalg afholdes i dag - tirsdag den 13.4 fra 15.30 til 16.
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune klar til dialog med lodsejere om lavbundsprojekter3.7.2025 13:45:23 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune er nu klar til at tage næste skridt i arbejdet med den grønne trepart. Efter et intensivt forarbejde er kommunen i samarbejde med den Lokale Lokale Trepartsgruppe (LLT) klar til at tage en snak med lodsejerne om indsatsen. Der er identificeret flere områder, der har potentiale til at blive kollektive lavbundsprojekter i forskellige størrelser og skalaer. Arbejdet sker som led i den nationale Grønne Trepart, hvor målet er at nedbringe landbrugets CO2-udledninger, forbedre den økologiske tilstand i kystvande og skabe mere sammenhængende natur.
Måltidsglæde på menuen i Toftlund26.6.2025 16:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab og livskvalitet for mennesker med synkebesvær trækker opmærksomhed fra politikere, eksperter og presse til Tønder Kommune.
Nu er der hjælp at hente for pårørende til psykisk sårbare i Tønder Kommune24.6.2025 10:38:41 CEST | Pressemeddelelse
Ny pårørendevejleder skal støtte og guide pårørende i en svær hverdag.
Hurtig indsats mod olieforurening: Oprensning i gang på Rømø12.6.2025 19:54:46 CEST | Pressemeddelelse
To traktorer med strandrensere arbejder i disse timer intenst på Lakolk Strand for at fjerne de olieperler, som tidligere på dagen blev konstateret på kysten.
Olie på Rømø – strandene er afspærret12.6.2025 13:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Der er konstateret olieforurening langs stranden fra Lakolk og hele vejen ned til sydspidsen af Rømø. Det er små olieklumper, der ligger i plamager tæt ved vandkanten.Derfor er strandene i området lige nu spærret – og badning er forbudt. Beredskabet er på stedet og samarbejder tæt med politiet, Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Vi holder øje med situationen og gør, hvad vi kan for at begrænse skaderne. Vi opfordrer alle til at respektere afspærringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum