Kviktestcentre ændrer åbningstider
5.8.2021 13:58:00 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Flere og flere er kommet i gang med vaccinationen. 70 procent af alle i Tønder Kommune har nu påbegyndt deres vaccination, og over 50 procent er færdigvaccineret.
Det har betydet, at der foretages færre og færre kviktest. Aktuelt foretager Carelink mellem 7.000 og 8.000 kviktest om ugen i Tønder Kommune.
- Udviklingen med færre kviktest ses over hele landet. Derfor bliver testkapaciteten i Region Sønderjylland nu tilpasset. Dermed sikrer vi, at de, der ønsker at blive testet, kan blive det, samtidig med at der ikke bliver brugt unødvendig mange ressourcer på at drive kvikteststederne, udtaler chefkonsulent Peter Michael Jørgensen fra Tønder Kommune.
I Tønder Kommune betyder det, at der fra og med mandag den 9. august 2021 bliver foretaget en række ændringer.
I Toftlund og Løgumkloster vil der fremadrettet være mulighed for kviktest to dage om ugen. Det bliver hver mandag og torsdag fra kl. 12.00 til 19.00.
I Bredebro lukkes der for kviktest.
- Vi oplever i forhold til turismeindsatsen, at efterspørgslen efter test stadig er stor og særligt på Rømø. Vi fastholder derfor den nuværende testkapacitet med kviktest på Rømø og i Arrild Ferieby, udtaler Peter Michael Jørgensen.
På Rømø bliver testmulighederne udvidet, så der også om søndagen er mulighed for kviktest fra kl. 10.00 til 17.00 i Havneby ved Rømø Sylt/Færgen. Denne ændring træder i kraft allerede søndag den 8. august. Der vil også fortsat være PCR-test om tirsdagen på Rømø hos Rømø Infocenter.
På testcenteret i Skærbæk, der også er etableret som en del af turismeindsatsen, ændres åbningstiderne, så det fremadrettet har åbent mandag, tirsdag, torsdag, lørdag og søndag fra kl. 10.00 til 17.00 og onsdag og fredag fra kl. 10.00 til 19.00.
På kviktestcenteret i Tønder sker der på nuværende tidspunkt ikke ændringer i åbningstiderne, da testcenteret også har en funktion i forhold til grænsetrafikken.
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Presseinvitation25.3.2026 12:09:52 CET | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til uddelingen af Wegner Prisen 2026
Økonomiudvalget sender to VE-projekter videre til Kommunalbestyrelsen19.3.2026 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Tønder Kommune har torsdag besluttet at sende to projekter fra den supplerende ansøgningsrunde for vindmøller videre til behandling i Kommunalbestyrelsen.
Demokratiets festaften på rådhuset18.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkommen til valgcafé. Følg valgresultaterne på tæt hold 24. marts.
Én indgang for virksomheder17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i Tønder Kommune skal have nemmere ved at finde vej ind i kommunen. Derfor etablerer Tønder Kommune nu et nyt erhvervsteam, som skal være én samlet indgang for virksomheder, der skal sikres overblik og en fast kontakt gennem deres sag.
Rådhuset flager på halv for Torben Lindbæk-Larsen12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har mistet fagchef for Pleje og Omsorg, Torben Lindbæk-Larsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
