Tønder Kommune justerer størrelsen på direktionen
Økonomiudvalgets beslutning, som blev truffet på et møde i dag, betyder, at direktionen i Tønder Kommune fremover består af:
- Lars Møldrup, kommunaldirektør
- Keld I. Hansen, vicekommunaldirektør, Sundhed, Kultur og Udvikling
- Grethe Høyrup Nielsen, direktør for Børn, Unge og Social
- Michael Holst, direktør for Teknik, Klima og Beskæftigelse
Da Lars Møldrup den 1. juni i år tiltrådte som kommunaldirektør i Tønder Kommune bebudede han et servicetjek af organisationen, for at se, hvor der evt. var potentiale for udvikling og forbedring. Med Økonomiudvalgets beslutning er første skridt taget i den proces, og det er Lars Møldrup godt tilfreds med.
Nu har vi fået direktionen på plads, så nu er det næste mål, at vi skal forstærke alle de gode takter organisationen er inde i. Tønder Kommune skal være en arbejdsplads, hvor alle direktører, chefer, ledere og medarbejdere i endnu højere grad ser sig som en del af organisationen, fortæller Tønder Kommunes kommunaldirektør.
Direktionen i Tønder Kommune har allerede igangsat de næste faser af servicetjekket. Her skal der, i samarbejde med HMU og ledelseskæderne, arbejdes videre med en tilretning af øvrige snit- og samarbejdsflader i organisationen. Blandt målene er:
- At styrke de tværgående, helhedsorienterede løsninger med udgangspunkt i den enkelte borger samt fokus på sikker drift, udvikling og innovation.
- at skabe fundamentet for en endnu højere grad af professionalisering og effektivisering i organisationen som skal understøtte kernedriften med kvalitet i opgaveløsningen.
- At skabe en agil organisation, der kan tilpasse sig nye og ændrede opgaver og samarbejdsmønstre.
- At skabe en organisation, hvor man i højere grad udvikler sine egne talenter
Tønder Kommunes kommunaldirektør ved, at overlæggeren er sat højt, men han har fuld tiltro til, at organisationen er klar til at løfte opgaven.
Der er allerede rigtig god sammenhængskraft, engagement og ambitioner i organisationen. Og i direktionen er vi overbeviste om, at vi - sammen med vores dygtige ledere og medarbejdere - kan fortsætte med at sætte retning og understøtte motivationen og engagementet hos de ansatte i Tønder Kommune siger Lars Møldrup.
Arbejdet med servicetjekket afsluttes ved årets udgang og foregår i tæt dialog med kommunens medarbejderudvalg. Organisationsændringerne træder i kraft den 1. januar 2022.
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
En stor aften for foreningslivet i Tønder Kommune16.5.2025 11:09:57 CEST | Presseinvitation
Invitation til pressen
Tønder Kommune i europæisk naturfinale: Stort moseprojekt nomineret til EU LIFE-pris16.5.2025 10:55:50 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune står i spidsen for dansk naturprojekt, der er blandt Europas bedste i 2024
Tønder klar til at drive Danmarks næste industripark15.5.2025 16:31:22 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har rullet en rød løber ud til etablering af fem nye industriparker i Danmark – og i dag har Tønder Kommune indsendt den ansøgning, der forhåbentligt resulterer i et nyt kraftcenter for produktion og vækst – både lokalt og nationalt.
Fodbold-VM i Frifelt: En dag med fællesskab, fodbold og kulturel mangfoldighed13.5.2025 09:38:39 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling inviterer alle borgere og virksomheder til at deltage i en festlig og mangfoldig dag, når det lokale verdensmesterskab i fodbold løber af stablen lørdag den 21. juni 2025 kl. 10.00–14.00 på boldbanerne ved Vodder Idrætscenter i Frifelt.
Fest for Fremtidens Faglærte: Tønder Kommune fejrer faglighed og fællesskab13.5.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. juni kl. 17.00 - 19.30 inviterer Tønder Kommune til "Fest for Fremtidens Faglærte" på Campus Tønder – en aften med musik, mad og prisuddelinger til dem, der går forrest i det faglærte Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum