Reflekskampagne skal lyse børnene op
12.10.2021 10:10:00 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Kommunerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds har besluttet i fællesskab at gennemføre en todelt reflekskampagne i 2021.
Første del var en tegnekonkurrence rettet mod 4. årgang på kommunens skoler. Her vandt Digeskolen i Højer for den bedste tegning, der nu er printet som plakat og hængt op rundt om på de øvrige kommunale skoler.
Anden del af kampagnen løber af stablen torsdag den 28. oktober, som også er Årets Refleksdag.
Her vil eleverne på 5. årgang på hver skole dele refleksbrikker ud til de yngre elever på 0. til 3. årgang. Som tak får eleverne på 5. årgang også selv såkaldte Slapwrap-reflekser.
- Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at børn kan ses i trafikken, når først mørket falder på. Her gør reflekserne en kæmpe forskel, fortæller trafiksikkerhedsmedarbejder Sonja Svendsen og fortsætter:
- Det er næsten umuligt for bilisterne at se en person i mørkt tøj uden reflekser, før det er for sent. Men med refleks på tøjet kan børn såvel som voksne ses på lang afstand. Refleksen kan være forskellen, der gør, at man kommer sikkert frem.
Det er Trafiksikkerhedsrådet i Tønder Kommune, som sammen med eleverne står for uddelingen af reflekserne.
Samtidig har Trafiksikkerhedsrådet besluttet at sponsorere refleksveste til skoler, daginstitutioner og dagplejere, så alle, store som små, kan være synlige, når de færdes i trafikken.
Fakta:
Går du i mørket et sted uden reflekser på tøjet, kan bilisten først se dig på ca. 25-40 meters afstand. Kører bilen for stærkt, eller er føreren uopmærksom, kan bremseafstanden være for kort.
- Bærer du refleks eller refleksvest, er du meget mere synlig for bilerne i mørket
- Med nærlys kan bilisten se dig på ca. 130-140 meters afstand
- Med fjernlys kan bilisten se dig på over 400 meters afstand
Sådan kan du gøre dig synlig i trafikken:
Med en pandelampe kan du både blive set af andre og selv oplyse vejen foran dig. Vær opmærksom på at vinkle lyskeglen mod jorden foran dig, så du ikke blænder trafikanterne.
Reflekskrydsbåndet er en god løsning, hvis du gerne vil være ekstra synlig på vejene. Der er nemlig reflekser både foran og bagpå.
Selvlysende tøj er en god løsning, hvis du er løber og foretrækker at løbe i de mørke aften- og morgentimer
Refleksbrikker, der hænger i en snor. Det er en nem løsning. Man skal dog passe på, at brikken ikke sætter sig fast i tøjet, så man ikke kan se den.
Der findes også refleksklistermærker, du kan sætte på tøjet eller tasken. Sæt dem så lavt som muligt og helst både foran og bagpå.
Refleksbånd, der vikles rundt om ben eller arme, er gode, fordi de er synlige fra alle sider.
Kilde: topdanmark.dk
Til pressen: Hvis pressen ønsker det, kan der arrengeres, at man kan følge eleverne på Årets Refleksdag. I så fald blot kontakt den skole, man gerne vil følge.
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Blandt 21 indstillede: Peter Løbner Kjær Iversen løb med årets hæder5.6.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Faglig stolthed, ansvar og engagement var i centrum, da Fest for Fremtidens Faglærte blev fejret for tredje gang i historien i Tønder Kommune.
Arnå slynget tilbage til naturen3.6.2026 11:37:25 CEST | Pressemeddelelse
Genslyngning af Arnå skal skabe bedre forhold for dyr og planter
Offentligt dialogmøde om ny udviklingsplan for Rømø3.6.2026 10:20:14 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og følgegruppen for Rømø Udviklingsplan inviterer alle borgere, erhvervsdrivende og øvrige interessenter til et offentligt dialogmøde om den kommende udviklingsplan for Rømø.
Hvordan skal fremtidens Skærbæk se ud?29.5.2026 12:09:44 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune inviterer til borgermøde om Skærbæks kommende byudviklingsplan.
Voldgiftssag om Skærbæk Skole er afgjort29.5.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldgiftsretten har nu afgjort sagen mellem Friis & Moltke A/S og Tønder Kommune om byggeriet af Skærbæk Skole.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
