Hvordan håndterer vi fremtidens husholdningsaffald
10.12.2021 07:00:00 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Det betyder, at borgerne i de næste fire uger kan give deres holdning til kende og selv komme med forslag til, hvordan de foretrækker, at husholdningsaffaldet skal håndteres i Tønder Kommune.
Affaldsregulativerne, som Tønder Kommune laver i samarbejde med Tønder Forsyning, beskriver, hvilke ordninger der gælder for affald i Tønder Kommune. Når der er gennemført en indsamlingsordning for affaldet, så er det efterfølgende den enkelte borgers pligt, at benytte ordningerne.
Vi går måske ikke lige og tænker så meget over husholdningsaffald i dagligdagen, men alligevel er det jo noget, som vi alle sammen skal forholde os til. Derfor vil jeg gerne opfordre til at man giver sin mening til kende, hvis man har nogle ønsker eller forslag til, hvordan det nye affaldsregulativ skal se ud, fortæller Johanne M. Ludvigsen, der er miljømedarbejder i Tønder Kommune.
Der er sendt to regulativer i høring - Regulativ for husholdningsaffald 2022, som skal gælde fra februar 2022, og Regulativ for husholdningsaffald 2023, som skal gælde fra 1. januar 2023.
Der sendes to udgaver af regulativet i høring, fordi kommunen har fået dispensation indtil 31.12.2022 til at indføre flere af de nye ordninger i affaldsbekendtgørelsen. De nye ordninger kræver en ny beholder ved hver husstand. Levering af den ekstra beholder skal sendes i udbud snarest muligt, og derfor er begge regulativer til godkendelse nu.
Regulativ for husholdningsaffald 2022 lægger op til at
- Ordningen for stort genbrug nedlægges, så man ikke længere kan få afhentet stort genbrug ved husstanden. Dette skal fremover afleveres på genbrugspladsen.
- Ordningen for haveaffald rettes til.
- Ordning for mad- og drikkekartonaffald er tilføjet. Indtil den 1.1.2023 kan mad- og drikkekartonaffald afleveres på genbrugspladser i kommunen.
- Ordningen for farligt affald er ændret, så miljøkassen gøres obligatorisk for husholdninger.
Regulativ for husholdningsaffald 2023 lægger op til at
- Ordningerne for papir-, pap-, glas-, metal-, plast-, tekstil- samt mad- og drikkekartonaffald ændres, og skal fremover samles i to beholdere ved hver husstand. Det betyder, at der skal udleveres en ekstra beholder til hver husstand. I forslaget er valgt en 360 liters beholder, så en almindelig husstand fremover skal have tre beholdere til affald; to 240 liters beholder og en 360 liters beholder.
- Ordningen for tømning af samletanke tages ud af regulativet, fordi forvaltningen ønsker, at lave et særskilt regulativ for dette. Et særskilt regulativ vil gøre tilføjelser eller ændringer administrativt lettere og borgerne vil nemmere kunne finde reglerne om samletanke.
Tønder Kommune sætter to beholdere ned i forhallen på rådhuset i Tønder, så besøgende kan se størrelsen på dem der.
Bemærkninger til regulativerne kan sendes til teknisk@toender.dk eller pr. brev til Teknik og Miljø, Wegners Plads 2, 6270 Tønder senest den 6. januar 2022.
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tidligere skole i Skærbæk sættes til salg13.5.2026 09:54:45 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune vil skabe nyt liv i centralt område med boliger, grønne løsninger og fokus på genbrug
Presseinvitation: Børn mødes om vild kunst på tværs af grænsen12.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn fra Deutscher Kindergarten Tondern og Ørsted Danske Børnehave i Tyskland mødes mandag den 2. juni ved Natureventyrruten i Tønder. Her skal de sammen gå på opdagelse i naturen og arbejde kreativt med et vildkunstprojekt som en del af et dansk-tysk samarbejde.
Din idé kan være med til at forme fremtiden11.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune vil høre dine idéer til udvikling af lokalområdet og hele kommunen frem mod 2030.
Rettelse til udsendt pressemeddelelse. Indvielsen finder sted tirsdag den 19. maj. Nye vandreruter indvies i Brede Ådal11.5.2026 08:51:49 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 19. maj kl. 16.00-18.30 inviteres borgere og naturelskere til indvielse af de nye vandreruter Skovstien og Ådalsstien i Brede Ådal ved Ellum. Arrangementet begynder ved Trælborgvej 2 i Ellum ved BMX-banen. Det er her, begge ruter starter.
Rettelse til udsendt pressemeddelelse. Indvielsen finder sted tirsdag den 19. maj. Nye vandreruter indvies i Brede Ådal11.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 19. maj kl. 16.00-18.30 inviteres borgere og naturelskere til indvielse af de nye vandreruter Skovstien og Ådalsstien i Brede Ådal ved Ellum. Arrangementet begynder ved Trælborgvej 2 i Ellum ved BMX-banen. Det er her, begge ruter starter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
