PostNord Danmark rundt kommer til Tønder Kommune
Når 20 hold - herunder 6 World Tour hold - med 140 cykelryttere fra den 10. - 14. august kører den 30. udgave af PostNord Danmark Rundt, så kommer en stor del af løbet til at foregå i Tønder Kommune - ikke mindst takket være et godt samarbejde med Sport Event Syd og eventchef Per Hussmann.
I Tønder Kommune bliver der mulighed for at opleve rytterne helt tæt på to gange. Det sker på 2. og 3. etape af de i alt fem etaper.
Borgmester Henrik Frandsen glæder sig over, at Tønder Kommune får så fremtrædende en rolle i dette års PostNord Danmark Rundt. DR TV dækker løbet, som også sendes til 50 lande via Eurosport med blandt andet helikopterdækning af løbet, ligesom der vises billeder fra diverse seværdigheder undervejs.
- Det er virkelig glædeligt, og det vil være med til at sætte Tønder Kommune på landkortet, og vi får en rigtig god mulighed for at vise store dele af vores kommune frem. Der er jo et kæmpe set up omkring sådan et cykelløb, og der er stor opmærksomhed omkring det, siger borgmester Henrik Frandsen.
De to etaper i Tønder kommune ser sådan ud:
2. etape: Ribe - Sønderborg 183 km.
Allerede på 2. etape, onsdag den 11. august, krydser cykelrytterne kommunegrænsen i nord, når de kommer fra Ribe og via Roager kører til Frifelt. Herefter kører de gennem rundkørslen ved Skærbæk, forbi Skærbækcentret hvor der er pointspurt og via Hjemsted til Ballum. Feltet kører herefter ad Kystvejen til Hjerpsted og Højer. Efter en tur gennem Tøndermarsken kommer rytterne gennem Slotsgaden i Møgeltønder og herfra gennem Tønder og Rørkær for at fortsætte mod Tinglev og målet i Sønderborg.
3. etape: KONGEETAPEN Tønder - Vejle 219 km.
Dagen efter, torsdag den 12. august, går starten fra Skibroen og Kongevej i Tønder, og herefter går turen til Løgumkloster, hvor man passerer Markedspladsen, hvor der holdes Klostermærken. Herfra køres over Vongshøj og videre til Branderup og Agerskov, hvor man kører gennem Hovedgaden.
Etapen denne dag er løbets kongeetape, som efter starten i Tønder går helt til Vejle. Forud for det professionelle cykelløb denne dag, bliver der kørt et amatør/motionsløb, hvor der forventes 500 deltagere, der får lov at cykle den samme rute som de professionelle nogle timer før den faktiske etape.
Undervejs bliver der rig mulighed for at være tilskuer til løbet, som mange nok glæder sig ekstra meget til i år, da det i 2020 måtte aflyses på grund af Corona.
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune klar til dialog med lodsejere om lavbundsprojekter3.7.2025 13:45:23 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune er nu klar til at tage næste skridt i arbejdet med den grønne trepart. Efter et intensivt forarbejde er kommunen i samarbejde med den Lokale Lokale Trepartsgruppe (LLT) klar til at tage en snak med lodsejerne om indsatsen. Der er identificeret flere områder, der har potentiale til at blive kollektive lavbundsprojekter i forskellige størrelser og skalaer. Arbejdet sker som led i den nationale Grønne Trepart, hvor målet er at nedbringe landbrugets CO2-udledninger, forbedre den økologiske tilstand i kystvande og skabe mere sammenhængende natur.
Måltidsglæde på menuen i Toftlund26.6.2025 16:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab og livskvalitet for mennesker med synkebesvær trækker opmærksomhed fra politikere, eksperter og presse til Tønder Kommune.
Nu er der hjælp at hente for pårørende til psykisk sårbare i Tønder Kommune24.6.2025 10:38:41 CEST | Pressemeddelelse
Ny pårørendevejleder skal støtte og guide pårørende i en svær hverdag.
Hurtig indsats mod olieforurening: Oprensning i gang på Rømø12.6.2025 19:54:46 CEST | Pressemeddelelse
To traktorer med strandrensere arbejder i disse timer intenst på Lakolk Strand for at fjerne de olieperler, som tidligere på dagen blev konstateret på kysten.
Olie på Rømø – strandene er afspærret12.6.2025 13:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Der er konstateret olieforurening langs stranden fra Lakolk og hele vejen ned til sydspidsen af Rømø. Det er små olieklumper, der ligger i plamager tæt ved vandkanten.Derfor er strandene i området lige nu spærret – og badning er forbudt. Beredskabet er på stedet og samarbejder tæt med politiet, Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Vi holder øje med situationen og gør, hvad vi kan for at begrænse skaderne. Vi opfordrer alle til at respektere afspærringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum