Ankestyrelsen giver Tønder Kommune medhold i sag om salg af oldtidspark
Ankestyrelsen har nu færdigbehandlet den klage, der i 2019 blev indgivet over Tønder Kommunes salg af Hjemsted Oldtidspark. Og konklusionen er, at alt er foregået efter forskrifterne.
Tilbage i 2019 blev der klaget til Konkurrence og Forbrugerstyrelsen over salget, som videresendte klagen til Ankestyrelsen. I klagen blev fremført, at salget var aftalt spil mellem køber og kommune, at området blev udbudt som en attraktion/oplevelsessted, men blev solgt til en campingplads og at der ville blive lavet en ny lokalplan for området på rekordtid, hvorimod andre campingpladser har måttet vente i flere år.
Alle disse klagepunkter er blevet vurderet af Ankestyrelsen, som altså nu er kommet frem til, at klagerne ikke har noget på sig.
I afgørelsen hedder det blandt andet:
- Vi lægger vægt på, at kommunalbestyrelsen på et møde den 29. maj 2019 har behandlet de to indkomne tilbud, som begge er vurderet til at opfylde kommunalbestyrelsens rammeudmelding om et oplevelsesbaseret formål.
- Vi lægger også vægt på, at kommunalbestyrelsen ud fra de opstillede konkurrenceparametre har vurderet, at tilbuddet fra Marsk Camper var det for Tønder Kommune mest fordelagtige tilbud, herunder at det projekt, som tilbuddet indeholdt, opfyldte de krav, som kommunalbestyrelsen stillede til oplevelsesbaserede aktiviteter på kommercielle vilkår.
- Derudover lægger vi vægt på, at alle potentielle tilbudsgivere har haft mulighed for at stille spørgsmål i udbudsperioden, i det omfang tilbudsmaterialet har været uklart og givet anledning til tvivl. Vi finder på den baggrund ikke grund til at antage, at kommunalbestyrelsens skøn ligger uden for lovgivningens rammer.
- Endelig lægger vi vægt på, at kommunalbestyrelsen har vurderet, at arealerne er solgt til den højeste pris, der kan opnås i handel og vandel, under hensyntagen til de foretagne markedsafklaringer, de indkomne tilbud samt til vurderingen af den meget begrænsede køberskare.
- Vi finder således heller ikke grund til at antage, at kommunen ikke har fået markedsprisen for ejendommen, henset til de særlige vilkår, der var knyttet til afhændelsen, om, at de fremtidige aktiviteter skal være oplevelsesbaserede. Vi finder dermed også, at kommunen har varetaget saglige, kommunale interesser i forbindelse med udbuddet af ejendommen.
OBS: Hele afgørelsen kan ses i vedhæftede fil øverst
Vedhæftede filer
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Badehotellet på Lakolk er sat på pause20.5.2025 17:42:29 CEST | Pressemeddelelse
Planerne om et badehotel ved Lakolk på Rømø bliver ikke realiseret på nuværende tidspunkt, men er sat på pause. Heimathafen Hotels har, via deres danske selskab Behotel Rømø ApS, meddelt Tønder Kommune, at man trækker sig fra den betingede købsaftale om det areal, hvor hotellet var planlagt.
En stor aften for foreningslivet i Tønder Kommune16.5.2025 11:09:57 CEST | Presseinvitation
Invitation til pressen
Tønder Kommune i europæisk naturfinale: Stort moseprojekt nomineret til EU LIFE-pris16.5.2025 10:55:50 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune står i spidsen for dansk naturprojekt, der er blandt Europas bedste i 2024
Tønder klar til at drive Danmarks næste industripark15.5.2025 16:31:22 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har rullet en rød løber ud til etablering af fem nye industriparker i Danmark – og i dag har Tønder Kommune indsendt den ansøgning, der forhåbentligt resulterer i et nyt kraftcenter for produktion og vækst – både lokalt og nationalt.
Fodbold-VM i Frifelt: En dag med fællesskab, fodbold og kulturel mangfoldighed13.5.2025 09:38:39 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling inviterer alle borgere og virksomheder til at deltage i en festlig og mangfoldig dag, når det lokale verdensmesterskab i fodbold løber af stablen lørdag den 21. juni 2025 kl. 10.00–14.00 på boldbanerne ved Vodder Idrætscenter i Frifelt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum