Ministre besøger Rwanda
Under besøget vil ministrene se på muligheder for at udbygge samarbejdet mellem Danmark og Rwanda i forlængelse af de to samarbejdsaftaler, som Rwanda og Danmark indgik sidste år. Det drejer sig om det grønne område og asyl- og migrationsområdet.
Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvads besøg begynder torsdag. Ministeren skal torsdag bl.a. besøge flygtningelejren Nyabiheke Refugee Camp samt et danskstøttet projekt, som skal skabe beskæftigelse for flygtninge i Rwanda.
Minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen deltager i disse dage i G20-møde i Indonesien, som har fokus på grøn omstilling. Han slutter sig til besøget i Rwanda fredag.
I løbet af fredag vil ministrene have møder med centrale rwandiske ministre, herunder Rwandas udenrigsminister Vincent Biruta og miljøminister Jeanne d’Arc Mujawamariya.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler:
”Jeg glæder mig til som udlændinge- og integrationsminister at besøge Rwanda. Det er et land, der med sine knap 130.000 flygtninge tager et enormt stort ansvar, og som igen og igen har modtaget internationale roser for sit engagement på flygtningedagsordenen – også fra FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Derfor giver det rigtig god mening at vi bakker op om Rwandas vigtige arbejde og sammen forsøger at skabe et asylsystem, der hjælper flere flygtninge bedre end i dag”.
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen udtaler:
”Danmark og Rwanda har en række fælles interesser, og det er oplagt, at vi udbygger samarbejdet. Derfor etablerer regeringen også et projektkontor i Kigali, så vi med en fast dansk tilstedeværelse i Rwanda kan styrke samarbejdet mellem vores to lande yderligere. Vi bidrager allerede til aktiviteter, som understøtter Rwandas grønne omstilling. Jeg glæder mig til at drøfte, om der er mere, vi kan gøre for blandt andet at fremme den grønne dagsorden. Derudover er der også potentiale for, at vi styrker vores indsats for flygtninge i nærområderne, som er en fælles prioritet for Danmark og Rwanda”.
For yderligere information:
Udenrigsministeriets pressevagt +45 67 97 92 47 (ikke sms)
Udlændinge- og integrationsministeriets pressevagt +45 61 98 32 90 (ikke sms)
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Invitation til at indsende interessetilkendegivelse – Børnenes U-landskalender 202719.12.2025 12:42:29 CET | Pressemeddelelse
Har jeres organisation en stærk og formidlingsvenlig idé til et udviklingsprojekt, der kan gøre en konkret forskel for børn i et udviklings- eller mellemindkomstland – udenfor Afrika – og som samtidig kan fortælles engagerende til danske børn? Så inviteres I til at indsende en interessetilkendegivelse til Børnenes U-landskalender 2027.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn15.12.2025 11:43:59 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 16. december kl. 13.30.
Uformelt ministermøde i Lviv viste stor opbakning til Ukraines vej til EU-medlemskab11.12.2025 18:54:31 CET | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre har afholdt et succesfuldt uformelt ministermøde sammen med Ukraine i Lviv den 11. december. Hovedfokus for mødet var, hvordan Ukraine kommer tættere på EU.
Europaministeren rejser til Ukraine for at holde møde om Ukraines vej til EU-medlemskab10.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mødet finder sted i den ukrainske by Lviv fra den 10.-11. december.
Dansk eksport i oktober 20259.12.2025 13:11:15 CET | Pressemeddelelse
I oktober 2025 faldt Danmarks samlede eksport 2,6 pct. i forhold til september. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 5,1 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
