Varde cementerer sin plads som en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner
ERHVERV
Dansk Indsutri har netop offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse, og for tredje år i træk er Varde Kommune placeret i top ti.
Syvendepladsen skyldes blandt andet høje placeringer i følgende kategorier:
- Varde Kommune scorer næsthøjest i kategorien Uddannelse, der blandt andet dækker over kommunens indsats for at sikre, at unge får den uddannelse, som virksomhederne efterspørger.
- En niendeplads i kategorien Arbejdskraft. Her scorer Varde Kommune især højt på indsatsen for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne.
- Information og dialog mellem erhvervslivet og kommunen bliver rangeret som landets niende bedste. Det dækker blandt andet over virksomhedernes samarbejde med politikere og embedsmænd.
Hele undersøgelsen kan ses på http://di.dk/le.
Citater
Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune:
”Vi har en tæt dialog med vores erhvervsliv og arbejder dagligt for, at de har de rette vækstbetingelser. Tre år i top ti vidner om, at vi er på rette vej, og at Varde Kommune grundlæggende er et godt sted at drive virksomhed.”
”Omvendt er vi også bevidste om, at der er plads til forbedringer. Vores virksomheder oplever en stigende mængde nationalt pålagt bureaukrati, som stjæler værdifuld tid fra deres primære forretning. Den byrde forsøger vi at minimere, og af samme grund vil vi forsat kæmpe for at indføre et frikommuneforsøg på erhvervsområdet.”
Kontakter
Mads SørensenBorgmester i Varde Kommune (V)
Tlf:21 26 81 53masp@varde.dkSøren Toksvig JensenKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkInformation om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Ny direktion på plads i Varde Kommune19.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune ansætter Hans Peter Due, Anders Stryhn og Anders Lundsgaard, som tiltræder direktionen 1. februar 2026.
Presseinvitation: Borgmesterceremoni på Varde Rådhus16.12.2025 10:24:36 CET | Pressemeddelelse
Nytårsaftensdag skifter borgmesterkæden i Varde Kommune hænder. Efter fire år som borgmester overdrager Mads Sørensen kæden til sin efterfølger Sarah Andersen.
Børnehaven Svalehuset under skærpet tilsyn15.12.2025 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune har igangsat i en genopretningsplan for Børnehaven Svalehuset i Janderup. Det sker, da børnehaven er under skærpet tilsyn på grund af alvorlig bekymring for kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø, børnenes trivsel og personalets arbejdsmiljø. To børnegrupper flyttes til Skovmusen i Oksbøl den 1. januar.
Vestdanmark i spil som ny datacenterregion: Microsoft ser mod Varde og Esbjerg11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre datacentre i to kommuner og en historisk milliardinvestering. Microsoft planlægger sin hidtil største investering i Danmark i Varde og Esbjerg Kommuner.
Bygherrerådgiver udpeget til stor udvidelse af Varde Rådhus10.12.2025 13:14:55 CET | Pressemeddelelse
Efter et omfattende udbud har Varde Kommune indgået aftale med C.F. Møller, der bliver bygherrerådgiver på udvidelsen af rådhuset på Bytoften i Varde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
