Erhvervsvenligheden står i stampe i Albertslund Kommune
- Albertslund Kommune har været i fremgang de senere år og fået øjnene op for, at det er vigtigt lokalt at have velfungerende virksomheder med gode rammevilkår. Derfor er det ærgerligt, at fremgangen i år er bremset op. Der er brug for at styrke dialogen mellem kommunen og virksomhederne, så Albertslund Kommune kan fortsætte den positive spiral de kommende år, siger DI Hovedstadens formand, Peter Lanng Nielsen.
Den stort set uændrede placering samlet set dækker over, at Albertslund Kommune klarer sig meget forskelligt i kategorierne i erhvervsvenlighedsanalysen. Virksomhederne måler nemlig ud fra flere forskellige kriterier. Hvis man isoleret set kigger på de kommuner, der klarer sig bedst inden for infrastruktur, lander Albertslund Kommune på en 9. plads. Det er et område, virksomhederne i Albertslund vægter højt.
- God infrastruktur og transportmuligheder er helt afgørende for virksomhederne i Albertslund. Derfor er det glædeligt, at Albertslund igen i år klarer sig godt på dette område. Blandt andet gode muligheder for at medarbejderne kan cykle til og fra arbejde, sikrer Albertslund Kommune en velfortjent høj placering på transportområdet, siger Peter Lanng Nielsen.
Alt er dog ikke fryd og gammen. Virksomhederne angiver, at Albertslund Kommune skal oppe sig på arbejdskraftområdet. Det er helt afgørende for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder i fremtiden.
- Vi kan se, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er en flaskehals for virksomhedernes mulighed for vækst og fremgang, og at virksomhederne ikke er tilfredse med kommunens indsats for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Til gengæld er flere virksomheder tilfredse med Jobcentrenes samarbejde med erhvervslivet. Det skal der bygges videre på, siger Peter Lanng Nielsen.
OM HOVEDSTADEN
Analysen fra DI måler erhvervsvenligheden i danske kommuner. Virksomhederne i 17 ud af Hovedstadens 28 kommuner vurderer, at arbejdskraft bør være kommunernes topprioritet for at sikre vækst i fremtiden. Resultatet bekræfter, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er den helt store udfordring for dansk erhvervsliv.
Som i de foregående år klarer hovedstadskommunerne sig generelt ikke så godt, når man sammenligner med resten af landet. Ud af de 93 kommuner, der indgår i undersøgelsen, er gennemsnitsplaceringen for hovedstadskommunerne nr. 67. Den mest erhvervsvenlige kommune i regionen er Ballerup med en placering som nr. 21., mens den mindst erhvervsvenlige er Gribskov på 92. pladsen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk, DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For mere information
Ditte Rieland, presserådgiver, tlf. 2246 7822
Ron Amir, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5213 2321
Peter Lanng Nielsen, formand i DI Hovedstaden, tlf. 4046 4790
Information om DI Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
DI: Hvor skal de ældre i Storkøbenhavn bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Tårnby, Rødovre, Herlev og Gladsaxe kommuner steget med mindst 40 procent, viser nye tal. I Ishøj og København er stigningen helt oppe på over henholdsvis 50 og 60 procent. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne i hovedstadsområdet allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI Hovedstaden.
DI: Hvor skal de ældre i Nordsjælland bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Hillerød, Gribskov, Frederikssund, Halsnæs og Fredensborg kommuner steget med over 50 procent, viser nye tal. I Halsnæs er stigningen helt oppe på over 60 procent. Det kræver flere plejehjem og ældreboliger, som de nordsjællandske kommuner allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI Hovedstaden.
Ny vicebestyrelsesleder i DI Hovedstaden2.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DI Hovedstaden er den regionalforening, der samler erhvervslivet i Hovedstadsområdet. Ved generalforsamlingen den 2. juni 2025 og det efterfølgende bestyrelsesmøde blev direktør Lotte Berth, Termonova A/S, valgt som ny vicebestyrelsesleder i stedet for Mads Søndergaard fra NIRAS, der har valgt at træde ud af bestyrelsen.
Postnummeret afgør hvor ofte bussen kører i Nordsjælland17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens der er sat flere busser ind på vejene i f.eks. Halsnæs, Helsingør og Fredensborg, så kører busserne mindre i Rudersdal, Gribskov og Hørsholm, hvor over 25 procent af familierne ikke har bil. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Hovedstaden.
Nødvendigt med flere busser i fremtiden17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens der er sat flere busser ind på vejene i f.eks. Gladsaxe, Dragør, Ishøj og Hvidovre, så kører der færre busser i Ballerup, i København og på Frederiksberg, selvom mellem 25 og 70 procent af familierne ikke har bil. Busforbindelser er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum