Høje-Taastrup Kommune går tilbage på rangliste over erhvervsvenlige kommuner
På trods af tilbagegangen på årets rangliste over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark, kører det alligevel godt på nogle parametre for Høje-Taastrup Kommune. De lokale virksomheder roser nemlig kommunen for det store fokus på at sikre god infrastruktur og transport, hvilket sikrer Høje-Taastrup en af de højeste placeringer i Region Hovedstaden.
Derudover er kommunen blevet bedre til at bruge private leverandører. Målingen viser især en fremgang i kommunens udbudsprocesser, der viser en markant forbedring fra sidste år. Og det er til stor glæde for DI Hovedstadens bestyrelsesformand, Peter Lanng Nielsen, der udtaler:
- Høje-Taastrup er en af Hovedstadens centrale erhvervskommuner, og selvom kommunen generelt går en smule tilbage i årets måling, er der ingen tvivl om, at kommunen prioriterer det lokale erhvervsliv højt. Især glæder jeg mig over den positive udvikling i Høje-Taastrups brug af private leverandører. Som attraktiv erhvervskommune er det vigtigt, at man er åben for at lade private leverandører byde på de kommunale opgaver, og her viser Høje-Taastrup virkelig vejen.
DI’s måling viser dog også, at der er plads til forbedringer. Virksomhederne peger utvetydigt på arbejdskraft som det område, kommunen bør prioritere højest. Derudover bør kommunen sætte ind på uddannelsesområdet, hvor Høje-Taastrup ligger i bunden af dette års måling.
- Adgangen til arbejdskraft er helt central for erhvervslivet i Høje-Taastrup, og virksomhederne peger blandt andet på, at kommunen skal gøre mere for at tiltrække de nødvendige kompetencer. Høje-Taastrup kan for eksempel markedsføre kommunen mere aktivt. Derudover påpeger virksomhederne, at samarbejdet mellem de lokale virksomheder og kommunens jobcenter kunne blive bedre. Og så kommer vi ikke uden om, at Høje-Taastrup har nogle udfordringer på uddannelsesområdet. Vores unge skal have de rette faglige kompetencer med fra folkeskolen, og så skal der gøres en ekstra indsats for at få flere unge interesserede i erhvervsuddannelserne. Her håber jeg, at Høje-Taastrup vil sætte ind fremadrettet, siger Peter Lanng Nielsen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk, DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
KORT OM HOVEDSTADEN
Analysen fra DI måler erhvervsvenligheden i danske kommuner. Som i de foregående år, klarer hovedstadskommunerne generelt ikke så godt, når man sammenligner med resten af landet. Ud af de 93 kommuner, der indgår i undersøgelser, er gennemsnitsplaceringen for hovedstadskommunerne 67.
Den mest erhvervsvenlige kommune i regionen er Ballerup med en samlet 21. plads, mens den mindst erhvervsvenlige er Gribskov på 92. pladsen.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For mere information
Ditte Rieland, presserådgiver, tlf. 2246 7822
Morten M. Larsen, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5213 2328
Peter Lanng Nielsen, formand i DI Hovedstaden, tlf. 4046 4790
Information om DI Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Postnummeret afgør hvor ofte bussen kører i Nordsjælland17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens der er sat flere busser ind på vejene i f.eks. Halsnæs, Helsingør og Fredensborg, så kører busserne mindre i Rudersdal, Gribskov og Hørsholm, hvor over 25 procent af familierne ikke har bil. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Hovedstaden.
Nødvendigt med flere busser i fremtiden17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens der er sat flere busser ind på vejene i f.eks. Gladsaxe, Dragør, Ishøj og Hvidovre, så kører der færre busser i Ballerup, i København og på Frederiksberg, selvom mellem 25 og 70 procent af familierne ikke har bil. Busforbindelser er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Hovedstaden.
Innovativ lokal vækstvirksomhed hædres med DI-pris13.12.2024 10:26:55 CET | Pressemeddelelse
Alle mennesker og virksomheder er afhængige af rent vand. Det sørger virksomheden Alumichem i Birkerød for – både i ind- og udland. Virksomheden har specialiseret sig i at rense genstridigt spildevand med et meget lavt CO2-aftryk. Alumichem gør Danmark og verden renere og grønnere, og derfor modtager virksomheden DI Hovedstadens Initiativpris 2024.
Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Nordsjælland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på nogle skoler i Nordsjælland. Men hvis det skal lykkes de nordsjællandske skoler allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Hovedstaden
Omkring hver tredje virksomhed i hovedstadsområdet samarbejder med en skole16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I hovedstadsområdet samarbejder kun 40 procent af virksomhederne med en lokal skole om f.eks. erhvervspraktik eller klassebesøg. Men det er alt for få, mener DI Hovedstaden, der opfordrer skolerne til at skrue op for samarbejdet med virksomhederne, hvis det skal lykkes allerede fra næste skoleår at finde en uges erhvervspraktik til alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum