Markant tilbagegang for Frederiksberg Kommune i erhvervsvenlighedsmåling
Den faldende placering skyldes blandt andet, at virksomhederne har vurderet den overordnede erhvervsvenlighed i Frederiksberg Kommune væsentligt lavere end sidste år, og at færre virksomheder vil anbefale kommunen til andre virksomheder. Samtidig halter det med information og dialog mellem kommunen og erhvervslivet.
- Det er ærgerligt, at Frederiksberg Kommune igen er gået tilbage i erhvervsvenlighedsmålingen. Det kalder på et stærkt behov for at styrke dialogen mellem de lokale virksomheder og Frederiksberg Kommune, siger formand for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen.
Frederiksberg Kommune falder også tilbage i erhvervsmålingen samlet set, fordi kommunen ikke har tilstrækkelig fokus på brug af private leverandører. En attraktiv erhvervskommune er åben for at lade private leverandører byde på kommunale opgaver og sikrer en god udbudsproces, og her er vurderingen fra virksomhederne, at Frederiksberg Kommune ikke i tilstrækkeligt omfang leverer varen.
- Jeg bider mærke i, at mange virksomheder i Frederiksberg Kommune – og en større andel end på landsplan – påpeger, at kommunen bør prioritere brugen af private leverandører højt og sikre en smidig udbudsproces. Her er der brug for, at Frederiksberg Kommune ruster op, da det vil være til gavn for både kommunen og de lokale virksomheder, siger Peter Lanng Nielsen.
Der er dog også lyspunkter i årets erhvervsvenlighedsmåling for Frederiksberg Kommune. Flest virksomheder i Frederiksberg Kommune peger på behovet for mere kvalificeret arbejdskraft som det område, kommunen bør prioritere højest. Og på det område er Frederiksberg Kommune gået frem i årets erhvervsvenlighedsmåling sammenlignet med sidste år.
- Virksomhederne har brug for flere hoveder og hænder, ellers risikerer de at gå glip af vækstmuligheder og indtjening. Derfor er det opmuntrende, at Frederiksberg Kommune går frem på arbejdskraftsområdet i årets måling. Det dækker bl.a. over at bedre samarbejde mellem jobcentret og virksomhederne, og at virksomhederne vurderer, at Frederiksberg Kommune er blevet bedre til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det er der behov for at bygge videre på, så de lokale virksomheder kan rekruttere de medarbejdere, de har behov for, siger Peter Lanng Nielsen.
OM HOVEDSTADEN
Analysen fra DI måler erhvervsvenligheden i danske kommuner. Virksomhederne i 17 ud Hovedstadens 28 kommuner vurderer, at arbejdskraft bør være kommunernes topprioritet til at sikre vækst i fremtiden. Resultatet bekræfter, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er den helt store udfordring for dansk erhvervsliv.
Som i de foregående år klarer hovedstadskommunerne sig generelt ikke så godt, når man sammenligner med resten af landet. Ud af de 93 kommuner, der indgår i undersøgelsen, er gennemsnitsplaceringen for hovedstadskommunerne nr. 67. Den mest erhvervsvenlige kommune i regionen er Ballerup med en placering som nr. 21., mens den mindst erhvervsvenlige er Gribskov på 92. pladsen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk, DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For mere information
Ditte Rieland, presserådgiver, tlf. 2246 7822
Ron Amir, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5213 2321
Peter Lanng Nielsen, formand i DI Hovedstaden, tlf. 4046 4790
Information om DI Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Allerød Kommune rammer foreløbig bund i måling af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Allerød Kommune ind på en plads som nr. 84. ud af i alt 91. Allerød Kommune ligger dermed fortsat i bunden.
Brøndby Kommune forbedrer erhvervsvenligheden markant4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Brøndby Kommune ind på en plads som nr. 57. ud af i alt 91. Brøndby kommune ligger dermed i midterfeltet.
Gentofte opnår dårligste placering nogensinde i måling af kommunernes erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Gentofte Kommune ind på en plads som nr. 66. ud af i alt 91. Det er den dårligste placering for Gentofte i de 16 år, DI har gennemført målingen.
Høje-Taastrup fastholder status quo i måling af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Høje-Taastrup Kommune ind på en plads som nr. 35. ud af i alt 91. Det er en lille fremgang ift. placeringen i 2024.
Hørsholm kommune ligger igen i bunden i måling af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Hørsholm Kommune ind på en plads som nr. 83. ud af i alt 91. Det er er ikke prangende, men dog en væsentlig forbedring ift. 2024 hvor kommunen var bundproppen som nr. 91.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum