1.400 børn skal være med til Næssi-ugen

”Næssi, Næssi, Næssi – store grønne dragedyr!” Sådan kommer det med garanti til at lyde, når over 1.000 børn skal synge med til fire Næssi-koncerter, som holdes i løbet af Næssi-ugen. Udover koncerterne byder ugen på både Næssi-teater, kreativ workshop i Børnekulturhuset og dialogisk læsningen om Næssi-fortællingerne. I alt forventes over 1.400børn fra Næstveds dagtilbud og skoler at deltage i Næssi-ugen.
Rift om pladserne
Sammen med sine venner i Ulla Abdullas Cocobongoband er Næssi klar til at indtage scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Det sker tirsdag den 13. september, hvor der for første gang siden 2019 holdes indendørs Næssi-koncerter for de 3-6-årige og elever i 0. klasse. Onsdag den 14. og torsdag den 15. september flyver Næssi videre både til Glumsø og Tappernøje og giver koncert for børn i dagpleje, vuggestue, børnehave og 0. klasse. Koncerten i Tappernøje kommer til at foregå udendørs.
- Der har været så stor efterspørgsel på at komme til koncert med Næssi i Ny Ridehus, at vi har måtte lave en ekstra koncert, fortæller børnekulturkonsulent Katrine Gjesing, som glæder sig over, at børn og voksne vender tilbage til de traditionsrige koncerter på kulturcenteret.
- Under Corona fandt vi på at lave udendørs Næssi-koncerter, og Næssi's App blev også udvidet med helt nye fortællinger om Næssi. Så man kan sige, at Næssi-ugen er et resultat at både tradition og fornyelse, fortsætter børnekulturkonsulent Katrine Gjesing.
Næssi på eventyr på Rønnebæksholm
Som en del af Næssi-ugen får musikvideoen til sangen ”Følg efter Næssi” præmiere på Næssi's App. Sangen handler om, dengang Næssi og Ulla drog ind i eventyrets verden og mødte både riddere, hekse og trolde. Musikvideoen er optaget i eventyrlige omgivelser foran Fladsåtrolden ved Munkebakken og Venligheden på Rønnebæksholm.
Udover den nye musikvideo kan man som børnefamilie dykke ned i hele ni fortællinger om Næssi, som også ligger på Næssi's App sammen med alle Næssi's sange og musikvideoer. Derudover kan man komme på besøg ved Næssis postkasse ved siden af Sjølundstårnet og aflevere en tegning til Næssi.
Nøgleord
Kontakter
Katrine GjesingBørnekulturkonsulent
Tlf:20 21 15 66kgjes@naestved.dkBilleder






Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
National industripark bør placeres mellem Tappernøje og Bårse1.5.2025 09:45:07 CEST | Pressemeddelelse
Næstved og Vordingborg kommuner har etableret et stærkt samarbejde om en national industripark mellem Tappernøje og Bårse på Sjælland. Industrial Hub Zealand, som industriparken er blevet døbt, ligger klos op ad transportkorridoren mellem Skandinavien og Centraleuropa med potentiel adgang til højt kvalificeret arbejdskraft indenfor pendlerafstand under en time fra hovedstaden.
Aktive Feriedage rykker ud i hele Næstved Kommune1.5.2025 08:18:59 CEST | Pressemeddelelse
Fra cirkus i Glumsø til vandplask i Næstved. I år kan børn i hele kommunen få masser af sjove og aktive sommeroplevelser tæt på hjemmet, når Næstved Kommune inviterer til Aktive Feriedage. 65 aktiviteter er på programmet.
Historiske træskibe indtager Næstved Havn i pinsen 202529.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Havn bliver forvandlet til et maritimt centrum, når flere end 65 historiske træskibe lægger til kaj 6.-8. juni. Festivalen byder på et væld af aktiviteter for hele familien, og der er gratis entré for alle.
Invitation til åbent møde: Hvordan skal Næstveds havnebydel se ud?23.4.2025 11:10:15 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at forme fremtidens havneområde i Næstved. Kom til åbent møde 5. maj og tag del i vigtige drøftelser, når kommunen præsenterer vision og anbefalinger for bydelens udvikling.
Visionære beslutninger skal sikre fremtidens vækst i Næstved Kommune2.4.2025 19:30:45 CEST | Pressemeddelelse
Byrådspolitikere og nøgleaktører inden for temaer som erhverv, uddannelse og turisme var onsdag eftermiddag samlet for at lægge fundamentet for vækst i Næstved de kommende 10 år. Målet er, at Næstved Kommune runder 100.000 indbyggere i 2035.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum